Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Samarbejdsprojekt i Jonstrup giver grønnere uderum og succesoplevelser i rygsækken

22. marts 2021
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

OKNygaard og TAMU er ved at afslutte et projekt i Jonstrup nær Værløse, hvor 60 boliger får nye, grønnere uderum. Arbejdet har stået på i snart et år.

Det gamle inventar er ryddet, og der er opbygget støttemure og skure. Seks unge fra TAMU graver 400 huller med håndkraft til hegn og pergola for at undgå nedgravede kabler.

En af de unge får job som arbejdsmand hos OKNygaard efter sit forløb.

I Jonstrup nær Værløse er anlægsgartner OKNygaard i gang med et stort projekt i samarbejde med TAMU. Projektet giver 60 boliger et nyt og grønnere uderum.

’Projektet har været i gang i snart et års tid, men nu er vi næsten i mål’’, udtaler Lasse Bache-Jensen, formand i OKNygaard Anlæg Øst. Det gamle inventar er blevet ryddet og der er bl.a. opbygget støttemure og nye skure. ’’Lige nu er vi i gang med den afsluttende fase af projektet, som er en omfattende stålmontage. 400 huller skal graves, så der kan monteres hegn og pergola. Når montagen er afsluttet, sørger vores driftsafdeling i Farum for, at pergolaen bliver beplantet med flotte slyngplanter’’, fortæller Lasse Bache-Jensen.

Projektet laves i samarbejde med TAMU, som er en landsdækkende arbejdsmarkedsuddannelse for unge, der – af den ene eller den anden grund – ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. OKNygaard og TAMU har tidligere haft lignende samarbejdsprojekter.

Denne gang skal seks unge hjælpe med at grave de mange hundrede huller til hegnpæle. Hullerne skal graves med håndkraft for at undgå nedgravede kabler.

’’Samarbejdet mellem OKNygaard og TAMU er selvfølgelig en stor hjælp for os, men vigtigst er det, at de unge får en masse positive erfaringer med, hvordan det er at færdes på en arbejdsplads. De sendes videre med fornyet energi og en succesoplevelse i rygsækken’’, siger Lasse Bache-Jensen.

For en af de seks unge på projektet i Jonstrup har samarbejdet givet særligt god mening. Han har nemlig fået job som arbejdsmand hos OKNygaard, når han om lidt er færdig med sit branche-1 forløb hos TAMU. Til sommer starter han på uddannelsen som anlægsgartner og skal efter grundforløbet i lære hos OKNygaard.

Faktaboks:

TAMU står for ’’Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser’’ og er for unge mellem 18-30 år, der gerne vil i arbejde.

Uddannelsesforløbet varer minimum 34 uger og der kan vælges mellem otte forskellige brancher. Hver dag skal de unge deltage i produktion og serviceydelser for samarbejdspartnere som OKNygaard. Der er jobgaranti, når uddannelsen er afsluttet. 

TAMU er medudvikler på OKNygaards mentorkursus for elever. Samarbejdet giver et unikt indblik i, hvad der skal til for at sikre, at eleverne får den bedst mulige opstart og at deres uddannelse bliver en succes.

PRESSEMEDDELELSE – Samarbejdsprojekt i Jonstrup giver grønnere uderum og succesoplevelser i rygsækken

Kilde / Logo / Foto: OKNygaard A/S

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til OKNygaard A/S.

Følg OKNygaard A/S

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

24. oktober 2026
Ifølge meteorologerne handler det om at holde på hat, briller og trampoliner de kommende døgn, da kraftig blæst er på vej mod Danmark. Landets største…
24. oktober 2026
Harry Kane eller Lamine Yamal – Danske Spils kunder er meget uenige om, hvem der vinder årets Ballon d’Or: ”Vores data fra Oddset vidner om næsten dødt løb,”…
24. oktober 2026
Det blæsende efterårsvejr presser elprisen ned til et opsigtsvækkende lavt niveau lørdag med en gennemsnitspris på omkring 0,25 kr./kWh. Det er samtidig første…