Pressefoto: Sådan leverer du billeder, journalister kan bruge

Et godt pressefoto kan være det, der afgør, om din nyhed bliver brugt. Mange redaktioner bringer ikke en historie uden et billede, og et dårligt billede kan få en god historie til at se uinteressant ud. Her er, hvad der kendetegner pressebilleder, journalister kan bruge, og hvordan du skriver billedtekst og fotokreditering.

Hvad er et pressefoto?

Et pressefoto, også kaldet et pressebillede, er et billede, som afsenderen stiller til rådighed for medierne sammen med en nyhed. Medierne må bruge det redaktionelt, altså i forbindelse med omtale af nyheden, med den angivne fotokreditering.

Seks krav til et pressefoto

• Høj opløsning. Billedet skal kunne bruges både på nettet og på tryk. Send aldrig en skærmkopi eller et billede fra en hjemmeside.
• Skarpt og godt lys. Et billede taget i dagslys slår næsten altid et billede taget med blitz i et mørkt lokale.
• Rigtige mennesker og steder. Personerne bag nyheden, produktet i brug, stedet hvor det sker. Generiske stockfotos bliver sjældent brugt.
• Både liggende og stående. Netmedier bruger ofte liggende formater, mens trykte medier og sociale medier også kan bruge stående.
• Ingen tekst eller logo i billedet. Redaktionen vil selv bestemme, hvad der står, og et logo hen over billedet ligner reklame.
• Et sigende filnavn. ”Hanne-Jensen-direktoer-Firma.jpg” er lettere at finde og bruge end ”IMG_4711.jpg”.

Billedtekst: hvem, hvad og hvor

Billedteksten fortæller, hvad billedet viser. Nævn personerne fra venstre mod højre med fulde navne og titler, og skriv, hvor og hvornår billedet er taget, hvis det har betydning. Tjek stavningen af navnene. En fejl i billedteksten bliver ofte gentaget i artiklen.

Fotokreditering

Fotokrediteringen fortæller, hvem der har taget billedet, typisk skrevet som ”Foto: Fornavn Efternavn”. Er billedet taget af en ekstern fotograf, er det fotografens navn, der skal stå, ikke virksomhedens. Har I selv taget det, kan der stå ”Foto: [Virksomhed]”.

Sørg for, at du har ret til at lade medierne bruge billedet. Aftal det med fotografen, og spørg de personer, der er på billedet. Er et billede lavet med kunstig intelligens, så skriv det tydeligt i krediteringen.

Sådan leverer du billederne

Store vedhæftede filer kan fylde en journalists indbakke og blive fanget af filtre. Læg i stedet billederne et sted, hvor de kan hentes, og link til det i pressemeddelelsen. Et presserum er oplagt, fordi billederne så også kan findes senere.

Billeder på Pressemeddelelse.dk

• Hver pressemeddelelse har et fremhævet billede. Det er påkrævet, fordi en udsendelse uden billede sjældent bliver brugt.
• Billedet må højst fylde 5 MB og kan være JPG, PNG eller WebP.
• Der er egne felter til billedtekst og fotokredit, og krediteringen vises som ”Foto: …” under billedet.
• Afhængigt af plan kan du tilføje flere billeder, hver med sin egen billedtekst og fotokredit.
• Billederne samles i mediebiblioteket i dit presserum, hvor journalister kan hente dem.

Se planerne på pressemeddelelse.dk/priser, og læs mere om resten af pressemeddelelsen i Sådan skriver du en god pressemeddelelse.

Ofte stillede spørgsmål om pressefotos

Hvor stor skal et pressefoto være?

Så stort, at det kan bruges på tryk, gerne flere tusinde pixel på den lange led. På Pressemeddelelse.dk må hver fil højst fylde 5 MB.

Må jeg bruge stockfotos som pressefoto?

Kun hvis licensen tillader det, og selv da bliver de sjældent brugt. Et rigtigt billede af personerne, produktet eller stedet er næsten altid bedre.

Hvordan krediterer man et foto?

Skriv ”Foto:” efterfulgt af fotografens navn, eller virksomhedens navn, hvis I selv har taget billedet. Krediteringen står typisk under billedet eller i slutningen af billedteksten.

Skal der være billeder af personer?

Gerne. Et portræt af den, der citeres, eller af personerne bag nyheden giver historien et ansigt. Spørg dem først, og send et billede, hvor de ser ud, som de selv vil.