Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: COP 25 - hvor står Verden nu?

16. december 2019
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

UNEP DTU Partnership og Klimarådet inviterer 17. december til debat i FN-byen om status efter COP 25 og om, hvordan Danmarks klimalov og reduktion af nationale udledninger kan få global effekt.

COP 25 i Madrid har ikke leveret det håbede resultat, mens CO2-udslippet de seneste ti år er steget omkring 1,5 procent årligt. Arrangementet har blandt andre Anne Olhoff og Katherine Richardson som talere.

Og hvordan kan Danmarks klimalov og klimaindsats indsats få størst mulig effekt i et globalt perspektiv?

Verdens ledere har i de seneste to uger været samlet til COP 25 i Madrid. Det er 25. gang hele klodens lande mødes, og denne gang ringer alarmklokkerne for alvor. Der er brug for politisk handling, hvis vi skal i mål med Parisaftalen og undgå uoverskuelige konsekvenser.

De seneste ti år har den globale klimaindsats ikke kunnet begrænse klodens CO2-udslip, der er steget omtrent 1,5 procent om året. Topper udledningen af drivhusgasser ikke snart, bliver det næsten umuligt at nå Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til 1.5 grader ved udgangen af dette århundrede.

Der er kort tid til at handle og endnu kortere tid til at få hævet ambitionerne.

Desværre ser det ikke ud til, at COP 25 har kunnet levere det, som folk havde håbet. Så hvor står vi nu?

– Hvordan kan vi komme i mål med verdens målsætning om at holde klimaet i balance?
– Og hvordan kan Danmarks indsats for at reducere de nationale udledninger med 70 pct. og den helt nye klimalov give størst mulig global effekt?

Kom til debat med danske eksperter i FN-byen og hør mere om klima, forhandlinger og udfordringer, når UNEP DTU Partnership og Klimarådet inviterer til en eftermiddag i klimaets tegn.

Det foregår den 17. december, kl 15.30 – 17.30 i FN Byen, Marmorvej 51, 2100 Østerbro/Nordhavn.

Talere:
Anne Olhoff, Strategichef, UNEP DTU Partnership
Katherine Richardson, medlem af Klimarådet
Dan Jørgensen, Klima-, energi- og forsyningsminister (tbc)

Paneldeltagere:
Karen Roiy, Director of Industry Affairs, Danfoss
Torben Huss, CEO, IFU
Troels Dam Christensen, Koordinator, 92-gruppen.

Tilmelding: https://conferencemanager.events/cop25event/forside.html

PRESSEMEDDELELSE: COP 25 – hvor står Verden nu?

Kilde / Logo / Foto: UNEP DTU Partnership

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til UNEP DTU Partnership.

Følg UNEP DTU Partnership

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

23. oktober 2026
Det behøver ikke være enden på lækker mad og hyggelige stunder omkring spisebordet, når man får cøliaki og ikke tåler gluten. Men det kan være forvirrende…
23. oktober 2026
Kommende nybyggere med drømme om en moderne bolig midt i den østjyske natur skal være hurtigt ude. HusCompagniet udbyder nu de sidste otte grunde i det stærkt…
23. oktober 2026
Regeringen har netop meldt ud, at den ikke vil søge om en særlig tilladelse til at fortsætte minkavl i Danmark, når et EU-forbud træder i kraft næste år.…