Frederikshavn White Hawks vandt i weekenden Metal Cup i ishockey med en 2-0-sejr over Rungsted. Borgmester Birgit S. Hansen inviterer derfor spillere, trænere og andre omkring holdet til hyldest på Frederikshavn Rådhus fredag.
Borgmesteren er vært for fiskefrikadeller og overbringer sin lykønskning i byrådssalen kl. 17.00. Det er 18 år siden, White Hawks senest vandt en pokal.
Med en 2-0 sejr over Rungsted sikrede Frederikshavn White Hawks i weekenden pokalen i ishockeyens Metal Cup. Borgmester Birgit S. Hansen vil gerne hylde den bedrift ved at invitere spillere, trænere og andre omkring White Hawks på fiskefrikadeller. Det sker på fredag.
– Vi elsker ishockey i Frederikshavn, og vi elsker fiskefrikadeller. Derfor er jeg glad for at kombinere de to ting, når vi skal hylde White Hawks’ flotte sejr i weekenden. Det er virkelig stærkt gået af holdet, og jeg glæder mig til at tage imod dem i byrådssalen, siger borgmester Birgit S. Hansen.
Det er 18 år siden, at White Hawks senest kunne løfte en pokal, men holdet har dog været tæt på en del gange de senere år.
– Jeg synes, det er imponerende, hvor højt et ishockey-niveau vi kan holde heroppe. Vi har nogle gode faciliteter for sporten – og har haft det i mange år – og det betaler sig, når vores lokale klub kan levere flotte resultater som dette, siger Birgit S. Hansen.
Borgmesteren overbringer sin lykønskning og er vært for fiskefrikadeller på fredag kl. 17.00.

Kilde / Logo: Frederikshavn Kommune
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Frederikshavn Kommune.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.