Pressefoto: VIA University College
Kender du nogen, der står og skal vælge uddannelse, men er i tvivl om, hvad de gerne vil læse?
Det gør du sandsynligvis, for studievalg er et stort valg. Og der er
flere hundrede videregående uddannelser at vælge imellem i Danmark, så
det kan også være et svært valg.
I følge Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning, er det helt normalt at være i tvivl.
Et af hendes bedste råd til unge, der står over for at skulle vælge
videregående uddannelse er, at de skal ud og prøve uddannelsen af.
”Vi skaber vores viden om, hvad vi gerne vil være gennem vores
erfaringer. Ikke ved at sætte sig på en sten og tro, at man kan tænke
sig til, hvad man gerne vil være. Det skal man ud og prøve af og mærke
på egen krop,” siger Noemi Katznelson.
Hun mener desuden, der er behov for, at både de unge selv og deres undervisere og forældre arbejder på at afdramatisere studievalget.
”Det bliver de færreste, der kan forudsige, at den uddannelse, de vælger, er den, de kommer til at arbejde med resten af deres liv. Det bliver med al sandsynlighed ikke den fremtid, der tegner sig på arbejdsmarkedet for de unge, som skal vælge uddannelse i dag,” forklarer forskningsleder Noemi Katznelson.
En måde til at få erfaring og mærke uddannelsen på egen krop, som Noemi Katznelson anbefaler, er ved at tage til åbent hus. Og det er nu, de arrangementer løber af stablen på uddannelsesinstitutioner over hele Danmark.
VIA University College holder åbent hus på sine uddannelser i Aarhus den 27.-29. februar. Her kan man møde nogle af de nuværende studerende, og få en snak med dem om studielivets glæder og udfordringer.
Desuden er der mulighed for at stille spørgsmål om fx adgangskrav og optagelse til studievejlederne, og få en rundvisning på campus.
Forældre og venner er velkomne til at tage med på en lytter. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.
Næste ansøgningsfrist til de videregående uddannelser er 15. marts kl. 12.00 gennem kvote 2.
Tid: Fra 27.-29. februar 2020
Læs mere om program, tid og sted på: via.dk/aabenthus

Kilde / Logo / Foto: VIA University College
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk på vegne af afsenderen. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til afsenderen.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.