PRESSEMEDDELELSE - Pant-app giver dig pengene digitalt

10. maj 2022
·
Dansk Retursystem

Én app til pant på mobilen og ikke mere rod med bonner og betalingskort. Dansk Retursystem har udviklet en ny Pant-app til udbetaling af pant på landets pantstationer. På den måde slipper man helt for at have et betalingskort med, når man skal pante, og det er blevet lettere selv at bestemme, hvilken konto, pant-pengene skal ind på, hvis man panter for andre eller vil donere til velgørenhed.

Panter du på en af landets nye pantstationer, skal du i fremtiden kun medbringe mobilen udover de tomme flasker og dåser. Dansk Retursystem lancerer app’en ’Pant’, som gør, at du får pengene digitalt overført til din konto uanset, hvilken bank eller kort du har. Og du kan selvfølgelig også se dine transaktioner og holde øje med, hvor meget du panter for.

Pant-app’en har været testet på pantstationen i Horsens, og efter gode erfaringer der kommer turen nu til de øvrige, nye pantstationer.

”Vi vil gerne gøre det nemt og smart at pante, og med Pant-app’en har vi lyttet til Danmarks pantere og forsøgt at opfylde behovet for at gøre pantoplevelsen mere tidssvarende og bekvem for alle, uanset hvilken korttype man har”, siger projektleder Jane Foged.

Let at donere sin pant

Det har været et ønske fra pantstationsbrugerne let at kunne donere sin pant til fx velgørenhed, eller hvis man pantede for klassekassen, håndboldklubben eller en anden forening. Med Pant-app’en kan man udover sin egen konto let tilføje andre kontonumre, hvis pant-pengene skal komme andre til gode.

Dansk Retursystem er ved at modernisere pantstationerne til den nye model, hvor man hælder sine flasker og dåser direkte i maskinen. I øjeblikket er renoveringen i gang i Aarhus, og når den åbner igen, skal brugerne også benytte sig af Pant-app’en. I løbet af maj kommer pant-appen til at gælde for pantstationerne i Horsens, Kalundborg, Slagelse, Høje Taastrup, Rødovre og Fields. Det kommer til at fremgå af pantstation.dk, når de enkelte pantstationer overgår til pant-appen.

Pant-app’en er udviklet i samarbejde med Systemate og Makeable.

SÅDAN GØR DU:

  1. Download appen ’Pant’ i App Store eller Google Play
  2. Første gang du logger på, skal du verificere dig med NemID/Mit ID.
  3. Du vælger selv den konto, pengene skal sættes ind på.
  4. Du kan følge dine udbetalinger og se historik på dine pantninger.
PRESSEMEDDELELSE: Drik gløgg med grøn samvittighed

Kilde / Logo / Foto: Dansk Retursystem

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk på vegne af afsenderen. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til afsenderen.

Følg Pressemeddelelse

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Seneste pressemeddelelser

15. september 2026
Hvad hvis Tobi var vokset op i diagnosesamfundet? I dag ville et barn som Tobi måske have fået en psykiatrisk diagnose. Men ville det have gjort en fo...
7. september 2026
Krig, kærlighed og dømmekraft i Anden Verdenskrigs luftrum Trilogien begyndte med Pastorale – krig og kærlighed (1939–1940), der blev kåret…
3. september 2026
Aalborg, Danmark — Det kan være en rigtig dyr fornøjelse at vildlede kunder med vilde tilbud og førpriser, der får…