PRESSEMEDDELELSE - Storbritannien opdaterer sin arktiske politik i takt med et Arktis i forandring.

Den britiske regering har offentliggjort en opdatering af sin Arctic Policy Framework, som skal styrke Storbritanniens indsats i Arktis i en tid præget af hastige klimaændringer, øget geopolitisk konkurrence og voksende interesse for regionen.

Den 15. oktober offentliggjorde den britiske regering en opdateret version af sin Arctic Policy Framework. Opdateringen afspejler de omfattende forandringer, der finder sted i Arktis, herunder hastige klima- og miljøforandringer, et mere komplekst sikkerhedspolitisk landskab, stigende strategisk konkurrence og voksende økonomisk interesse i takt med, at regionen bliver mere tilgængelig.

Politikken er udviklet i tæt dialog med partnere i regionen, herunder regeringerne i Danmark, Grønland og Færøerne.

Storbritannien skærper nu sine prioriteter i Arktis, samtidig med, at de grundlæggende principper i landets langsigtede tilgang til regionen fastholdes, med de mennesker, der bor i Arktis, i centrum. Storbritannien vil fortsat være en engageret og ansvarlig nabo, en samarbejdspartner inden for forskning og forvaltning samt en tæt allieret i arbejdet for den sikkerhed og stabilitet, som både Arktis' og Storbritanniens fremtid afhænger af. Der kan ikke være britisk eller global sikkerhed uden sikkerhed i Arktis.

I forbindelse med lanceringen af den opdaterede politik udtalte Storbritanniens minister for polarområder, Uma Kumaran:

• Arktis er under hastig forandring, og vores arktiske politik skal følge med udviklingen.
• I dag lancerer vi Storbritanniens opdaterede Arctic Policy Framework, som styrker vores engagement i forskning og internationalt samarbejde.
• Udviklingen i Arktis påvirker os alle.

Fem prioriteter for Storbritanniens indsats i Arktis

Den politiske ramme opstiller fem prioriteter, som skal styrke Storbritanniens indsats i Arktis og målrette samarbejdet med partnere, herunder Kongeriget Danmark. Målet er at samle ekspertise inden for forskning, teknologi og sikkerhed, så Storbritannien kan bidrage med konkrete kapaciteter til den fælles håndtering af Arktis' voksende udfordringer og muligheder:

• Bedre forståelse af et Arktis i forandring: Storbritannien vil styrke vidensgrundlaget om klima- og miljøforandringer i Arktis, så politiske beslutninger kan træffes på et bedre oplyst grundlag, og konsekvenserne af udviklingen kan håndteres bedre. Samtidig vil landet fremme forskningssamarbejde, der bygger på både moderne videnskab og traditionel viden.
• Styrket sikkerhed og stabilitet: Gennem et øget britisk forsvarsbidrag vil Storbritannien styrke sikkerhed og stabilitet i Nordatlanten og Arktis gennem en NATO-først-tilgang, investeringer i teknologi og infrastruktur samt tæt samarbejde med allierede. Målet er at opretholde troværdig afskrækkelse og beredskab uden at bidrage til unødig eskalering i regionen.
• Stærk og effektiv international forvaltning: Storbritannien bekræfter sin støtte til Arktisk Råd og vil fortsat arbejde for et regelbaseret internationalt samarbejde, der respekterer grundlæggende principper om suverænitet, territorial integritet og international ret.
• Ansvarlige handels- og erhvervspartnerskaber: Storbritannien vil styrke økonomiske partnerskaber på områder, hvor landet kan bidrage med ekspertise og kompetencer, samtidig med at hensynet til sikkerhed, miljø og ansvarlig udvikling fastholdes. Initiativerne skal skabe værdi for oprindelige folk og øvrige samfund i Arktis.
• Øget modstandsdygtighed: Storbritannien vil arbejde tæt sammen med partnere for bedre at forstå og håndtere de risici, som følger af de hastige forandringer i Arktis. Formålet er at styrke modstandsdygtigheden over for trusler mod sikkerhed samt samfundsmæssig og økonomisk velstand.

Storbritanniens ambassadør til Kongeriget Danmark, Victoria Billing, udtalte:

• Arktis er i hastig forandring, og Storbritannien er fast besluttet på at bidrage til, at regionen forbliver sikker, bæredygtig og velstående for dem, der bor i Arktis, og for de mange mennesker, som påvirkes af udviklingen i regionen.
• Det glæder mig, at Storbritannien og Kongeriget Danmark omsætter disse ambitioner til konkrete resultater gennem et stadigt tættere samarbejde inden for forskning, sikkerhed og handel.
• Vi vil fortsat omsætte ord til handling. Alene i de seneste måneder har britiske marinesoldater trænet på Færøerne sammen med danske specialstyrker, vi har øget finansieringen af ARIA-programmet Greenland Climate Tipping Points til 114 millioner pund, og vi har åbnet for ansøgninger til de første Chevening-stipendier i Grønland.

——————————————————————————————————————————————– Tuluit Nunaata Issittumi Politikkikkut Sinaakkutitigut Isumaqatigiissut, summiiffiup allanngujanera saqitsaaffiunerulerneralu pakkersimaarniarlugu nutaarterpaa. Oktobarip 15-ani Tuluit Nunaanni naalakkersuisut Issittumi Politikkikkut Sinaakkutitigut Isumaqatigiissut nutartigaq saqqummiuppaa opdatering af sin Arctic Policy Framework, tassa Issittumi siornatigut taamak annertutigisumik sukkatigisumillu allanngornerit akuersaarniarlugit: summiuffiup tikikkuminarneruleriartornera malitsigalugu silap pissusiata- avatangiisillu allanngoriartorneri sukkanerulersisimasut; isumannaallisaanikkut saqitsaaffiunerulernera; periusissiornikkut unammillerneq annertusiartortoq; kiisalu aningaasarsiornikkut soqutiginninnerup annertusiartornera. Politikki issittumi suleqatigisat qanimut oqaloqatiginerisigut ineriartortinneqarsimavoq, ilaatigut Danmarkimi, Kalaallit Nunaanni, Savalimmiunilu naalakkersuisut.

Tuluit Nunaata issittumi pingaarnersiuinini sakkortusarpaa, taamaalillunilu Issittumi inuiaqatigiit qitiutiutillugit siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigulugu Issittumut tungavigisani attatiinnarnissaat peqatigalugit. Tuluit Nunaat nunap sanilitut tunniusimajuaannassaaq akisussaassuseqartuaannar-lunilu, ilisimatusarnermi aqutsinermilu suleqataasoq kiisalu isumannaallisaanermut toqqissisimanissamullu atatillugu iligisaq aalajaatsoq, tassa Issittup – Tuluit Nunaatalu – pisariaqartitaat. Issittumi isumannaallisaasoqanngippat Tuluit Nunaanni nunarsuarmiluunniit isumannaallisaasoqarsinnaanngilaq. Politikkikkut nutarterinerup saqqummiuunneqarnerani Tuluit Nunaanni Issittumi nunanut allanut ministeri, Uma Kumaran, oqarpoq:

· Issittoq sukkasuumik allanngoriartorpoq, uagullu issittumik polikkerput malinnaasariaqarpoq.

· Ullumikkut Tuluit Nunaanni Issittumik Politikkikkut Sinaakkutitigut Isumaqatigiissut nutaaq saqqummiupparput, taannalu ilisimatusarnermik nunanillu allanik suleqateqarnitsinnik nukittorsaataavoq.

· Issittumi pisut Issittup iluaniiginnarnavianngillat.

Pingaarnerutitat tallimat

Nutarterinermi pingaarnerutitat tallimat aalajangersarneqarput Tuluit Nunaanni suliniutit, suleqatigisanik suleqateqarneq ukkataralugu nukittorsarniarlugit — tamatumunnga ilagitillugu Kunngeqarfik Danmark — ilisimatusarnermi, teknologiimi isumannaallisaanermilu ilisimasat ataatsimoortinniarlugit. Tuluit Nunaata issittumi ajornartorsiutit periarfissallu annertusiartortut aaqqiiviginiarlugit ataatsimoorluta suliniuteqarnerput tapersersorniarlugu atorsinnaasunik periarfissanik neqerooruteqarpoq: 1. Issittumi allanngorartumik paasinninnissamut qisuariarnissamullu, silap pissusiaata avatangiisillu allanngoriartorneri pillugit paasinnittaaserput annertusarlugu politikki pillugu pitsaanerusumik paasititsiniaanissaq, pissutaasut kingunerisassallu iliuuseqarfiginiarlugit, aammalu Tuluit Nunaata issittumi ilisimatusarsinnaassusaanik ilisimasaqarneralu atorlugit ilisimatusarnermik suleqatigiinnermik nukittorsaanissaq, nalitsinni ilisimatusarnerup ilisimasatoqqallu pingaaruteqarnerannik ataqqinnittumik. 2. Isumannaallisaaneq toqqissisimanartuunerlu annertusarniarlugit Tuluit Nunaata Issittumut illersornissamut aningaasaliinerata annertusarneqarneratigut — ilaatigut NATO-p siullerpaamik periuseqarneratigut aamma teknologiimut attaveqaasersuutitigullu aningaasaliinerit aqqutigalugit — taamaalilluni suleqatigisat suleqatigalugit qunusaarineq sorsunnermullu upalungaarsimanissaq tutsuviginartoq pigiinnarnissaa, tassa Issittumi pissutsinik imaluunniit pisariaqanngitsumik isumannaallisaanermut atatillugu annertusaanngikkaluarluni.

3. Aqutsinermik nukittuumik sunniuteqarluartumillu tapersersuineq, ilaatigut Tuluit Nunaata Issittumi Siunnersuisoqatigiinnut tapersersuinerata uppernarsarneqarneratigut aammalu malittarisassat tunngavigalugit nunat tamalaat akornanni aqutsineq siuarsarneqarneratigut, malittarisassat pilersinneqarsimasut aammalu namminersorneq nunallu immikkoortuanik ataqatigiissaarineq pillugit tunngaviusumik periaatsit malillugit.

4. Akisussaassuseqartumik niueqatigiinnermik aningaasaqarnikkullu suleqatigiinnermik ineriartortitsineq, tamatumani Tuluit Nunaata ilisimasaqarluarlunini piginnaasaqarninilu neqeroorutigisinnaavaa, taamaalillunilu isumannaatsunitsinnut, toqqissisimanitsinnut avatangiisitsinnullu ulorianartorsiortitsisinnaasut aqunneqarnerisigut, aammalu akisussaassuseqartumik ersarissumillu aningaasarsiornikkut ingerlatsineq qulakkeerlugu, Issittumi nunap inoqqaavinut innuttaasunullu allanut iluaqutaasumik.

5. Isumannaatsumik inuunitsinnut pigissarnitsinnullu siorasaarinermi akiuiniarnermut akiuussinnaassuseq nukittorsarlugu, suleqatigiinnikkut uagut suleqatigisavullu Issittumi sukkasuumik allanngorartumiit ulorianartorsiortitsisinnaasunik paasinninnerput annertusarniarlugu, kiisalu iliuuseqarnissamut naleqquttumik iliuuseqarnikkut.

Kunngeqarfimmi Danmarkimi tuluit aallartitaa, Victoria Billing, oqarpoq:

· Tuluit Nunaata Issittumi isumannaatsumik, piujuartitsisumik Issittumilu angerlarsimaffeqartunut, kiisalu tamaani pisimasunit eqqugaasartunut, isumannaatsumik, nungusaataanngitsumik pigissaartutullu inissisimalernissaanut nukittuumik inissisimanissaq kissaatigaa.

· Nuannaarutigaara Tuluit Nunaata Kunngeqarfiullu Danmarkip akornanni suleqatigiinnerup ilisimatusarnermi, isumannaallisaanermi, niuernermilu suleqatigiinnerup annertusiartorneratigut anguniagaqarnermut iluaqutaammat.

· Oqaatsit iliuusissanngortinnissaat ingerlateqqissavarput. Qaammatini kingullerni allaat tuluit sakkutuui umiartortut qallunaat immikkut sakkutuui peqatigalugit Savalimmiuni sungiusarsimapput, ARIA Greenland Climate Tipping Points-imut aningaasaliissutit £114 mio.-nut qaffassimavagut aammalu Kalaallit Nunaanit Chevening-stipendianut siullernut qinnuteqarsinnaanerit ammarsimavagut.

For yderligere information:

British Embassy Copenhagen

KILDE / LOGO / FOTO: British Embassy Copenhagen