Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Svineproduktionens løftebrud fortsætter: Antibiotikaforbruget stiger igen

17. november 2026
·
En so ligger fikseret med sine pattegrise. I den konventionelle produktion er det normal praksis at fjerne pattegrisene allerede efter 21 dage. Den bratte overgang fra somælk til fast foder er et af de mest sygdomsskabende produktionsforhold. Dyrenes Beskyttelse
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion steg 2,03 procent i 2025 til 74,88 ton, viser DANMAP. Det er tredje år i træk med stigning, og forbruget er nu højere end i 2018.

Et politisk mål fra 2018 om at reducere forbruget med otte procent blev først udskudt til 2027. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til skærpede grænseværdier og ændrede produktionsforhold.

Antibiotikaforbruget i svineproduktionen stiger for tredje år i træk. I 2018 blev der ellers sat et politisk mål om at reducere antibiotikaforbruget med otte procent frem mod udgangen af 2023. Det lykkedes ikke, hvorfor målet blev udskudt til 2027. Nu viser nye tal fra DANMAP, at løftet heller ikke denne gang bliver indfriet.

Forbruget af antibiotika i den danske svineproduktion er steget med 2,03 procent i 2025, så der nu bliver brugt 74,88 ton til svin årligt. Det viser en ny opgørelse fra DANMAP, der er Danmarks nationale overvågningsprogram for forbrug af antibiotika og forekomst af antibiotikaresistens.

”Det er både foruroligende og skuffende, at erhvervet fortsat ikke har forstået alvoren. Mens risikoen for antibiotikaresistens vokser og vokser i hele samfundet, fortsætter den danske svineproduktion med at svigte på målsætningerne og tilmed øge forbruget. Det kalder på, at myndighederne strammer grænseværdierne og skærper kontrollen, men vigtigst af alt en markant omlægning af produktionsforholdene”, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

I 2018 blev der sat et politisk mål om at nedbringe antibiotikaforbruget i svineproduktionen med otte procent. Målet skulle være indfriet inden 2024, men da det ikke lykkedes, blev det gennem Fødevare- og Veterinæraftalen udskudt til 2027. Siden er det kun gået den forkerte vej, og forbruget stiger nu for tredje år i træk, så det nu er højere end i 2018, hvor aftalen blev indgået.

Det alt for store forbrug af antibiotika i konventionelle svinebesætninger skyldes produktionsforholdene, der er unaturlige og stærkt belastende for dyrene. Grisene presses af avl efter mange og store kuld, pattegrisene tages fra soen alt for tidligt, og grisene lever hele deres liv på alt for lidt plads og uden nogensinde at komme udenfor. Produktionen gør dem syge, og antibiotika bliver brugt rutinemæssigt for at holde dem i live.

”Det er himmelråbende, at industrien på den ene side selv har skabt en produktion, hvor dyrene bliver syge, for så derefter at påberåbe nødvendigheden af antibiotika af hensyn til dyrevelfærd. Hvis dyrevelfærd virkelig betød noget for dem, så sørgede de for at holde dyrene under ordentlige forhold”, siger Britta Riis.

Stigende og ukontrolleret forbrug af antibiotika har gennem årene ført til en kraftig udvikling af resistente bakterier på verdensplan. Etisk Råd har i et notat fra 2025, med henvisning til WHO, advaret om resistens som en af de største trusler mod global sundhed. Det vurderes, at over 10 millioner mennesker hvert år vil dø af resistente infektioner i 2050, og at resistens kan komme til at koste flere dødsfald end kræft. I samme notat peger Etisk Råd på den intensive svineproduktion som en faktor i den stigende resistens i samfundet.

Lemfældig omgang med lægemidler

Pattegrise, der tages fra soen, før deres immunsystem er fuldt modnet, er den gruppe, der får mest antibiotika. Pattegrisene får fravænningsdiarre, når de skifter soens mælk ud med fast føde, før de er klar til det. I 2025 fik fravænnede grise 43,75 ton antibiotika, ifølge DANMAP.

Derudover opstaldes grisene på meget lidt plads, og de kommer aldrig ud i den friske luft eller får lov at rode i jorden. Det er for nyligt påvist, at økologisk produktion, hvor grisene kommer udenfor, har sammenhæng med lavere forekomst af MRSA.

”Industrien er bygget op omkring, at søerne skal levere så mange pattegrise som overhovedet muligt. Derfor bliver pattegrisene taget fra hende alt for tidligt, så hun hurtigt kan blive drægtig med det næste kuld. Smågrisene kan så fortsætte ud i et system, der fortsætter med at gøre dem syge, og hvor det ikke er unormalt, at man flokmedicinerer 2-300 grise ad gangen ved at give dem antibiotika direkte i drikkevandet. Det er en ufattelig lemfældig omgang med vigtig medicin”, siger Britta Riis.

I 2025 anbefalede Etisk Råd, at man ændrede på produktionsforholdene, så dyrevelfærden blev forbedret med det for øje, at det ville nedbringe antibiotikaforbruget.

Løsningen ligger lige for

Konkret foreslog rådet, at den økologiske produktion blev pejlemærket for antibiotikaforbruget, da man her anvender syv procent af, hvad det konventionelle bruger.

Også hos vores svenske naboer er der inspiration at hente til et lavere forbrug. I Sverige er der en række dyrevelfærdskrav, der er markant bedre end de danske, og det afspejler sig også i antibiotikaforbruget, der er cirka en fjerdedel af, hvad der bliver brugt i Danmark.

”Den gode nyhed er, at løsningen allerede findes, for økologien og Sverige har vist vejen. Vi kan både give dyrene bedre liv og nedbringe risikoen for resistens. Det er ikke kun vores liv og sundhed, der er på spil, men også fremtidige generationers. Vi risikerer, at vores værn mod ellers banale infektioner stopper med at virke, og det er den alvor, der ikke er gået op for svineproduktionen endnu”, siger Britta Riis.

Dyrenes Beskyttelse

KILDE / LOGO / FOTO: Dyrenes Beskyttelse

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Dyrenes Beskyttelse.

Følg Dyrenes Beskyttelse

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

Illustration til pressemeddelelsen Billedet er genereret med kunstig intelligens
17. november 2026
Regeringen vil snart oprette 2.000 nye pladser på universiteterne. Det giver god mening, da der er mangel på en række universitetskandidater, men nye…
Illustration til pressemeddelelsen Billedet er genereret med kunstig intelligens
17. november 2026
Ny aftale om forskningsreserven for 2027 fastholder fokus på kunstig intelligens, kvanteteknologi og cybersikkerhed. Det glæder Dansk Erhverv, der fremhæver…
Illustration til pressemeddelelsen Billedet er genereret med kunstig intelligens
17. november 2026
Regeringen vil snart oprette 2.000 nye pladser på universiteterne. Det giver god mening, da der er mangel på en række universitetskandidater, men nye…