PRESSEMEDDELELSE: Samsung investerer i dansk cleantech virksomhed

10. januar 2020
·
Infuser

En af verdens største elektronikvirksomheder, Samsung, investerer tocifret millionbeløb i den danske miljøvirksomhed Infuser, der har udviklet en unik metode til at rense forurenet luft.

Infuser renser forurenet luft uden filtre ved hjælp af atmosfærens egen metode.

Verdens grønne omstilling får nu en hjælpende hånd fra Samsung.

Det globale elektronikkonglomerat har valgt at blive medejer af den danske cleantech virksomhed Infuser. Virksomheden har udviklet en banebrydende teknologi, som fjerner alle uønskede stoffer fra luften ved at kopiere naturens egen mekanisme til at nedbryde luftforurening.

Derved får Samsung adgang til en unik og globalt patenteret luftrensningsteknologi baseret på atmosfærens egne rensningsprincipper. Ikke blot kan teknologien rense forurenet luft, den kan også nedbryde forurenende gasser og partikler uden brug af filtre.

Ved at bruge den nye teknologi til alt fra elektronik til biler, fabrikker, ventilationssystemer og kontorbygninger er det muligt at fjerne farlige stoffer fra luften, så der kun er ren luft at indånde i ventilerede miljøer.

– Hele verden står over for at skulle omstille sig til et mere bæredygtigt samfund. Blandt andet ved at mindske luftforurening og udledning af CO2, siger Lars Nannerup, CEO i Infuser.

– Denne bæredygtighedstanke er grundlaget for vores forretning, og vi er meget stolte af, at vi nu har Samsung i vores ejerkreds. Det er et uvurderligt kvalitetsstempel i forhold til den videre internationale markedsføring af Infuser-teknologien, siger han.

Naturlig luftrensning uden filtre

Teknologien udspringer af forskning oprindelig udført ved Kemisk Institut på Københavns Universitet og kan for eksempel fjerne og uskadeliggøre kræftfremkaldende restprodukter fra forbrændingsanlæg og antibiotikaresistente bakterier i hospitalsmijøer.

Samsungs medejerskab repræsenterer samtidig den sydkoreanske industrigigants første investering i en skandinavisk virksomhed, fortæller Lars Nannerup:

– Udover at det i sig selv er en flot anerkendelse af Infuser – og af dansk cleantech – viser det også, at verdens største virksomheder ser et kæmpe forretningspotentiale i innovative, grønne løsninger. Og her har dansk cleantech viden og talent, som i høj grad efterspørges internationalt.

FAKTA 

Infuser bruger atmosfærens egen metode til at gøre luft ren ved at nedbryde partikler med UV-lys uden filter. Konventionelle luftrensningsmetoder bruger filtre, som skal opfange partiklerne og efterfølgende destrueres. Den danske miljøindustri har de seneste ti år været i kraftig vækst. Industrien er i dag den tredje største eksportindustri i Danmark efter skibs- og medicinalindustrien.

PRESSEMEDDELELSE: Samsung investerer i dansk cleantech virksomhed

Kilde / Logo / Foto: Infuser

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk på vegne af afsenderen. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til afsenderen.

Følg Pressemeddelelse

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Seneste pressemeddelelser

15. september 2026
Hvad hvis Tobi var vokset op i diagnosesamfundet? I dag ville et barn som Tobi måske have fået en psykiatrisk diagnose. Men ville det have gjort en fo...
7. september 2026
Krig, kærlighed og dømmekraft i Anden Verdenskrigs luftrum Trilogien begyndte med Pastorale – krig og kærlighed (1939–1940), der blev kåret…
3. september 2026
Aalborg, Danmark — Det kan være en rigtig dyr fornøjelse at vildlede kunder med vilde tilbud og førpriser, der får…