Plejehjemmet Johannesgården i Brønshøj skal afskedige tre medarbejdere, efter at to stillinger allerede er sparet væk ved naturlig afgang. Bestyrelsen peger på utilstrækkelige budgetter fra Københavns Kommune til vikarer og beboere med komplekse plejebehov.
Johannesgården har 74 beboere og driftsoverenskomst med kommunen. Bestyrelsen kritiserer også, at ekstra midler kræver ansøgninger for enkelte beboere, og at bevillinger bortfalder ved indlæggelse eller dødsfald.
Budgetter uden tilstrækkelige penge til vikardækning under sygdom, ferie og til dels barsel samt til plejekrævende beboere medfører, at Plejehjemmet Johannesgården i Brønshøj er tvunget til at skære tre stillinger.
Sisse Marie Welling fra SF har efter fire år på posten som social- og sundhedsborgmester efterladt flere af kommunens plejehjem så underbudgetterede, at det er næsten umuligt at drive dem forsvarligt. Det har man især mærket på plejehjemmet Johannesgården i Brønshøj, et ellers veldrevet, selvejende plejehjem med 74 beboere, som har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Her oplever man, at politikerne på rådhuset underbudgetterer plejehjemsdriften, så der fx ikke er penge til at ansætte tilstrækkeligt mange vikarer ved sygdom, ferie og til dels barsel. Samtidig mangler der gennemsigtighed i den måde, kommunen forvalter og tildeler ressourcer på. Johannesgården er som følge af den bevidste, kommunale underbudgettering blevet pålagt at fyre yderligere tre medarbejdere udover de to, som allerede er sparet væk ved naturlig afgang. Og det på trods af, at opgavemængden stiger og plejehjemmet aldrig har haft færre medarbejdere end i dag.
Danskerne lever længere og kommer senere på plejehjem. Ifølge Ældresagen har halvdelen af beboerne på de danske plejehjem en eller flere kroniske sygdomme, mens to tredjedele har en demenssygdom. Derfor er plejen og omsorgen til plejehjemsbeboerne langt mere kompleks og tidskrævende end tidligere, og plejehjemmene skal kunne håndtere flere komplekse forløb, som hospitalerne tidligere tog sig af. Det stiller krav til medarbejdernes kompetencer og det koster.
Men det er der ikke budgetteret med i Københavns Kommune. Her skal plejehjemmene søge kommunen om penge til ekstra hænder til hver enkelt beboer, som har nogle særlige behov. Pengene får de udelukkende til de beboere, som er allerhårdest ramt. Opfylder en beboer på ét plejehjem alle kriterierne, så udløses der en ekstra bevilling. Samtidig må et andet plejehjem, som fx har 10 beboere, der alle er ekstra plejekrævende, men som ikke helt opfylder kriterierne, klare sig uden nogen form for ekstrabevillinger. Og det selvom disse beboere samlet set kræver betydeligt flere ressourcer, end den ene beboer på det første plejehjem. Hvis beboeren, som har udløst en ekstra bevilling, bliver indlagt eller afgår ved døden, falder pengene omgående bort, på trods af, at medarbejderne, som er ansat til at tage sig af de ekstra plejekrævende beboere, fortsat skal have deres løn. Derfor tvinges plejehjemmene til at ansætte medarbejdere i midlertidige stillinger. Det skaber utryghed i ansættelsen, ustabilitet og dårligt arbejdsmiljø.
Samtidig iværksætter kommunen nye tiltag, som er til gavn for den enkelte beboer, men som kræver ekstra ressourcer at implementere, uden at der er sat penge af til det i budgettet. Et eksempel er den nye demensmetode, BPSD-metoden, som er målrettet beboere med demenssygdomme. Denne metode giver fagligt og kvalitativt rigtigt god mening for både medarbejdere og demensramte beboere. Men for at bruge den, skal plejehjemmene selv finde pengene i deres i forvejen pressede budgetter.
Københavns Kommune ønsker, at faglighed, kvalitet og en værdig alderdom skal ’’gå hånd i hånd’’. Men i stedet for at afsætte de nødvendige midler i budgetterne, opfordres ledere og medarbejdere konstant til at tænke kreativt, arbejde smart og prioritere for at kunne sikre beboerne en værdig alderdom.
Bestyrelsen på Johannesgården mener ikke, at det kan være rigtigt, at Johannesgårdens medarbejdere skal agere fundraisere og bruge uanede ressourcer på at dokumentere plejebehovet hos den enkelte beboer og ansøge om ekstra bevilliger i form af de såkaldte specialmidler, fordi Københavns Kommune underbudgetterer de københavnske plejehjem. Og ofte er det spildte kræfter, da ansøgningerne i mange tilfælde bliver afvist, selvom beboerne reelt har komplicerede plejebehov.
I stedet bør kommunen lave en beregning på, hvad det reelt koster at drive et plejehjem med de komplekse behov, som beboerne nu engang har i dagens Danmark. På den måde kan vi udnytte medarbejderressourcer, der er så stor mangel på, til gavn for beboerne, og ikke spilde dem på overflødigt papirarbejde.
Borgmesteren sender bestyrelsens henvendelser videre til sin forvaltning.
Johannesgårdens bestyrelse har ad flere omgange henvendt sig til borgmester Sisse Marie Welling, men er hver gang blevet mødt med afvisning og i stedet sendt videre til forvaltningen.
John Steffensen
Formand for Plejhjemmet Johannesgårdens bestyrelse.
Mobil: 26306093
Kilde: Johannesgården Plejehjem
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Johannesgården Plejehjem.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.