Vestnilfeber har i 2026 nået rekordhøj udbredelse i Europa med 1.965 lokalt erhvervede tilfælde i 20 lande frem til 21. oktober. Smitten er registreret i 229 geografiske områder, herunder for første gang lokalt i Belgien.
Der er fortsat ikke påvist lokal smitte hos mennesker i Danmark. Statens Serum Institut følger udviklingen sammen med blandt andre Københavns Universitet og veterinære myndigheder, mens antistoffer tidligere er fundet hos fire heste i Danmark.
2026 har været en rekordstor sæson for vestnilfeber i Europa. Virussygdommen er i år fundet i flere nye områder længere mod nord, men der er fortsat ikke påvist lokal smitte hos mennesker i Danmark. SSI følger udviklingen, blandt andet fordi et varmere klima kan give den myggeoverførte sygdom bedre betingelser for at etablere sig i nye områder.
Vestnilfeber har i 2026 bredt sig til flere nye områder i Europa, samtidig med at der er registreret det hidtil største antal tilfælde.
Ifølge ECDC (European Centre for Disease Prevention and Control) er der frem til den 21. oktober registreret 1.965 lokalt erhvervede tilfælde af vestnilfeber hos mennesker i 20 europæiske lande. Der er registreret smitte i 229 geografiske områder.
ECDC fremhæver samtidig, at årets sæson er usædvanlig omfattende, både når det gælder antallet af tilfælde og den geografiske udbredelse. I Danmark er der fortsat ikke påvist lokal smitte med vestnilvirus hos mennesker.
“Vi har fortsat ikke konstateret lokale smittetilfælde af vestnilfeber hos mennesker i Danmark, og der er derfor ikke grund til, at man går rundt og er bekymret for vestnilfeber her i landet. Men udviklingen i Europa er vigtig at følge, fordi virusset over de senere år har bredt sig længere mod nord,” siger Lasse Vestergaard, overlæge ved SSI.
I lande som Belgien, Nederlandene og Tyskland er der i år set stigende forekomst af vestnilfeber. Belgien har i år for første gang registreret lokalt erhvervede tilfælde hos mennesker. I de senere år er der også set flere tilfælde i Nordtyskland, ikke langt fra den dansk-tyske grænse.
Selvom der ikke er blevet påvist lokal smitte hos mennesker i Danmark, blev der tidligere i år påvist antistoffer mod vestnilvirus hos fire heste i Danmark. Prøverne blev indsamlet i efteråret 2025 som led i et forskningsprojekt gennemført i samarbejde mellem Københavns Universitet og Statens Serum Institut, og fundet viser, at hestene sandsynligvis tidligere har været smittet med virus.
Vestnilvirus cirkulerer primært mellem fugle og myg, og mennesker og heste kan blive smittet gennem stik fra inficerede myg.
De fleste mennesker, der smittes, får ingen symptomer eller kun milde influenzalignende symptomer, men i sjældne tilfælde kan infektionen give alvorlig sygdom i centralnervesystemet, hvilket primært ses blandt ældre og immunsvækkede personer.
Temperaturen i omgivelserne har stor betydning for både myggenes aktivitet og virussets udviklingshastighed i myggene. Et varmere klima og længere sommerperioder kan derfor give virusset bedre betingelser for at etablere sig i nye områder og forlænge den periode, hvor smitte kan forekomme.
Udviklingen skal dog ses over længere tid, og det er ikke muligt med sikkerhed at fastslå, om årets meget varme sommer i Europa alene er årsagen til den aktuelle øgede udbredelse.
“Vi ser over tid, at vestnilfeber bevæger sig længere mod nord i Europa. Dette hænger blandt andet sammen med klimatiske forhold, fordi temperaturen har betydning for både myggene og virusset. Det betyder ikke, at vi forventer et udbrud i Danmark nu, men det er en udvikling, som vi følger,” siger Lasse Vestergaard.
SSI følger udviklingen i samarbejde med blandt andre Københavns Universitet, de veterinære myndigheder og internationale samarbejdspartnere. Overvågningen omfatter både mennesker og dyr og har til formål at opdage tegn på lokal smitte så tidligt som muligt.
“Når vi overvåger forekomsten af virus hos både mennesker og dyr, får vi mulighed for at opdage eventuelle ændringer tidligt. Det giver os et bedre grundlag for løbende at vurdere risikoen for mennesker og tilpasse overvågningen og beredskabet, hvis der skulle ske en udvikling,” siger Lasse Vestergaard.
For danskere, der rejser til områder, hvor vestnilvirus cirkulerer, vil det være relevant at beskytte sig mod myggestik.
Det kan blandt andet ske ved at anvende myggebalsam, tildække arme og ben med tøj og være ekstra opmærksom på myggestik i de tidsrum, hvor de pågældende myggearter er mest aktive.
“Hvis man i sommerperioden rejser til områder, hvor vestnilvirus forekommer, er det fornuftigt at have sygdommen i baghovedet og beskytte sig mod myggestik. Det gælder særligt, hvis man rejser til dele af Sydeuropa, hvor der visse steder er betydelig smitte,” siger Lasse Vestergaard.
Fakta om vestnilfeber Sygdommen vestnilfeber skyldes smitte med vestnilvirus, som primært cirkulerer mellem vilde fugle og myg. Inficerede myg kan herefter overføre virusset til mennesker og heste. Blandt de myggearter, som kan overføre virus, har vi bl.a. arten Culex pipiens (”almindelig husmyg”) i Danmark Mennesker og heste kan blive smittet, men fungerer som såkaldte blindgydeværter – også kaldet dead-end-værter – og bidrager derfor ikke til den naturlige smittecyklus mellem fugle og myg. I sjældne tilfælde kan virusset dog overføres mellem mennesker via blandt andet blodtransfusion eller organtransplantation fra en inficeret donor De fleste mennesker, der smittes, får ingen symptomer. Omkring hver femte smittede kan få feber og influenzalignende symptomer, mens under én procent udvikler alvorlig sygdom i centralnervesystemet, herunder hjernebetændelse, som i sjældne tilfælde kan medføre dødsfald. Alvorlige forløb ses især hos ældre og personer med svækket immunforsvar Der findes ingen vaccine mod vestnilvirus til mennesker, mens der findes vacciner til heste
For yderligere information:
Statens Serum Institut
KILDE / LOGO / FOTO: Statens Serum Institut
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Statens Serum Institut.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
