Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - HusCompagniet leverede fortsat vækst og fastholder forventningerne til 2026

6. november 2026
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

HusCompagniet øgede omsætningen med 13 pct. til 2.458 mio. kr. i de første ni måneder af 2026 og fastholder forventningerne til året. EBITDA før tab ved frasalg af datterselskaber steg 34 pct. til 63 mio. kr.

Salget faldt 35 pct. til 697 huse, mens afleveringerne steg 11 pct. til 788. Ordrebeholdningen var 1.752 mio. kr. ved udgangen af tredje kvartal, 21 pct. lavere end i sammenligningsperioden. HusCompagniet har indgået en treårig kreditfacilitet med Danske Bank og Nykredit.

Efter god eksekvering i 3. kvartal og aflevering af udskudte projekter efter den kolde vinterperiode øgede HusCompagniet omsætningen på tværs af segmenterne med 13% til 2.458 mio. kr. i de første ni måneder af 2026. I rækkehusforretningen stabiliserede resultaterne sig fortsat med god fremdrift i de tre udfordrede B2B-projekter – hvoraf ét er afsluttet – og fortsat fremskridt i den strategiske rekalibrering med særlig vægt på at etablere en stærkere og mere fokuseret organisation. I oktober sikrede HusCompagniet samtidig et godt fundament for at forfølge strategien om at udvikle flere projekter på egen jord med en ny og tilpasset treårig kreditfacilitet med Danske Bank og Nykredit.

Den fortsatte omsætningsvækst var drevet af god eksekvering af ordrebogen og højere gennemsnitlige salgspriser, kombineret med flere afleveringer i den danske del af forretningen. Bruttomarginen faldt som forventet på grund af effekterne af den usædvanligt kolde vinter og udgjorde 15,4% mod 17,1% i sammenligningsperioden. Rækkehusforretningen leverede en stærkt forbedret omsætning og indtjening i forhold til sammenligningsperioden, der var påvirket af nedskrivninger af de tre udfordrede B2B-projekter.

EBITDA før tab ved frasalg af datterselskaber steg 34% til 63 mio. kr., svarende til en margin på 2,5% mod 47 mio. kr. og 2,2% i de første ni måneder af 2025. Den positive udvikling var primært drevet af rækkehusforretningen og stram omkostningsstyring. EBIT før tab ved frasalg af datterselskaber steg til 27 mio. kr. fra 14 mio. kr. i sammenligningsperioden. Gearingen (NIBD/LTM EBITDA) faldt til 4,4x fra 5,4x ved udgangen af 2. kvartal 2026 og var uændret i forhold til 3. kvartal 2025.

CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen, siger: “Vi fortsatte som ventet med at øge omsætningen, og vi er tilfredse med, at den strategiske rekalibrering og projekteksekvering i rækkehusforretningen følger planen og leverede forbedrede resultater. Mens vores forretning for enfamiliehuse solgte færre huse som forventet under de nuværende markedsforhold, gennemfører vi målrettede investeringer og indsatser for at øge salget og forblive attraktive for private huskøbere.”

I forlængelse af rekalibreringen af rækkehusforretningen var salget som ventet lavere i segmentet, og det samlede salg faldt 35% til 697 huse (enheder) i de første ni måneder af 2026 fra 1.077 i sammenligningsperioden. Antallet af afleveringer steg 11% til 788 fra 713 enheder sidste år, hvilket primært var drevet af rækkehusforretningen. Ultimo september 2026 udgjorde ordrebeholdningen 1.752 mio. kr. mod 2.219 mio. kr. i sammenligningsperioden.

“Vi forfølger vores strategi om at vende tilbage til kernen i vores forretning med flere projekter på egen jord og med højere marginer. Vi har allerede sikret os attraktive jordstykker i Jylland og på Sjælland, og den nye kreditfacilitet danner et forbedret finansielt fundament og giver større fleksibilitet til at fortsætte i det spor. Vi har en god pipeline og forventer at foretage væsentlige investeringer i attraktive jordstykker i 2027 for at understøtte væksten i de kommende år. Vi har solide resultater og omfattende erfaring på dette felt, og jeg er glad for, at velansete banker med indgående kendskab til vores branche støtter den reviderede tilgang, som passer bedre til vores forretning,” siger Martin Ravn-Nielsen.

Udvalgte nøgletal for 3. kvartal og første ni måneder af 2026

Mio.kr.3. kvt. 20263. kvt. 2025Ændring9 mdr. 20269 mdr. 2025Ændring
Huse solgt (enheder)190376-49%6971.077-35%
Huse leveret (enheder)37431917%78871311%
Ordrebeholdning, netto1.7522.219-21%1.7522.219-21%
Resultatopgørelse
Omsætning8137923%2.4582.16713%
Bruttoavance12411013%3793703%
EBITDA før tab ved frasalg af datterselskaber338–634734%
EBIT før tab ved frasalg af datterselskaber21-4–271494%
EBIT21-4–-4314–
Balance
Kontraktaktiver, netto5244646052446460
Varebeholdning250301-51250301-51
Nettorentebærende gæld (NIBD)3363092733630927
Finansielle nøgletal
Bruttomargin15,3%13,9%1,4ppt.15,4%17,1%-1,7ppt.
EBITDA-margin før tab ved frasalg af datterselskaber4,0%0,9%3,1ppt.2,5%2,2%0,3ppt.
EBIT-margin før tab ved frasalg af datterselskaber2,6%-0,5%3,1ppt.1,1%0,7%0,4ppt.
EBIT-margin2,6%-0,5%3,1ppt.-1,7%0,7%-2,4ppt.
NIBD/LTM EBITDA4,4x4,4x0,0x4,4x4,4x0,0x
Frie pengestrømme-520-52-113-26-87
Kontanter til rådighed inkl. kreditfacilitet469507-38469507-38
Medarbejdere, ultimo374493-119374493-119

Højdepunkter for de første ni måneder af 2026

  • I de første ni måneder af 2026 udgjorde salget 697 huse (enheder) mod 1.077 i sammenligningsperioden. Det forventede fald var primært drevet af den strategiske rekalibrering af og lavere salg i rækkehusforretningen. Salget af enfamiliehuse udgjorde 542 enheder, et fald fra 620 i den samme periode sidste år. I rækkehusforretningen blev der solgt 90 enheder, et fald fra 383 år-til-dato 2025. I træhussegmentet blev der solgt 65 enheder mod 74 i sammenligningsperioden.
  • Omsætningen steg 13% til 2.458 mio. kr. i de første ni måneder af 2026 med vækst i alle segmenter som følge af god eksekvering af ordrebeholdningen og højere gennemsnitlige salgspriser, kombineret med flere afleveringer i de danske forretninger. Antallet af afleveringer steg 11% til 788 enheder sammenlignet med 713 enheder i de første ni måneder af 2025, understøttet af en positiv effekt af indhentning af afleveringer efter den usædvanligt kolde vintersæson 2025/26.
  • Bruttofortjenesten steg 3% til 379 mio. kr., svarende til en margin på 15,4% i forhold til 370 mio. kr. og 17,1% i sammenligningsperioden. Udviklingen i bruttofortjenesten var drevet af rækkehusforretningen, hvor sammenligningsperioden var påvirket af udfordringer i tre B2B-projekter, hvor det ene blev afsluttet i starten af 3. kvartal 2026. Forretningen for enfamiliehuse var primært påvirket af effekterne af den kolde vinter, mens sammenligningsperioden var positivt påvirket af tilbageførte hensættelser i træhus-segmentet.
  • EBITDA før tab ved frasalg af datterselskaber, som blev bogført i 2. kvartal 2026 som et foreløbigt tab på 71 mio. kr., udgjorde 63 mio. kr., svarende til en margin på 2,5% mod 47 mio. kr. og 2,2% i de første ni måneder af 2025. Den positive udvikling var drevet af rækkehusforretningen.
  • I de første ni måneder af 2026 steg EBIT før tab ved frasalg af datterselskaber til 27 mio. kr. fra 14 mio. kr. i sammenligningsperioden. EBIT blev -43 mio. kr. som følge af salget af elementfabrikken i 2. kvartal 2026.
  • Ved udgangen af 3. kvartal 2026 var nettoordrebeholdningen faldet 21% til 1.752 mio. kr. fra 2.219 mio. kr. ultimo 3. kvartal 2025. Udviklingen skyldtes primært rekalibrering af og lavere salg i rækkehusforretningen.
  • Den nettorentebærende gæld udgjorde 336 mio. kr. ultimo 3. kvartal 2026 sammenlignet med 309 mio. kr. ultimo 3. kvartal 2025. Gearingen (NIBD/LTM EBITDA) var uændret 4,4x. Efter rekalibrering af rækkehusforretningen og fokus på at vende tilbage til kerneaktiviteterne, har HusCompagniet indgået en ny treårig kreditfacilitetsaftale med Danske Bank og Nykredit. Aftalen er tilpasset HusCompagniets strategi og de gældende markedsforhold og sikrer et forbedret fundament for at forfølge det strategiske fokus om at udvikle projekter på egen jord i alle segmenter.
  • I de første ni måneder af 2026 udgjorde frie pengestrømme -113 mio. kr., sammenlignet med -26 mio. kr. i samme periode sidste år. Udviklingen var primært drevet af igangværende arbejder, der påvirkede nettoarbejdskapitalen, som kun blev delvist opvejet af et forbedret EBITDA og pengestrøm fra salg af elementfabrikken.

Forventninger til 2026

Baseret på de finansielle resultater i de første ni måneder af 2026 og forventninger til 4. kvartal 2026 fastholdes forventningerne:

  • Omsætningen forventes at blive 3,0-3,3 mia. kr.
  • EBITDA før tab ved salg af datterselskaber forventes at blive 70-130 mio. kr.
  • Driftsresultatet (EBIT) før tab ved salg af datterselskaber forventes at blive 15-75 mio. kr.

Forventningerne til 2026 er baseret på, at der leveres 1.000-1.300 huse og understøttes af ordrebeholdningen, mens fortsat geopolitisk uro og konflikter, såvel som renteudviklingen har en negativ indvirkning på markedet. Lav sigtbarhed, fortsat markedsvolatilitet og prisfølsomhed såvel som de udfordrede B2B-projekter med påvirkning af indtjeningen frem til 1. halvår 2027 har en ugunstig effekt på den forventede lønsomhed i 2026. Desuden antages det, at der ikke opstår væsentlig forværring af de fortsatte geopolitiske spændinger i Mellemøsten, som medfører forstyrrelser af forsyningskæderne eller væsentlige stigninger i råvarepriserne fra niveauerne i 3. kvartal 2026.

For yderligere information:

Lena Bøgild, HusCompagniet A/S, 51940941, lena@brochnerbogild.com

HusCompagniet A/S

KILDE / LOGO / FOTO: HusCompagniet A/S

Billeder

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til HusCompagniet A/S.

Følg HusCompagniet A/S

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

6. november 2026
Populære tv-programmer som Politijagt og Anna Pihl udgør en stor del af de politistuderendes medieforbrug. De studerende ser dem for at få mere viden om deres…
6. november 2026
Et nyt EU-projekt udvikles intelligent landbrugsfolie med printede sensorer, der nedbrydes naturligt og giver bærproducenter data om jordens sundhed. Formålet…
6. november 2026
76 procent af de adspurgte i en ny undersøgelse af børn og unges brug af sociale medier svarer, at de oprettede deres profil, før de fyldte 13 år. Størstedelen…