Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Vær med til at forme fremtidens Kongens Lyngby

2. oktober 2026
·
Bykort over Kgs. Lyngby centrum med indsatte visualiseringer fra idéoplæg af de tre projektormåder; Jernbanepladsen, Gasværksvej og Klampenborgvej 203-205. Lyngby-Taarbæk Kommune | MT Højgaard & COBE Architects | Danica Ejendomme, Over Byen Arkitekter og SLA | PFA, Kilden & Hindby og WERK. Lyngby-Taarbæk Kommune | MT Højgaard & COBE Architects | Danica Ejendomme, Over Byen Arkitekter og SLA | PFA, Kilden & Hindby og WERK.
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Lyngby-Taarbæk Kommune inviterer borgerne til dialog om udviklingen af Kgs. Lyngby centrum, før kommunalbestyrelsen træffer beslutninger om tre projektområder: Jernbanepladsen, Gasværksvej og Klampenborgvej 203-205.

Forslagene vises på Lyngby Rådhus fra 9. til 30. oktober. Den 24. oktober 2026 kl. 10-14 afholdes åbent hus og byvandring med start på rådhuset.

Hvordan skal Kgs. Lyngby centrum udvikle sig i de kommende år? Det spørgsmål inviterer Lyngby-Taarbæk Kommune nu alle borgere til at være med til at besvare.

Lyngby-Taarbæk Kommune står foran nogle store beslutninger om Kgs. Lyngby Centrums fremtid. Det er beslutninger, alle byens borgere inviteres til at tage del i.

"Den måde, vi handler og bruger byen på, ændrer sig hastigt. Det forandrer helt uundgåeligt også Kgs. Lyngby centrum. Vores vision er at sikre en by, der også fremover er både attraktiv, levende og relevant – med respekt for det, der gør Kgs. Lyngby til noget særligt. Den vision forudsætter, at vi aktivt forandrer byen. Jeg håber, at mange borgere vil bidrage med deres syn på hvilke forandringer, der bedst understøtter en positiv udvikling – inden vi i kommunalbestyrelsen træffer beslutninger, der kommer til at præge byen i årtier fremover,” udtaler borgmester Sofia Osmani.

Borgere inviteres til at tage del i dialog om tre områder

Kommunens borgere inviteres til at tage del i dialogen om tre aktuelle projektområder (Jernbanepladsen, Gasværksvej og Klampenborgvej 203-205) på tre forskellige måder:

  • Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside: Fordyb dig i detaljer omkring visionen og udviklingsplanen for fremtidens Kgs. Lyngby centrum på ltk.dk – på siden om fremtidens Kongens Lyngby
  • Udstilling på Lyngby Rådhus:Kom og studér plancher hvor projekterne er beskrevet med tekst og visualiseringer. Udstillingen er åben fra 9. oktober til og med 30. oktober i Rådhusets åbningstid (mandag-onsdag: kl. 9.30-15, torsdag: kl. 9.30-17 og fredag: kl. 9-13.30)
  • Åbent Hus med Byvandring: Oplev de tre aktuelle projektområder helt tæt på og gå med på byvandring rundt på de tre lokationer lørdag 24. oktober kl. 10-14. Arrangementet begynder på Rådhuset ved udstillingen, hvor du kan få et samlet overblik over de tre projekter. Derefter kan du høre korte oplæg ved tre projektstederne, hvor du kan stille spørgsmål

Alle Lyngby-borgere er fælles om Kgs. Lyngby centrum

Uanset hvor i Kommunen, man bor, er alle fælles om Kgs. Lyngby Centrum. Derfor er udviklingen netop her også vigtig for alle. Og derfor inviteres alle Kommunens borgere til at tage del i en dialog om fremtidens Kgs. Lyngby Centrum.

”For os i Kommunalbestyrelsen er det vigtigt at høre borgernes meninger, inden vi tager stilling til projekterne. Vi opfordrer alle til at høre mere om de aktuelle projekter og give deres mening til kende – inden vi træffer endelige beslutninger,” lyder det fra viceborgmester Simon Pihl Sørensen. "Vi har en klar ambition om at udvikle Kgs. Lyngby. Det har vi vedtaget i visionen for Lyngby Centrum, og her var der omfattende borgerinddragelse. Men vi har ikke alle svarene på forhånd. I der bor, arbejder og færdes i byen hver dag, har en vigtig viden, som kan være med til at gøre projekterne bedre. Derfor inviterer vi til dialog, mens der stadig er mulighed for at påvirke retningen – og prioritere forslagene og tempoet,” tilføjer formand i Byplanudvalget, John Tefke.

Allerede nu kan du læse meget mere om projekterne for de tre områder på LTK.dk på siden om fremtidens Kongens Lyngby

Udstilling på Rådhuset med udviklingsforslag for de tre områder kan ses fra fredag 9. oktober.

  • Lørdag den 24. oktober 2026 kl. 10-14
  • Borgerdialog om byudvikling i Kgs. Lyngby Centrum
  • Fokus på projekterne ved Jernbanepladsen, Gasværksvej og Klampenborgvej 203-205
  • Mødested: Lyngby Rådhus – byvandring rundt til de tre projektområder. Ved de tre projektområder vil der være medarbejdere og udviklere, der kan fortælle om planerne for de konkrete områder – og svare på spørgsmål fra borgere. På Lyngby Rådhus vil det være muligt at se en udstilling om projekterne samt møde både politikere, potentielle udviklere og kommunens medarbejdere
  • Gratis kaffe til alle

For yderligere information:

Henriette Leth Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune, 23 74 22 40, hleth@ltk.dk

KILDE / LOGO / FOTO: Lyngby-Taarbæk Kommune

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Lyngby-Taarbæk Kommune.

Følg Lyngby-Taarbæk Kommune

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

2. oktober 2026
Swuupi™, en ny dansk AI-prisovervågning, afslører falske butiksrabatter, sporer den sande, kronologiske prishistorik, så forbrugere aldrig betaler overpris.…
2. oktober 2026
Patienter med svære symptomer i flere måneder efter en hjernerystelse oplevede hurtigere bedring efter et GAIN-forløb, men over tid har en standardbehandling…
Illustration til pressemeddelelsen Billedet er genereret med kunstig intelligens
2. oktober 2026
Retten i Odense har idømt Kender Du Det ApS, der bl.a. driver en YouTubekanal og en Instagramprofil under samme navn, en bøde på 140.000 kroner for at have…