Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: Billeder - Nyt dansk museum åbnet i Vestjylland

24. juni 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Nymindegab Museum i Vestjylland har efter en renovering åbnet med to faste udstillinger og særudstillingen "Nymindegabmalerne". Museet var lukket siden oktober 2019.

Udstillingerne fortæller om Laurits Tuxen, kunstnerlivet og hverdagen i Nymindegab i 1800-tallet. De omfatter scenografier og lydguider på vestjysk dialekt, mens særudstillingen viser værker af seks malere.

Billeder fra formiddagens indvielse i Nymindegab af Danmarks første kulturhistoriske kunstmuseum.

Udstilling på Nymindegab Museum.

KULTUR

Det nyrenoverede Nymindegab Museum slog i dag dørene op for første gang.

Museet fortæller den glemte historie om, hvordan et lille fiskerleje længst mod vest i slutningen af 1800-tallet blev til et paradis for store danske kunstmalere som den senere skagensmaler, Laurits Tuxen.

På museet træder gæsterne ind i forskellige scenografier med lydguider på oprindelig vestjysk dialekt i ørerne. I kunstnerens atelier bliver et af Laurits Tuxens værker genskabt for øjnene af gæsterne, og i esepigernes hus kan de modigste lugte til Nymindegab anno 1879: Kogt tran. 

Fokus i udstillingerne er den natur og det slidsomme liv ved havet, der fik Laurits Tuxen til at rejse på tværs af landet og følge et tilsandet hjulspor til Nymindegab.

FAKTA

  • Nymindegab Museum har to faste udstillinger: Kunstmalerens Nymindegab og Friland. Førstnævnte fortæller historien om Laurits Tuxen, mens Friland med udgangspunkt i blandt andre badegæster og den lokale tømrer fokuserer på hverdagslivet i området i 1800-tallet.
  • Museet åbner med særudstillingen ”Nymindegabmalerne”, der går i dybden med malere, som kom forbi egnen i slutningen af 1800-tallet. Der bliver udstillet værker af: Vilhelm Th. Fischer, Carl Trier Aagaard, Johannes Larsen, Oscar Matthiesen, Christen Lyngbo og Maria Thymann.
  • Nymindegab Museum har været lukket siden oktober 2019. Tiden frem til nyåbningen er blevet brugt til både at renovere bygningerne og genudvikle udstillingerne.

Kontakter

Claus Kjeld Jensen
Direktør for Vardemuseerne
29 38 66 64 / ckj@vardemuseerne.dk

PRESSEMEDDELELSE: Varde-borgmester advarer regeringen – byggereglement er en dobbelt mavepuster til virksomheder i vækst

Kilde / Logo / Foto: Varde Kommune

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Varde Kommune.

Følg Varde Kommune

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

23. oktober 2026
Det behøver ikke være enden på lækker mad og hyggelige stunder omkring spisebordet, når man får cøliaki og ikke tåler gluten. Men det kan være forvirrende…
23. oktober 2026
Kommende nybyggere med drømme om en moderne bolig midt i den østjyske natur skal være hurtigt ude. HusCompagniet udbyder nu de sidste otte grunde i det stærkt…
23. oktober 2026
Regeringen har netop meldt ud, at den ikke vil søge om en særlig tilladelse til at fortsætte minkavl i Danmark, når et EU-forbud træder i kraft næste år.…