PRESSEMEDDELELSE: Drik gløgg med grøn samvittighed

21. november 2019
·
Dansk Retursystem

Siden pantsystemet i sommer blev udvidet med juice- og saftprodukter, kan du nu også købe gløgg med pantmærke på. Det er din garanti for, at flasken bliver genanvendt til gavn for klimaet og jordens ressourcer.

Gløgg er smagen af jul og populært at drikke her i vintermånederne, hvor den kommer i mange varianter, både rød som hvid. 48 af dem er nu også med i pantordningen, så flasker, der har været gløgg i, kan blive genanvendt cirkulært.

”Denne jul har vi fået en ny grøn tradition. Alle danskere har nu mulighed for at få genanvendt deres gløgg-flasker til gavn for klimaet, når de panter. Det bidrager til en bæredygtig jul, når vi ved at genanvende sparer på jordens ressourcer”, siger vicedirektør og direktør for cirkulær økonomi i Dansk Retursystem, Heidi Schütt Larsen.

I sommer blev pantsystemet udvidet, så det også kom til at omfatte drikkevarer som juice og saft, og da gløgg oftest kategoriseres som saft, kan du fra denne jul købe gløgg-flasker med pantmærke på. Det betyder, at endnu flere flasker af plastik og glas kan blive genanvendt – og dermed blive til nye flasker med gløgg eller andre drikkevarer til næste år.

I alt 48 gløgg-produkter til både rød og hvid gløgg er nu del af pantordningen. Så husk at tjekke dine gløgg-flasker for pantmærket og pant dem her i december.

PRESSEMEDDELELSE: Drik gløgg med grøn samvittighed

Kilde / Logo / Foto: Dansk Retursystem

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk på vegne af afsenderen. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til afsenderen.

Følg Pressemeddelelse

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Seneste pressemeddelelser

15. september 2026
Hvad hvis Tobi var vokset op i diagnosesamfundet? I dag ville et barn som Tobi måske have fået en psykiatrisk diagnose. Men ville det have gjort en fo...
7. september 2026
Krig, kærlighed og dømmekraft i Anden Verdenskrigs luftrum Trilogien begyndte med Pastorale – krig og kærlighed (1939–1940), der blev kåret…
3. september 2026
Aalborg, Danmark — Det kan være en rigtig dyr fornøjelse at vildlede kunder med vilde tilbud og førpriser, der får…