Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - PensionDanmark kåret som Årets Europæiske Pensionsselskab 2020

5. december 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

PensionDanmark er kåret som European Pension Fund of the Year ved IPE Awards 2020. Selskabet modtog i alt tre priser ved årets digitale uddeling.

Ud over hovedprisen fik PensionDanmark priserne Country Award - Denmark og Real Assets & Infrastructure. Det er selskabets samlet 11. IPE-pris siden 2017.

Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab høstede hele tre priser ved IPE Awards 2020, heriblandt prisen som ”European Pension Fund of the Year”.

Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab, PensionDanmark, er kåret som Europas bedste i 2020. Foto: Ursula Bach, PensionDanmark

PensionDanmark er det bedste pensionsselskab i Europa. Sådan lyder den overvældende konklusion fra juryen bag den europæiske branchepris IPE Awards. Den tildelte fredag Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab en af hovedpriserne ved årets uddeling, ”European Pension Fund of the Year”.

”Vi er enormt stolte over at modtage denne pris som en anderkendelse af vores arbejde med at sikre gode afkast til vores medlemmer på en ansvarlig måde. Det opmuntrer os til at fortsætte arbejdet og hæve ambitionsniveauet yderligere fremadrettet,” siger administrerende direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.

Prisen begrundes blandt andet med en fornuftig investeringsstrategi, stærke kompetencer inden for ESG og PensionDanmarks evne til vedvarende at skabe markedsledende og enestående innovation inden for forskellige aspekter af aktivallokering.

”Det er meget flotte ord, vi får med på vejen, og det er ekstra motiverende, når vi bliver rost for de tiltag, som udgør hjørnestenene i vores måde at drive pensionsselskab på. Netop sunde investeringer, ansvarlighed, bæredygtighed og innovation er fundamentet under PensionDanmark,” siger Torben Möger Pedersen.

Pris nummer 11 siden 2017

IPE Awards er blevet uddelt over de seneste tre dage ved en digital konference, og foruden en af hovedpriserne er PensionDanmark blevet hyldet med priser i kategorien Real Assets & Infrastructure og som Årets Danske Pensionsselskab for tredje år i træk.

Prisen for Real Assets & Infrastructure begrundes med PensionDanmarks vellykkede strategi på området, som har resulteret i en alsidig portefølje med fokus på langsigtet effekt.

I begrundelsen for den danske landepris konkluderer juryen, at PensionDanmark fortsat er en frontløber inden for direkte investeringer i infrastruktur, udlån og ejendomme.

Med de tre priser har PensionDanmark nu i alt vundet 11 priser ved IPE Awards siden 2017. PensionDanmark har tidligere modtaget prisen som ”European Pension Fund of the Year” i 2017 og 2018.

FAKTA: IPE Awards til PensionDanmark

2020: European Pension Fund of the Year, Country Award – Denmark og Real Assets & Infrastructure
2019: Country Award – Denmark (delt med ATP)
2018: European Pension Fund of the Year, Outstanding Industry Contribution (til Torben Möger Pedersen), Country Award – Denmark, Credit & Alternatives og Innovation
2017: European Pension Fund of the Year og Innovation.

Yderligere information

Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.

PRESSEMEDDELELSE: Arkitekter udpeget til 500 nye bæredygtige boliger med unik beliggenhed ud til Køge Kyst

Kilde / Logo: PensionDanmark. Foto: Ursula Bach, PensionDanmark

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til PensionDanmark.

Følg PensionDanmark

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

23. oktober 2026
Det behøver ikke være enden på lækker mad og hyggelige stunder omkring spisebordet, når man får cøliaki og ikke tåler gluten. Men det kan være forvirrende…
23. oktober 2026
Kommende nybyggere med drømme om en moderne bolig midt i den østjyske natur skal være hurtigt ude. HusCompagniet udbyder nu de sidste otte grunde i det stærkt…
23. oktober 2026
Regeringen har netop meldt ud, at den ikke vil søge om en særlig tilladelse til at fortsætte minkavl i Danmark, når et EU-forbud træder i kraft næste år.…