En international forskergruppe vurderer, at livet i verdens have kan genopbygges inden 2050, hvis indsatsen mod klimaændringer styrkes og beskyttelsen af havmiljøet opskaleres.
Et review i Nature samler erfaringer fra hundredvis af studier og peger på fredning, bæredygtigt fiskeri, genopretning af levesteder og mindre forurening som centrale tiltag. Gruppen omfatter forskere fra 16 universiteter i 10 lande.
En pukkelhval springer op af vandet foran en chilensk vulkan. Siden fredningen er antallet af pukkelhvaler steget fra få hundrede i 1970’erne til titusinder nu. Foto: R. Hucke-Gaete (UACH/CBA)
Livet i oceanerne er påfaldende modstandsdygtigt. Efter et århundrede, hvor overfiskeri, forurening, ødelæggelse af kysterne og klimaændringer har gjort voldsomme indhug i havenes dyre- og planteliv, kan de marine økosystemer stadig nå at vende tilbage til fordums mangfoldighed. Eller i hvert fald tæt på.
Det vil kræve en global indsats. Men vi har værktøjerne til det.
Det konkluderer en gruppe fremtrædende havforskere fra 16 universiteter i 10 lande nu i en review-artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. Gruppen ledes af professor Carlos M. Duarte, der er ansat på både Aarhus Universitet og King Abdullah University of Science and Technology (KAUST) i Saudiarabien.
Fakta: En review-artikel er et overblik over og analyse af den forskning, som er publiceret inden for et forskningsfelt – altså populært sagt en status over, hvad videnskaben i skrivende stund ved om et givent emne.
Havforskerne har i dette review gennemtrawlet hundredvis af videnskabelige artikler om, hvordan forskellige indsatser med f.eks. fredning og miljøbeskyttelse har virket.
Og de ser en klar tendens: Mange af dem virker.
Nogle steder har indsatserne bremset den hastighed, som dyr og planter forsvinder med, og endda vendt udviklingen. For nogle arter er der ligefrem sket en spektakulær forbedring: antallet af pukkelhvaler er f.eks. steget fra få hundrede i 1968 til over 40.000 i dag. Bestanden af nordlig søelefant er steget fra 20 ynglende individer i 1880 til nu over 200.000. Havodderne i det vestlige Canada tælles nu i tusinder, hvor de i 1980 taltes i snese. Og i Østersøen stiger bestanden af gråsæler.
Hvalerne er fredet, det globale fiskeri bliver langsomt mere bæredygtigt, ødelæggelsen af levesteder som havgræs-enge og mangrover er næsten ophørt, og habitater genopstår.
Med andre ord: Hvis vi holder op med at dræbe livet i havet og i stedet beskytter det, så kan det komme tilbage.
”Vi er nu på et tidspunkt, hvor vi kan vælge, om vi vil efterlade et modstandsdygtigt og dynamisk hav eller et uopretteligt skadet hav til de kommende generationer,” siger Carlos M. Duarte, og fortsætter:
”Vores studie dokumenterer, at marine populationer, levesteder og økosystemer er blevet gendannet i kølvandet på hidtidige bevaringsindsatser. På den baggrund kan vi nu anvise, hvordan man globalt kan opskalere de dokumenterede løsninger.”
Forskerne identificerer ni komponenter, som er afgørende for genopbygning af livet i havet: Saltmarske, mangrover, søgræs, korallrev, tang, østersrev, fiskeri, megafauna og dybhavet.
Og deres køreplan omfatter beskyttelse af arter, intelligent fiskeri, fredning af havområder, gendannelse af levesteder, mindre forurening og ikke mindst at forebygge klimaændringer.
Klimaændringerne er en særlig stor udfordring, fordi den globale opvarmning øger havvandstanden og forsurer havene. Udviklingen har allerede skadet tropiske koralrev så meget, at de kun delvist kan bringes til live igen.
”Vi kan kun genoprette livet i oceanerne, hvis vi reducerer de globale udledninger af drivhusgasser så meget, at vi overholder de mest ambitiøse mål i Parisaftalen – altså holder den globale temperaturstigning under 1,5°C. Ellers risikerer vi at spilde vore kræfter,” siger Carlos M. Duarte.
Professor Carlos M. Duarte
Red Sea Research Center (RSRC)
King Abdullah University of Science and Technology (KAUST)
Saudiarabien
Mobil: +966 (0) 542510757
Mail: carlos.duarte@kaust.edu.sa
Kilde / Logo: Aarhus Universitet Natural Sciences. Foto: R. Hucke-Gaete (UACH/CBA)
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Aarhus Universitet Natural Sciences.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
