Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Samarbejde mellem DSB og Røde Kors skal støtte socialt udsatte

27. april 2022
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

DSB og Røde Kors indleder et femårigt strategisk partnerskab, der skal støtte sårbare mennesker i Danmark og internationalt.

Samarbejdet skal omfatte aktiviteter for blandt andet børnefamilier, ensomme, hjemløse og ældre. DSB vil give kunder mulighed for at støtte indsamlinger ved billetkøb og stille billetter til rådighed for frivillige og deltagere.

De næste fem år vil DSB og Røde Kors blandt andet samarbejde om at udvikle fælles aktiviteter, der skal hjælpe socialt udsatte i Danmark og udlandet.

DSB og Røde Kors indleder et femårigt strategisk partnerskab, der skal støtte sårbare mennesker i både Danmark og i verdens brændpunkter. DSB har allerede været en vigtig partner for Røde Kors ved bl.a. at stille lokaler til en såkaldt ”Tryghedszone” for ukrainske flygtninge på Hovedbanegården siden starten af marts. Lokalerne blev doneret af DSB og har, siden den blev oprettet, hjulpet tusindvis af sårbare ukrainere på flugt.

Partnerskabet gør det bl.a. muligt for DSB og Røde Kors at arbejde sammen om aktiviteter rettet mod børnefamilier, ensomme, hjemløse, ældre og andre mennesker, der på den ene eller den anden måde befinder sig i en svær livssituation. Partnerskabet kommer hovedsageligt til at fokusere på sårbare i Danmark, men når det giver mening, vil samarbejdet også støtte sårbare mennesker internationalt.

Administrerende direktør i DSB, Flemming Jensen, siger:
”DSB’s engagement i Røde Kors’ aktiviteter understøtter, at vi tager et aktivt socialt medansvar, der både vil gavne kunder, medarbejdere og det øvrige samfund, ligesom samarbejdet skal styrke DSB’s og Røde Kors’ fælles mål om et bæredygtigt og sammenhængende Danmark.”

Med samarbejdet vil det bl.a. være muligt for DSB’s kunder at støtte Røde Kors’ indsamlingskampagner direkte, når de køber billetter på DSB’s hjemmeside. Derudover vil DSB stille billetter til rådighed for Røde Kors’ frivillige og deltagere i Røde Kors’ sociale aktiviteter rundt om i landet.

Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors i Danmark, ser frem til samarbejdet:
”Jeg er glad og taknemmelig for partnerskabet med DSB. Det, at DSB kan tilbyde transport og lokaler på relevante lokationer rundt om i Danmark, som vi f.eks. ser det med Tryghedszonen, er af kæmpe værdi og betyder, at vi kan gøre endnu mere for de mennesker, som har allermest brug for det.”

Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation, som hjælper mennesker i nød i Danmark og i udlandet.

Kilde / Logo: DSB

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til DSB.

Følg DSB

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

5. november 2026
En virksomhedsfilm skal passe til både modtageren og den situation, hvor den bliver set. En opgave for Unifeeder viser, hvordan arbejdet med målgruppe og…
5. november 2026
En specialestuderende fik hjælp af kunstig intelligens og endte med at give den anerkendte biologiprofessor Rasmus Ejrnæs en faglig lærestreg, så han nu…
5. november 2026
Alchemist i København blev natten til torsdag dansk tid hædret som nr. 3 på listen over verdens bedste restauranter ved en prisceremoni i Lima, Peru. "Jeg er…