Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELESE: Automatisk udbetaling af engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser

31. august 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

ATP udbetaler i løbet af oktober et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. til borgere, der helt eller delvist modtog offentlig forsørgelsesydelse i april 2020.

Beløbet indsættes automatisk på NemKonto og påvirker ikke øvrige offentlige ydelser. Udbetalingen sker på forskellige tidspunkter i oktober, og borgere uden NemKonto skal oprette en.

ATP vil i løbet af oktober udbetale 1.000 kr. i engangstilskud til borgere, der i april 2020 var helt eller delvist på offentlig forsørgelsesydelse. Beløbet udbetales automatisk, og man skal ikke selv gøre noget.

Som led i genopretningspakken for dansk økonomi i forbindelse med COVID-19 har et flertal i Folketinget besluttet at udbetale 1.000 kr. i engangstilskud til den del af befolkningen, der helt eller delvist har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse for april 2020. Engangstilskuddet er skattefrit og udbetales til eksempelvis modtagere af dagpenge, SU, kontanthjælp, barselsdagpenge, folkepension, førtidspension, efterløn samt en række andre forsørgelsesydelser.

Engangstilskuddet på 1.000 kr. bliver automatisk udbetalt til dem, der kan få det, i løbet af oktober, og man skal derfor ikke gøre noget for at modtage beløbet. Eneste krav er, at man har en NemKonto. Det har langt de fleste borgere, der modtager ydelser fra det offentlige, i forvejen.

Det er vigtigt at understrege, at nogle vil få de 1.000 kr. i starten af oktober, andre først senere på måneden. ATP anbefaler derfor, at man holder øje med sin NemKonto.

Har man ikke en NemKonto, skal man sørge for at få den oprettet hurtigst muligt, for at få tilskuddet udbetalt. Hvis man planlægger at skifte bank i den kommende tid, er det en god idé at være ekstra opmærksom på at give den nye bank besked om, hvilken konto der skal bruges som NemKonto, så pengene lander rigtigt.

Engangstilskuddet udbetales automatisk og er skattefrit. Tilskuddet får derfor heller ikke betydning for de offentlige ydelser, man i forvejen modtager. Man skal med andre ord ikke foretage sig noget i forbindelse med udbetalingen af tilskuddet, hvis bare NemKonto’en er på plads.

Yderligere information om engangstilskuddet kan findes på www.borger.dk/engangstilskud og i en engelsk version på www.lifeindenmark.dk/one-time-payment.

FAKTA:

Engangstilskuddet på 1.000 kr. bliver automatisk udbetalt i løbet af oktober.

Modtagere af følgende ydelser får automatisk engangstilskuddet, hvis de – helt eller delvist – har modtaget ydelsen for april 2020 og har en NemKonto:

Pension, efterløn mv.

  • Folkepension
  • Førtidspension (både tilkendt før og efter 2003)
  • Seniorpension
  • Efterløn
  • Fleksydelse
  • Fleksløntilskud
  • Delpension 

Arbejdsmarked

  • Arbejdsløshedsdagpenge
  • Feriedagpenge
  • Kontanthjælp
  • Barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark eller Søfartsstyrelsen
  • Ferieydelser fra Udbetaling Danmark eller Søfartsstyrelsen
  • Sygedagpenge fra kommunen eller Søfartsstyrelsen
  • Kompensation ved seniorjob
  • Ledighedsydelse
  • Ressourceforløbsydelse
  • Revalideringsydelser
  • Tilskud til forsørgelse til revalidender, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed
  • Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne
  • Tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat funktionsevne
  • Plejevederlag ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom 
  • Plejevederlag ved pasning af døende i eget hjem

Uddannelse og skoleydelser

  • SU – Statens Uddannelsesstøtte
  • SU-tillægsstipendium sammen med slutlån
  • Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
  • Skoleydelse på produktionsskoler
  • Skoleydelse til EGU, Erhvervsgrunduddannelse
  • Skolepraktikydelse på erhvervsuddannelse
  • Skoleydelse til FGU, Forberedende Grunduddannelse.
  • Elevstøtte efter loven lov om arbejdsmarkedsuddannelser
  • Uddannelsesstøtte til maritime uddannelser
  • Tilskud til praktik i udlandet
PRESSEMEDDELELESE: Automatisk udbetaling af engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser

Kilde / Logo: ATP

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til ATP.

Følg ATP

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

26. oktober 2026
Man behøver hverken at være i god form eller have spillet fodbold før. En ny guide fra forskere på SDU og Færøernes Universitet viser, hvordan fodbold kan…
26. oktober 2026
De britiske heavy metal-legender indtager Amager Bio den 5. marts 2027, hvor publikum kan se frem til udødelige metalhymner, benhårde riffs og nyt materiale…
26. oktober 2026
Et stykke kulturhistorie genopstår efter otte år i Billund Kommune med Kulturskolens Gallashow. I 2027 kan publikum igen nyde det store show, som tidligere har…