Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: Ishøj vil bruge 600.000 kr. på at fremme udrulning af fiber

10. januar 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Ishøj Byråd har afsat 600.000 kr. til konsulentydelser, der skal fremme udrulningen af fiber til borgere og virksomheder i kommunen. Kommunen kan ikke selv udrulle fiber, men vil lette private leverandørers adgang.

Midlerne skal blandt andet bruges til information, borgermøder, kortlægning af dækning og hurtig håndtering af henvendelser. En model for Ishøj Fællesantennes fremtid ventes besluttet inden sommerferien.

Byrådet i Ishøj har vedtaget at afsætte en pose penge til konsulentydelser, der skal hjælpe fiber på vej til kommunens borgere og virksomheder.

Ishøj Kommunes borgere og virksomheder skal have mulighed for højhastighedsinternet i form af fiber indenfor en kort periode. Det er ønsket fra Ishøj Byråd, der på byrådsmødet den 7. januar besluttede at afsætte 600.000 kr. til at få ført kommunens fiberstrategi hurtigt ud i livet. Strategien blev vedtaget på forrige byrådsmøde og beskriver de måder, hvorpå kommunen kan hjælpe fiber på vej.

Kommunen må ikke selv udrulle fiber, men den må gerne på forskellige måder gøre det nemmere for private leverandører at komme ind i Ishøj.

En af de første opgaver bliver at hjælpe de leverandører, der er interesseret i at lægge fiber i Ishøj.

”Det er nødvendigt at bruge nogle ekstra penge på fiberstrategien fra kommunens side, hvis vi ønsker at få fiber i Ishøj indenfor en overskuelig periode. Det sker ikke af sig selv. Det viser erfaringerne fra andre kommuner. Vi skal fx være parate til at hjælpe, så kontakten med kommunen bliver så gnidningsfrit som muligt for fiberleverandører og borgere,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

Hurtigere proces med konsulentbistand

En forudsætning for, at fiberleverandørerne vil udrulle fiber er, at de får tilslutning til udrulning fra en tilstrækkelig stor procentdel af borgerne.  Når interessen er der, er der flere ting, som en kommune kan gøre for at speede processen op.

De afsatte midler vil sikre, at det er nemt for borgere, virksomheder og fiberleverandører at henvende sig til kommunen med spørgsmål om fiberudrulning, og at der kan ske en hurtig håndtering. Udrulning af fiber sker i tæt samarbejde med brugerrådet for Ishøj Fællesantenne.

Eksempler på, hvilke opgaver kommunen forventer at igangsætte for at fremme udrulning af fiber:

  • Oprette og vedligeholde en platform på kommunens hjemmeside, der informerer om muligheder for fiberudrulning.
  • Afholde borgermøder, hvor der informeres om muligheder for fiber og mulige leverandører
  • Bygge bro mellem grundejere, grundejerforeninger, boligselskaber og leverandører
  • Kontakte kommunens virksomheder og afdække deres ønsker og behov til fiber og inddrage dette i den samlede fiberudrulning
  • Kortlægge dækningen i kommune, herunder identificere eventuelle blinde pletter i kommunens fiberdækning, og afdække mulige løsninger for dækning af disse områder
  • Dialog og internt samarbejde på tværs i kommunen om nedlægning af tomrør og om procedurer for bl.a. gravetilladelser og samgravning.
PRESSEMEDDELELSE: Ishøj vil bruge 600.000 kr. på at fremme udrulning af fiber

En del af fiberstrategien er afklaringen af, om et salg af Ishøj Fællesantenne kan understøtte fiberudrulningen i kommunen. En model for fællesantennens fremtid forventes at blive besluttet inden sommerferien.

PRESSEMEDDELELSE: Ishøj vil bruge 600.000 kr. på at fremme udrulning af fiber

Kilde / Logo / Foto: Ishøj Kommune

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Ishøj Kommune.

Følg Ishøj Kommune

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

26. oktober 2026
Man behøver hverken at være i god form eller have spillet fodbold før. En ny guide fra forskere på SDU og Færøernes Universitet viser, hvordan fodbold kan…
26. oktober 2026
De britiske heavy metal-legender indtager Amager Bio den 5. marts 2027, hvor publikum kan se frem til udødelige metalhymner, benhårde riffs og nyt materiale…
26. oktober 2026
Et stykke kulturhistorie genopstår efter otte år i Billund Kommune med Kulturskolens Gallashow. I 2027 kan publikum igen nyde det store show, som tidligere har…