Vejdirektoratet renoverer og vedligeholder ti broer og tunneler i 2021 for at forlænge deres levetid og sikre en funktionsdygtig og trafiksikker stand.
Arbejdet omfatter blandt andet Sallingsundbroen, Hadsundbroen, Langelandsbroen, Den Ny Lillebæltsbro og Frederikssundsvejstunnelen. Indsatserne spænder fra beton- og fugearbejder til udskiftning af asfalt, elevator, hydraulik og belysning.
Det er de store broer og tunneler, der binder Danmark sammen, og de har derfor en afgørende betydning for Danmarks infrastruktur.
Af samme grund er det vigtigt, at de hele tiden holdes i god stand.
I de kommende måneder renoverer og vedligeholder Vejdirektoratet ti af disse broer og tunneller. Arbejdet sikrer, at de kan holde i mange år endnu.
”Vi bruger mange kræfter på at overvåge tilstanden på vores store broer og tunneler og anvender i den forbindelse også ny teknologi som for eksempel droner, da det er vigtige bygværker med væsentlig betydning for både den regionale og den nationale infrastruktur,” fortæller afdelingsleder Niels Højgaard Pedersen fra Vejdirektoratet. ”Og hvert år underkaster vi en del af bygværkerne en større renovering ud fra de behov, der er blevet klarlagt i vores tilstandsanalyser af dem – og naturligvis med det hovedformål, at de altid fremstår i funktionsdygtig og trafiksikker stand.”
De større bro- og tunnelarbejder, som Vejdirektoratet gennemfører i år, er:
”Når renoveringerne er gennemført, vil broerne og tunnellerne have en forlænget levetid, hvilket er til glæde for trafikanterne og til gavn for hele statsvejnettet,” siger Niels Højgaard Pedersen.

Kilde / Logo / Grafik: Vejdirektoratet
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Vejdirektoratet.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.