Køge Kommune har valgt NIRAS og LYTT Architecture til at planlægge kystbeskyttelsesprojektet Køge Dige. Projektet skal beskytte over 19.000 borgere langs 11 km kystlinje mod oversvømmelser fra havet.
Opgaven omfatter forundersøgelser, projektforslag, udbud og kontrahering. Projektet er anslået til omkring 100 mio. kr. og ventes færdigt sidst i 2021 eller først i 2022.
Rådgivningsfirmaet NIRAS og LYTT Architecture skal stå for det omfattende kystbeskyttelsesprojekt Køge Dige, der kommer til at beskytte over 19.000 borgere i de kystnære byområder langs den 11 km lange kystlinje. Køge Dige bliver et af Danmarks største oversvømmelsesprojekter med diger, mure, skots, sluser og mobile løsninger.
NIRAS og LYTT Architecture skal stå for det omfattende kystbeskyttelsesprojekt Køge Dige, der kommer til at beskytte over 19.000 borgere i de kystnære byområder i Køge Kommune. (Foto: Klar Forsyning).
Køge Bugt er udpeget som risikoområde for oversvømmelse i henhold til EU’s oversvømmelsesdirektiv.
På den baggrund har Køge Kommune iværksat et kystbeskyttelses-projekt kaldet Køge Dige, som skal beskytte Køge Kommunes kystnære byområder mod oversvømmelser fra havet.
Det er den store danske rådgivningsvirksomhed NIRAS og landskabsarkitektfirmaet LYTT Architecture, der i fællesskab netop har vundet Køge Dige udbuddet. Udbuddet omfatter at udarbejde granskning og forundersøgelser, projektforslag, udbudsprojekt, EU-udbud, kontrahering udførelse.
Køge Dige er ifølge Køge Kommune anslået til at koste i omegnen af 100 mio. kr., og projektet forventes at være færdiggjort sidst i 2021 eller først i 2022.
Med Køge Dige tager Køge Kommune, NIRAS og LYTT Architecture fat på et af Danmarks største oversvømmelsesprojekter. Projektet skal nu i gang med myndighedsfase, udbudsfase og entreprenørvalg.
NIRAS har tidligere udarbejdet et dispositionsforslag for projektet på baggrund af analyser af historiske hændelser, højdekort, prognoser for fremtidige klimaændringer og kortlægning af interesser og værdier, som ønskes beskyttet.
NIRAS har i forvejen været med til at påbegynde hele arbejdet, der danner grundlaget for Køge Dige. I 2015 udarbejdede NIRAS’ eksperter Idéprojektet for Køge Kommune med 10 forskellige løsninger, der førte videre til dispositionsfasen med en tidlig version af den højvandsbeskyttelse, som nu skal finjusteres og bygges.
Projektansvarlig og projekteringsleder er Christian Helledie, der er afdelingsleder for kystafdelingen i NIRAS, og samtidig en af de mest erfarne kystteknikere i Danmark.
I takt med klimaændringer er der frygt for, at ekstremt vejr vil blive mere hyppigt, herunder de såkaldte perfekte storme, hvilket vil kunne få alvorlige konsekvenser for de kystnære områder i Køge Kommune.
Intentionen med Køge Dige projektet er at beskytte næsten hele Køges 11 Km kystlinje mod oversvømmelser.
Hvis Køge området rammes af oversvømmelser i stil med den store stormflod fra 1872, anslår man, at det ville kunne medføre skader for ca. 3-5 mia. kr., hvis Køge Dige ikke opføres.

Kilde / Logo: Niras A/S. Foto: Klar Forsyning
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Niras A/S.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.