Danske Vinimportører har netop afgivet høringssvar til Fødevarestyrelsen om nye grænseværdier for sulfitter i vin og andre drikkevarer, som indeholder alkohol. De nye grænseværdier bør komme fra EU og ikke gennem danske særregler, mener Danske Vinimportører
”Vi har netop afgivet høringssvar om sulfitter i vin. Et spørgsmål, som igen er blevet aktuelt, eftersom EU-Kommissionen ønsker at afdække forholdene omkring tilsætningsstoffer i fødevarer. I Danske Vinimportører hilser vi naturligvis en opdatering af behov for tilsætningsstoffer velkommen, da det også er i vores medlemmers og deres kunders interesse, at vi får de renest mulige fødevarer og undgår kemi, hvor det ikke er nødvendigt,” siger formand for Danske Vinimportører Niels Vorum-Petersen
Vi støtter en ansvarlig reduktion
Danske Vinimportører støtter udviklingen af produktionsmetoder, der kan begrænse anvendelsen af sulfitter, hvor det er teknisk forsvarligt. Målet bør være at anvende den mængde, der er nødvendig for at sikre vinens kvalitet og stabilitet – hverken mere eller mindre. En sænkning bør derfor sigte mod realistiske mål, ikke det laveste teknisk mulige.
Danske Vinimportører siger i sit høringssvar til Fødevarestyrelsen, som er den danske myndighed, der i Danmark står for indhentning af informationer til EU-Kommissionen, at en regulering bør ske på EU-basis og ikke gennem nationale særregler, da det vil risikere at forvride danske importørers og vinhandleres konkurrenceevne. Desuden foreslår Danske Vinimportører, at man skal se på, hvilke vine man eventuelt beslutter at regulere sulfitindholdet på, da vin ikke bare er vin.
Eventuelle nye regler bør indføres gennem en overgangsperiode, mindst 24–36 måneder, og en klar regel om, at vin, der er aftappet eller bragt i omsætning før ikrafttræden, må sælges færdig! ”I modsat fald vil lagre og årgangsvine blive ulovlige fra den ene dag til den anden” siger Niels Vorum-Petersen
”Tørre vine kan som regel produceres med mindre sulfit, end eksempelvis søde vine, vine med en lav pH-værdi og vine med lang lagringsperiode. Derfor anbefaler vi, at man differentierer tilsætningen frem for at lave en flad reduktion,” siger Niels Vorum-Petersen. Han peger også på, at en ændring af reglerne vil betyde, at prisen på især de billigste vine, som der sælges mest af i Danmark, vil stige, eftersom man må stille større krav til producenterne.
Danske Vinimportører slutter sit svar af med at konstatere, at mange medlemmer allerede importerer og forhandler økologiske og biodynamiske vine, som er produceret med lavere sulfitindhold.
Danske Vinimportører støtter udviklingen af produktionsmetoder, der kan begrænse anvendelsen af sulfitter, hvor det er teknisk forsvarligt.
Niels Vorum-Petersen, Formand for Danske Vinimportører
Pressemeddelelsen er udgivet af Danske Vinimportører og videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til afsenderen.

Danske Vinimportører tæller 200 små og mellemstore importører over hele landet.
Det er den første udgivelse fra denne afsender.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.