Madprisluppens pristjek af 22 økologiske varer hos syv dagligvarekæder placerer Lidl som billigst med en kurv til 355,2 kroner. Meny er dyrest med 449,6 kroner, en forskel på 94,4 kroner.
Rema 1000 følger med 360,6 kroner, mens Netto ligger på 373,8 kroner. Kurven består af 20 varer fra kædernes egne mærker og to mærkevarer.
Der er stor forskel på regningen, når danskerne køber økologi. Det viser en ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen, hvor Lidl har den billigste kurv med 22 økologiske varer blandt syv dagligvarekæder. Hos testens dyreste kæde koster kurven over 94 kroner mere.
Økologisk mælk, frugt og grønt og varer til køkkenskabet. Madprisluppen har netop sammenlignet priserne på en kurv med 22 forskellige økologiske varer hos syv danske dagligvarekæder, og Lidl kommer endnu en gang ud som det billigste valg. Den samlede kurv koster 355,2 kroner hos Lidl foran Rema 1000 på andenpladsen med 360,6 kroner og Netto på tredjepladsen med 373,8 kroner. Hos Meny, der er dyrest i testen, lander regningen på 449,6 kroner.
”Vi er rigtig glade for endnu en gang at tage førstepladsen hos Madprisluppen. Når der er over 94 kroner mellem den billigste og dyreste kurv, viser det, hvor stor betydning valget af butik kan have for husholdningsbudgettet. Vi vil gøre det nemmere for danskerne at få plads til økologi i hverdagen, og her spiller prisen en vigtig rolle,” siger Peer Sandtner, indkøbsdirektør i Lidl Danmark.
Økologien er også en del af Lidls satsning på faste lave priser. Blandt varerne finder kunderne økologiske speltstykker eller skagenslapper samt økologiske frostgrøntsager, som gør det nemt at vælge økologi til både morgenbordet og aftensmaden.
Allerede tilbage i januar sænkede Lidl priserne på over 100 økologiske produkter, herunder frugt og grønt og basisvarer som smør, havregryn og tomatsauce. Målet var at gøre økologiske valg mere tilgængelige for flere danskere.
”Økologi skal være til at betale. Derfor satte vi allerede i starten af året priserne ned på over 100 økologiske produkter, og derfor har økologien også en plads blandt vores varer med faste lave priser. Økologi skal have en fast plads i indkøbskurven, uden at kunderne skal jagte en god pris fra uge til uge,” siger Peer Sandtner.
Hos Økologisk Landsforening fremhæver direktør Rasmus Prehn netop prisen som en vigtig faktor, hvis flere danskere skal vælge økologien til:
”Vi ved af erfaring, at danske forbrugere gerne vil købe økologisk, men prisen kan stå i vejen. Er varerne svære at finde eller for dyre at købe, springer de måske over. Derfor har vi brug for, at flere gør som Lidl og gør det let og attraktivt at vælge økologi i hverdagen. Når det økologiske valg bliver tilgængeligt for flere, gavner det både miljøet, biodiversiteten og dyrevelfærden,” siger Rasmus Prehn, direktør i Økologisk Landsforening.
For yderligere information:
Thomas Sejersen, Lidl Danmark, 76 35 00 10, presse@lidl.dk

KILDE / LOGO / FOTO: Lidl Danmark
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Lidl Danmark.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.