Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Ny afmærket hesterute ved Tronsøen og Grindsted Plantage

11. december 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Billund Kommune har åbnet en cirka fire kilometer lang, afmærket hesterute ved Tronsøen og gennem Grindsted Plantage. Ruten tager udgangspunkt i p-pladsen ved Tronsø Parkvej.

Ved p-pladsen er der plads til hestetrailere samt mulighed for at binde og klargøre heste. En del af ruten deles med gående og cyklister.

Det startede som et ønske fra hesteinteresserede borgere, og nu er den en realitet. En ny fire kilometer lang hesterute er netop åbnet i det naturskønne område langs Tronsøen og Grindsted Plantage. Det vækker begejstring blandt rytterne.

Elever fra Tronsøskolen medvirker i filmen om ridning i naturen.

Mange ryttere kan føle sig usikre på, hvor de egentlig må ride, når de bevæger sig væk fra ridehal og egne marker. Derfor vækker en ny, afmærket riderute med udgangspunkt i p-pladsen ved Tronsø Parkvej begejstring blandt den gruppe af ryttere, der har henvendt sig til Billund Kommune med ønsket om flere afmærkede hesteruter.

Et længe ventet ønske realiseret

”Det er fantastisk, at vi nu har fået en ny mulighed for en rundtur her i Grindsted. Det har længe været et stort ønske fra ryttere at få flere afmærkede rideruter i kommunen,” siger Janni Borg, der som rytter har været inddraget i dialogen med Billund Kommune og blandt andet givet gode råd om afmærkningen af ruten.

Også Udvalgsformand for Billund Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, Per Nyhus, glæder sig over den nye hesterute:

”Vi vil gerne komme borgerne i møde, når de har ønsker om at komme ud og opleve naturen i kommunen. Det gælder både gående, cyklister og nu også ryttere.”

En rute med plads til alle

På p-pladsen ved Tronsø Parkvej 4 er der gjort plads til, at man kan parkere med hestetrailer, og her kan man binde og klargøre sin hest, inden turen går nordpå forbi Tronsøen og langs stien mod Sdr. Omme, gennem Grindsted Plantage og tilbage langs ”Den skæve Bane”. Turen er i alt ca. fire km lang.

På en del af ruten deler hestene pladsen med gående og cyklister.

”Der skal være plads til alle, og vi håber, at man vil tage hensyn til hinanden på turen, så rideuten ved Tronsøen bliver en succes, der på længere sigt kan inspirere til flere muligheder for ridning i kommunen,” siger Per Nyhus.

Fakta

Har du selv fået lyst til at komme ud i naturen på hesteryg, så find mere inspiration på Billund Kommunes hjemmeside på www.billund.dk/hesteruter, hvor der netop er offentliggjort en kort film om ridning i naturen, som er optaget i det smukke område ved Tronsøen. 

PRESSEMEDDELELSE – Ny afmærket hesterute ved Tronsøen og Grindsted Plantage

Kilde / Logo: Billund Kommune

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Billund Kommune.

Følg Billund Kommune

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

23. oktober 2026
Det behøver ikke være enden på lækker mad og hyggelige stunder omkring spisebordet, når man får cøliaki og ikke tåler gluten. Men det kan være forvirrende…
23. oktober 2026
Kommende nybyggere med drømme om en moderne bolig midt i den østjyske natur skal være hurtigt ude. HusCompagniet udbyder nu de sidste otte grunde i det stærkt…
23. oktober 2026
Regeringen har netop meldt ud, at den ikke vil søge om en særlig tilladelse til at fortsætte minkavl i Danmark, når et EU-forbud træder i kraft næste år.…