Yannis Filolias og Elisabeth Carlsen står bag bogen SMASK – Glutenfri favoritter til unge, der skal gøre hverdagen med cøliaki lettere at overskue for unge og deres forældre.
Bogen rummer råd om blandt andet ingredienslister, restauranter, opbevaring og rejser samt opskrifter på måltider og snacks uden lange hævetider og komplicerede ingredienslister.
Det behøver ikke være enden på lækker mad og hyggelige stunder omkring spisebordet, når man får cøliaki og ikke tåler gluten. Men det kan være forvirrende, skræmmende og irriterende hele tiden at skulle tage forbehold for og bruge energi på at tænke over, hvad man spiser. I SMASK – Glutenfri favoritter til unge gør Yannis Filolias og Elisabeth Carlsen udfordringerne med cøliaki nemmere at håndtere og overskue.
Hvordan gør man andre opmærksomme på, at man har cøliaki? Hvordan aflæser man ingredienslister? Kan man tillade sig at stille en masse spørgsmål på en restaurant? Og hvordan laver man selv nemme, lækre og glutenfri retter?
Yannis Filolias og Elisabeth Carlsen giver svarene på alle disse spørgsmål og flere til. Deres mål er nemlig at gøre livet med cøliaki trygt og nemt at navigere i.
De guider dig blandt andet til den bedste opbevaring af glutenfri mad i køkkenet, viser, hvordan et godt ”nødsæt” til tasken kan se ud, giver konkrete formuleringer til situationer, hvor det kan være svært at sige sine behov højt, og anbefaler apps, der gør det lettere at finde glutenfri muligheder på rejser.
Samtidig guider de også til hvordan man generelt får gode køkkenvaner, så oplevelsen bliver bedst mulig. Bogen indeholder opskrifter på morgenmad, madpakkemad, aftensmåltider, snacks, hyggemad og desserter. Alt sammen uden lange hævetider og komplicerede ingredienslister. Opskrifterne er tilpasset unges smagspræferencer, så de kan spise de samme retter, som deres venner. Der er alt fra Pastabowl med kylling til Wraps med laks til Gulerodskagecookies.
Familien bag den populære blog ”Pappa uten gluten” har skrevet fire kogebøger med cøliaki som omdrejningspunkt. De har alle været populære i Norge. Nu vender de tilbage til deres udgangspunkt: Hvordan er det at være ung og ikke kunne tåle gluten? Inspirationen for at skrive kogebøgerne startede ved deres egen søn, da han fik cøliaki.
For yderligere information:
Kirstine Svendsen, Turbine Forlaget A/S, 50428020, kirstine@turbine.dk

KILDE / LOGO / FOTO: Turbine Forlaget A/S
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Turbine Forlaget A/S.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.