Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - VÆKST – ny krimi af Søren Kiil

5. marts 2026
·

En krimi med faglig tyngde og højt tempo.

Den 21. april 2026 udgiver Forlaget Brændpunkt krimien VÆKST af Søren Kiil – en intens og højaktuel spændingsroman om teknologi, venskab, familie, kærlighed og konsekvenserne af menneskets ubegrænsede ambitioner.

”Sommetider er kærligheden større end døden.”

Efter en voldsom eksplosion i et immunologisk laboratorium i Favrholm Erhvervspark i Hillerød finder brandmand Tommy Holt en kvæstet forsker i ruinerne. Forskeren dør kort efter, men når forinden at fremsige et kryptisk budskab og gnide et fedtet stof på Tommys forbrændte hud.

Det, der først ligner en alvorlig brandskade, udvikler sig hurtigt med foruroligende symptomer, og lægerne står magtesløse, mens Tommys tilstand forværres. Samtidig rapporterer politiet om lig med makabre skader, sønnen af en kendt kunstner forsvinder, og midt i kaosset rammes Tommy og hans gravide kæreste af en alvorlig komplikation ved fosterscanningen.

Med hjælp fra journalisten Alice Krogh begynder Tommy en desperat jagt på sandheden. Sammen afdækker de en verden præget af længsel, bedrag og radikale teknologiske visioner. Spørgsmålet er, om de kan afsløre den dystre virkelighed og standse vanviddet i Nordsjælland, før det er for sent.

Søren Kiil (f. 1969) debuterede i 2022 med thrilleren RELOAD, der udspiller sig på Long Island, New York. Med VÆKST leverer han en selvstændig krimi fra Nordsjælland, hvor komplekse plots, avanceret teknologi og menneskelige konflikter driver handlingen frem i et hæsblæsende tempo.

Ud over sit forfatterskab er Søren Kiil kemiingeniør og professor ved DTU og bosiddende i Holte.

For yderligere information eller interesse i anmeldereksemplar kan Brændpunkt kontaktes på:

Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com                

Telefon: 61 31 98 54          

          

Med venlig hilsen

Forlaget Brændpunkt

www.brændpunkt.dk

PRESSEMEDDELELSE - VÆKST – ny krimi af Søren Kiil

Pressemeddelelsen er udgivet af Forlaget Brændpunkt v/Jørgen Gylling og videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til afsenderen.

Flere fra Forlaget Brændpunkt

22. september 2026
Fredag kl. 11 på BogForum 2026 kan du opleve en helt særlig samtale på Forlaget Brændpunkts stand C3-050, når den anerkendte forfatter Kim Leine interviewer…
15. september 2026
Hvad hvis Tobi var vokset op i diagnosesamfundet? I dag ville et barn som Tobi måske have fået en psykiatrisk diagnose. Men ville det have gjort en forskel?…
7. september 2026
Krig, kærlighed og dømmekraft i Anden Verdenskrigs luftrum Trilogien begyndte med Pastorale – krig og kærlighed (1939–1940), der blev kåret…

Følg Forlaget Brændpunkt

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

3. oktober 2026
En dyrepåkørsel kan få alvorlige konsekvenser for både dyr, bil og fører. Nu går landets bilister ind i årets mest risikofyldte periode, og Region Midtjylland…
3. oktober 2026
Skatteministeriet overvurderer, hvor meget den danske stat taber på moms og afgifter, når danskere krydser landegrænsen til Tyskland for at handle slik…
2. oktober 2026
Swuupi™, en ny dansk AI-prisovervågning, afslører falske butiksrabatter, sporer den sande, kronologiske prishistorik, så forbrugere aldrig betaler overpris.…