Haderslev Kommune har ansat Rasmus Graff som børn- og ungechef i Distrikt Syd fra 1. februar 2020. Han bliver samtidig ordførende chef på skoleområdet.
Graff kommer fra en stilling som afdelingsleder i Uddannelse og Læring i Vejle Kommune. Et enigt ansættelsesudvalg valgte ham blandt 15 ansøgere. Han har tidligere været chefkonsulent i Kolding Kommune.
Rasmus Graff bliver børn- og ungechef i Distrikt Syd og vil samtidig være ordførende chef på skoleområdet i Haderslev Kommune. Et enigt ansættelsesudvalg pegede på Rasmus Graff som den helt rigtige i et stærkt ansøgerfelt på 15 ansøgere.
Foruden jobbet som afdelingsleder i Uddannelse og Læring i Vejle
Kommune, har Rasmus Graff tidligere arbejdet som blandt andet
chefkonsulent i børne- og uddannelsesforvaltningen i Kolding Kommune,
viceskoleleder på Anna Trolle Skole i Middelfart og leder af den interne
skole på Børne- og Ungecentret Vejle Fjord.
”Valget faldt på
Rasmus, fordi han med et tydeligt værdigrundlag, hvor faglighed og
dannelse går hånd i hånd, virkelig formår at sætte en tydelig og
ambitiøs retning for børns udvikling og trivsel. Rasmus har et skarpt
blik for fællesskaber og en involverende stil, der vil favne både børn,
forældre og medarbejdere. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med ham”,
siger Charlotte Veilskov, direktør for Børn- og Kulturservice i
Haderslev Kommune.
Privat bor Rasmus i Kolding med sin kæreste og deres 4 sammenbragte børn i alderen 10-18 år.
”Alle børn har ret til at trives, udvikles og lære. Jeg tror på helhedsorienterede tilgange, og har stor lyst til at gøre en forskel i en kommune, som tør bryde den strukturelle ramme for at skabe de bedste betingelser for børn og unge”, siger Rasmus Graff.

Kilde / Logo / Foto: Haderslev Kommune
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Haderslev Kommune.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.