Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: Aabenraa Kommune får fire millioner til tidlige familierettede indsatser

12. december 2019
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Aabenraa Kommune har fået tilsagn fra Socialstyrelsen på 4.292.601 millioner kroner til projektet Et sundt fundament – barnets sundhed og trivsel i de første 1.000 dage. Projektet retter sig mod sårbare og udsatte familier.

Midlerne skal bruges til kompetenceløft, tværfaglig udvikling og systematisk tidlig opsporing. Projektet omfatter også tilbuddene COS-P og Marte Meo.

Aabenraa Kommune har fået tilsagn fra Socialstyrelsen om 4.292.601 millioner kroner fra puljen til screening og tidlige familierettede indsatser til sårbare og udsatte familier i barnets første 1.000 dage. Sundhedsplejen og Børn og Familie; herunder Myndighedsafdelingen, Familie & Ungecentret samt Tidlig Forebyggelse i Aabenraa Kommune er fælles om projektet ”Et sundt fundament – barnets sundhed og trivsel i de første 1000 dage”.

– En sund start på livet har stor betydning for børns mulighed for senere i livet at opnå et godt liv. For at gøre alle familier i stand til, at det kan lykkes, så er det vigtigt, at der er adgang til kvalificeret og rettidig indsats til familier med behov for støtte. Derfor er jeg utrolig glad for, at Socialstyrelsen har bevilget pengene.

Sådan lyder det fra Karsten Meyer Olesen, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Aabenraa Kommune, efter at Socialstyrelsen har meddelt, at Aabenraa Kommune får 4.292.601 millioner kroner fra puljen til screening og tidlige familierettede indsatser til sårbare og udsatte familier i barnets første 1.000 dage.

Midlerne skal være med til at sikre et helhedsorienteret løft af indsatsen på småbørnsområdet i barnets 1.000 første dage, hvilket svarer til knap tre år. Indsatserne skal bidrage til, at alle børn opnår samme muligheder for udvikling, sundhed og trivsel som deres jævnaldrende

Aabenraa Kommune er bevidste om, at kommunen er medvirkende til at danne en ramme for den sunde opvækst, hvilket også er årsagen til, at kommunen har søgt om midler til projektet ”Et sundt fundament – barnets sundhed og trivsel i de første 1000 dage”.

– Vi har i Aabenraa Kommune gennem de seneste tre år arbejdet efter Aabenraa-modellen, som har skabt gode resultater, og hvor en tidlig forebyggende indsats, sammenhændende tværfaglighed og klare aftaler har været bærende værdier for arbejdet. Med midlerne fra Socialstyrelsen kan vi sikre, at der skabes endnu flere erfaringer til gavn og glæde for børnene og familierne, siger Kirsten Nørgård Christensen, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Aabenraa Kommune.

Projektet, der er forankret i Sundhedsplejen og Børn og Familie; herunder Myndighedsafdelingen, Familie & Ungecentret samt Tidlig Forebyggelse, vil forbedre indsatsen gennem:

  • Et fælles kompetenceløft for medarbejdere tæt på småbørnsfamilier
  • En tværfaglig udvikling, der skal bidrage til mere sømløse overgange
  • Systematisk tidlig opsporing gennem anvendelse af ADBB (Alarm Distress BaBy scale)
  • Udbygning af indsatstrappen med de evidensbaserede tilbud COS-P (Circle Of Security – Parenting) og Marte Meo.
PRESSEMEDDELELSE: Aabenraa Kommune får fire millioner til tidlige familierettede indsatser

Kilde / Logo: Aabenraa Kommune

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Aabenraa Kommune.

Følg Aabenraa Kommune

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

23. oktober 2026
Det behøver ikke være enden på lækker mad og hyggelige stunder omkring spisebordet, når man får cøliaki og ikke tåler gluten. Men det kan være forvirrende…
23. oktober 2026
Kommende nybyggere med drømme om en moderne bolig midt i den østjyske natur skal være hurtigt ude. HusCompagniet udbyder nu de sidste otte grunde i det stærkt…
23. oktober 2026
Regeringen har netop meldt ud, at den ikke vil søge om en særlig tilladelse til at fortsætte minkavl i Danmark, når et EU-forbud træder i kraft næste år.…