Et studie fra Københavns Universitet viser, at politiindhold fylder meget blandt danske og tyske politistuderende. Blandt de danske har 61 procent en politiserie som yndlingsserie, med Politijagt og Anna Pihl i toppen.
Studiet bygger på svar fra 480 danske og 915 tyske studerende. De bruger indholdet til viden om faget, men skelner mellem tv-fiktion og politiarbejdets hverdag.
Populære tv-programmer som Politijagt og Anna Pihl udgør en stor del af de politistuderendes medieforbrug. De studerende ser dem for at få mere viden om deres kommende arbejde, viser nyt studie, som også peger på, at medierne kan spille en større rolle for unges uddannelsesvalg, end man hidtil har antaget.
Selv om et dokudrama som Politijagt er tænkt som underholdning for alle danske tv-seere, er der særligt en gruppe, som følger den med større interesse end andre – de studerende på landets politiskoler. De studerende opsøger også politirelateret indhold på sociale medier, i podcasts og dokumentarer.
Det viser et nyt studie, der er en del af forskningsprojektet Streaming for Talents ved Københavns Universitet og Münster Universitet.
Studiet, som er foretaget blandt både danske og tyske politistuderende, viser, at politiindhold er utrolig populært blandt de studerende. 61 procent af de danske studerende angiver, at deres yndlingsserie er en politiserie, og dokudramaet Politijagt topper listen sammen med Anna Pihl.
”Tv-serierne og andet politiindhold kan fungere som en form for uformel karrierevejledning for de studerende, som mener, de kan bruge det til at tilegne sig viden om deres kommende professions arbejdsvilkår, udfordringer og roller,” fortæller postdoc og forskningsleder Jochen Kinast.
”Vi kan se, at de studerende, som så mest politi-tv, havde besluttet sig for at blive politibetjente lidt tidligere end deres medstuderende. Så serierne ser primært ud til at understøtte og styrke en eksisterende interesse for faget,” tilføjer han.
Kan skelne mellem fiktion og virkelighedSelv om de politistuderende er storforbrugere af politiindhold i tv og på sociale medier, er de godt klar over, at der er stor forskel på mediernes fremstilling og virkeligheden.
”De studerende ved udmærket, at det temmelig dramatiske og farverige billede, de får af politiarbejdet fra tv-serierne, ikke stemmer overens med dagligdagen ude på politistationerne. Men de mener stadig godt, at de kan bruge noget af den viden, de får fra medierne,” siger forskningsassistent Sif Sneum, som været med til at analysere de gruppeinterviews, lektor Johannes Riis udførte i foråret 2024. for at forstå, hvordan mediefremstillinger kan udgøre en resurse for de politistuderende.
Forskerne ser heller ikke tegn på, at de studerende bliver skuffede, når de starter på uddannelsen, fordi de har fået et forkert indtryk af livet som politibetjent fra tv-serier eller sociale medier. Deres tilfredshed og opfattelse af professionen ser ud til at være stabil gennem hele uddannelsen.
Medier kan vise vigtige rollemodellerTraditionelt siger både forskningen og uddannelsesinstitutionerne selv, at venner og familie er de absolut vigtigste inspirationskilder, når unge mennesker skal beslutte, hvilken karrierevej de skal vælge.
Men de politistuderende peger i studiet på flere andre faktorer, som har haft stor betydning for dem.
”Når vi spørger de danske politistuderende, hvad der påvirkede beslutningen om at søge ind til politiet, kommer politibetjente, som de har mødt i virkeligheden, ind på en klar førsteplads, mens rollemodeller fra medierne indtager andenpladsen. Først derefter nævner de forældre og venner. Det er ret bemærkelsesværdigt,” siger Jochen Kinast og slutter:
”Det tyder på, at forskning i karrierevalg måske har undervurderet, hvor stor en rolle medierne kan spille, og det er selvfølgelig noget, som vi vil undersøge nærmere.”
For yderligere information:
Københavns Universitet
KILDE / LOGO: Københavns Universitet. FOTO: Warner Bros. Discovery.
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Københavns Universitet.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
