Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: 2019 var et vådt år og bød på det største antal skybrudsskader i 5 år

7. juli 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

I 2019 blev der registreret 8.300 skybrudsskader, det højeste antal i fem år. Året før var der godt 3.000 skader.

Erstatningerne steg til 195 mio. kr. i 2019 mod 70 mio. kr. i 2018. Forsikringsoplysningen i Forsikring & Pension peger på vådt vejr efter tørken i 2018 og anbefaler forebyggelse før skybrud.

Sidste år var både varmt og vådt. Der var i 2019 hele 8.300 skader som følge af skybrud. Det er det højeste antal i 5 år. Året før var tallet godt 3.000.

Foto: Forsikring & Pension

Erstatningerne i forbindelse med skybrud var også tilsvarende meget højere. Sidste år blev der udbetalt erstatninger for 195 mio. kr., mens det i 2018 var på blot 70 mio. kr. Men 2018 var også præget af tørke i en længere periode.

– Vejret udviser i disse år mere ekstreme udsving, end hvad vi har været vant til. Markant tørke i 2018 blev efterfulgt af udpræget vådt vejr i 2019. Det våde vejr kostede næsten 200 mio. kr. alene i skader som følge af skybrud, siger Anja Lintrup Sørensen konsulent i Forsikringsoplysningen i Forsikring & Pension.

Der er størst risiko for skybrud hen over sommeren. Så det er nu, at det er en god idé at sikre sig mod skybrud.

– Skybrudssæsonen er over os nu. Det er trist at se sine ejendele gå til, hvis kælderen bliver oversvømmet. Men med forebyggelse og forberedelse kan de værste skader ofte forhindres, siger Anja Lintrup Sørensen.

– Det er vigtigt at tjekke sit hus for utætheder, få renset tagrender og afløb og fjerne personlige ejendele fra udsatte områder. For selv om forsikringen dækker efter et skybrud, er det ikke muligt at erstatte minder og ting af høj affektionsværdi, fortæller Anja Lintrup Sørensen.

På Forsikringsvejret.dk kan man få et overblik over, hvornår og hvor i Danmark der har været ekstremt vejr i form af kraftige vindstød, lynnedslag, skybrud og voldsom regn, der typisk er skyld i mange forsikringsskader. Al data leveres af DMI og opdateres hver time. Man kan søge på helt specifikke datoer og steder i Danmark, og databasen går tilbage til 1. januar 2011. 

Skybrudstal fra 2015 til 2019

PRESSEMEDDELELSE: 2019 var et vådt år og bød på det største antal skybrudsskader i 5 år

Gode råd før skybrud

• Rens tagrender og udendørs afløb for skidt
• Flyt værdifuldt og uerstatteligt indbo fra din kælder
• Fjern ting fra gulve og udsatte områder
• Undgå tæpper og trægulve i din kælder
• Tjek fundament og ydervægge for revner og utætheder
• Hav sandsække, spande, koste m.v. klar
• Få nogen til at holde øje med dit hus, hvis du ikke er hjemme.

Kontakter

Pressetelefon: 41 91 91 01

PRESSEMEDDELELSE: Rekord mange danskere vil have tjek på pensionen

Kilde / Logo / Foto: Forsikring & Pension

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Forsikring & Pension.

Følg Forsikring & Pension

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

25. oktober 2026
Tre danskere løb med alt heldet - og 14 millioner kroner - da Danske Spil trak vindertallene i Lotto lørdag aften. Alle gevinsterne havnede i samme landsdel.…
24. oktober 2026
Danmark står sammen om Knæk Cancer og samler 135.277.630 kroner ind til kræftsagen. Lørdag kulminerede årets indsamling med 'Knæk Cancer - et show for sagen'.…
24. oktober 2026
Konkurrencepløjere har fragtet deres maskiner over vand og bro, og vendt den lollandske jord til præcision under weekendens DM i pløjning på markerne ved…