Et svensk studie af 15.619 varmblodsheste viser, at dressurklassificerede heste oftere fik ortopædiske diagnoser end springklassificerede heste. Andelene var 50,9 mod 43,9 procent.
Studiet bygger på Agria-forsikringsdata for SWB-heste født mellem 2010 og 2020. Samlet havde omkring 44 procent mindst én ortopædisk diagnose, og hingste og vallakker havde oftere diagnoser end hopper.
Et omfattende svensk studie af mere end 15.000 varmblodsheste viser markante forskelle på sundheden hos hhv. dressur- og springheste. Dressurhestene havde en højere risiko for diagnoser i bevægeapparatet end springhestene. Undersøgelsen er baseret på forsikringsdata fra Agria og kan bidrage med ny viden om, hvordan fremtidens sportsheste kan avles og udvikles mere holdbart.
Halthed og andre problemer i bevægeapparatet er blandt de hyppigste sundhedsproblemer hos rideheste. Nu har forskere ved Sveriges Kantbruksuniversitet, SLU, for første gang undersøgt forskellene mellem dressur- og springlinjer hos svenske varmblodsheste, SWB.
Forskerne analyserede data fra 15.619 SWB-heste født mellem 2010 og 2020, som var forsikret hos Agria. Omkring 44 procent af hestene havde på et tidspunkt fået registreret mindst én ortopædisk diagnose. De hyppigste forsikringssager vedrørte problemer i benene samt ryg og halshvirvelsøjle.
Undersøgelsen viste samtidig en tydelig forskel mellem de to discipliner: Blandt de heste, der ud fra deres afstamning blev klassificeret som dressurheste, havde 50,9 procent fået en ortopædisk diagnose mod 43,9 procent blandt de springklassificerede heste.
– Resultaterne viste, at dressurheste havde en større risiko for ortopædiske diagnoser sammenlignet med springheste. Vi fandt også, at hingste og vallakker var mere udsatte end hopper, og at heste, der havde deltaget i unghesteafprøvninger, oftere havde fået en ortopædisk diagnose end heste, der ikke havde deltaget, siger forsker Sandra Bonow fra SLU, som har gennemført studiet sammen med blandt andre lektor Åsa Gelinder Viklund.
Forskerne understreger, at undersøgelsen ikke i sig selv kan forklare, hvorfor gruppen af dressurheste havde flere ortopædiske diagnoser.
De to typer sportsheste er gennem årtier blevet mere specialiserede, både når det gælder avlsmål, bevægelsesmønstre, eksteriør, temperament og den måde, hestene anvendes og trænes på. Det kan derfor være relevant at undersøge nærmere, om nogle af disse forskelle kan bidrage til variationen i den ortopædiske sundhed.
Studiets resultater peger dermed på behovet for yderligere forskning i, hvilke faktorer der har betydning for, om en sportshest kan holde sig sund og funktionel gennem et langt arbejdsliv.
– For hestesporten er holdbarhed mindst lige så vigtig som præstation. Jo mere viden vi får om, hvilke faktorer der hænger sammen med skader, desto bedre muligheder får både avlere, ryttere, trænere og dyrlæger for at arbejde forebyggende, siger marketingchef Lotte Evers, Agria Dyreforsikring.
Køn viste sig også at have betydning. Samlet havde 49,7 procent af hingste og vallakker en ortopædisk diagnose, mens det gjaldt 45 procent af hopperne.
Heste, der havde deltaget i svenske unghesteafprøvninger, havde ligeledes oftere en registreret ortopædisk diagnose end heste, der ikke havde deltaget: Henholdsvis 49,9 og 44,9 procent.
Forskerne gør dog opmærksom på, at der kan være flere forklaringer på denne forskel. Heste, der fremstilles ved unghesteafprøvninger, udgør en udvalgt gruppe og kan blandt andet have et andet aktivitets- og træningsniveau end heste, der ikke fremstilles.
Der var ikke en statistisk signifikant forskel på den samlede risiko for ortopædiske diagnoser mellem heste, der havde konkurreret, og heste, der ikke havde.
Til gengæld var der forskel på, hvilke typer diagnoser de to grupper fik.
Konkurrencehestene havde oftere diagnoser relateret til ben, ryg eller halshvirvelsøjle, mens heste uden konkurrenceresultater oftere havde udviklingsrelaterede problemer i ben og hove, forfangenhed og neurologiske diagnoser.
En mulig forklaring er, at nogle af disse problemer kan have haft så stor betydning for hesten, at den aldrig nåede frem til konkurrencebanerne.
Et andet opsigtsvækkende resultat var, at de nyere årgange fik deres første ortopædiske diagnose i en yngre alder end tidligere årgange.
Forskerne sammenlignede blandt andet heste født i 2010, 2015 og 2020 og fandt, at risikoen for at få registreret en ortopædisk diagnose tidligt i livet var større blandt de nyere årgange.
Studiet kan ikke fastslå årsagen til udviklingen, men resultatet understreger ifølge forskerne behovet for fortsat at følge sportshestenes ortopædiske sundhed.
Sverige har en usædvanlig høj andel forsikrede heste sammenlignet med mange andre lande. De 15.619 heste i undersøgelsen svarede til omkring 56 procent af de SWB-heste, der blev født i den pågældende periode.
Forsikringsmaterialet fra Agria omfattede mere end 900 forskellige diagnoser i bevægeapparatet, som forskerne samlede i otte hovedgrupper.
Det store datamateriale gør forsikringsstatistik til et værdifuldt redskab i forskningen, fordi udviklingen i sygdomme og skader kan følges på tværs af mange tusinde heste over en længere årrække.
Forskningsprojektet er finansieret gennem Stiftelsen Hästforskning. Agria bidrager hvert år med midler til fonden gennem Agrias forskningsfond, som støtter forskning i blandt andet hestes sundhed, skader, sygdomme og holdbarhed.
I Sverige er en stor andel af landets heste forsikret, hvilket er relativt unikt sammenlignet med mange andre lande. Dette svarede til 56% af de SWB-fødte heste. Studiet omfattede 15.619 svenske varmblodsheste (SWB) født mellem 2010 og 2020 og forsikret hos Agria. Forsikringsdataene fra Agria omfattede lidt over 900 forskellige ortopædiske diagnoser, som var opdelt i otte undergrupper.
For yderligere information:
Anne Orholt, Agria Dyreforsikring, 28971907, anne@orholt.dk
KILDE / LOGO: Agria Dyreforsikring. FOTO: Agria.dk.
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Agria Dyreforsikring.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
