Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Nyt AI-værktøj giver mere nærvær med borgerne

10. november 2026
·
Illustration til pressemeddelelsen Billedet er genereret med kunstig intelligens
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Fredensborg Kommune har siden september 2026 taget AI-værktøjet Dialogstøtte i brug ved job- og opfølgningssamtaler. Værktøjet anvendes nu ved 81 procent af samtalerne.

Dialogstøtte transskriberer samtaler og udarbejder referatudkast i Schultz Fasit. Medarbejderen gennemgår og godkender referatet, mens værktøjet hverken træffer afgørelser eller foretager faglige vurderinger.

Medarbejderne i Fredensborg Kommune har på kort tid taget det nye AI-værktøj Dialogstøtte i brug. Det giver medarbejderne bedre mulighed for at koncentrere sig om selve dialogen med borgerne frem for at skrive noter og referater

Fredensborg Kommune introducerede det nye AI-værktøj Dialogstøtte i september 2026. Og det er gået både godt og hurtigt: Dialogstøtte – som hjælper med at udarbejde referater fra samtaler med borgerne – anvendes nu ved 81 procent af alle job- og opfølgningssamtaler.

Udvalgsformand Jesper Tvilde glæder sig over den hurtige udvikling:

“Jeg vil gerne rose både ledere og medarbejdere for det flotte arbejde. De har på meget kort tid taget et nyt værktøj til sig og vist, hvordan vi kan bruge AI på en konkret og ansvarlig måde. Det handler ikke om teknologi for teknologiens skyld. Det handler om at skabe mere nærvær og kvalitet til borgerne,” siger udvalgsformand Jesper Tvilde og fortsætter:

“Når medarbejderne ikke skal bruge en stor del af samtalen på at skrive noter og efterfølgende udarbejde referater, kan de i højere grad være nærværende og have fokus på det menneske, der sidder over for dem. Det er netop sådan, jeg håber, at vi kan bruge AI i kommunen.”

Dialogstøtte er en AI-assistent, der er integreret i fagsystemet Schultz Fasit. Værktøjet transskriberer samtalen og udarbejder et struktureret udkast til referat. Medarbejderen gennemgår og godkender altid det endelige referat.

Det betyder, at medarbejderen i mindre grad behøver at skrive noter undervejs. I stedet kan medarbejderen koncentrere sig om borgerens situation, spørgsmål og behov.

Udkastet kan gennemgås sammen med borgeren i forbindelse med samtalen. Dermed kan eventuelle fejl eller misforståelser blive rettet med det samme, og borgeren får bedre mulighed for at genkende sig selv og sine aftaler i referatet.

Det skal samtidig fremhæves, at Dialogstøtte ikke træffer afgørelser og foretager den faglige vurdering. Dialogstøtte hjælper udelukkende med dokumentationen. Lyden fra optagelserne lagres ikke og bruges ikke til at træne modellen.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen er også tilfreds med den nye brug af AI:

“Dette er et godt eksempel på, hvordan vi kan anvende AI til at nå i mål med den store reform af beskæftigelsesområdet og de medfølgende besparelser, som den forrige regering vedtog. Men det er samtidigt vigtigt at understrege, at AI ikke kan erstatte medarbejdernes erfaring, faglighed og kendskab til borgeren. Det er altid medarbejderen, der har ansvaret for den faglige vurdering. Teknologien skal frigøre tid til kerneopgaven og samtidig hjælpe os med at sikre en god og ensartet dokumentation.

Sådan skal det også være på andre fagområder, hvor jeg ser frem til, at vi gennem klog og fornuftig brug af AI, kan frigøre ressourcer til andre formål fremover", slutter borgmesteren.

For yderligere information:

Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune

KILDE / LOGO: Fredensborg Kommune. ILLUSTRATION: AI-genereret af Pressemeddelelse.dk.

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Fredensborg Kommune.

Følg Fredensborg Kommune

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

10. november 2026
Beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere under 60 år er næsten firedoblet på Gladsaxes arbejdspladser siden 2010. Væksten er mere end dobbelt så høj…
10. november 2026
Intet emmer af nostalgi, hygge og traditioner som julen. Og der er få steder, hvor I kan opleve julen, som den var i gamle dage, som på Frilandsmuseet. Hver…
Illustration til pressemeddelelsen Billedet er genereret med kunstig intelligens
10. november 2026
Tirsdag I forbindelse med præsident Zelenskyys besøg i Danmark er statsministeren vært for et bilateralt møde i Statsministeriet. Fra regeringen deltager…