Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: Porsche stopper produktionen i 2 uger på grund af coronavirus

19. marts 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Porsche standser fra den kommende uge produktionen i to uger som følge af coronavirus. Hovedfabrikken i Zuffenhausen og fabrikken i Leipzig lukker fra 21.03.2020.

Beslutningen skal beskytte medarbejdere og følger også flaskehalse i globale leveringskæder samt forventet fald i efterspørgslen. Porsche har desuden lukket for tjenesterejser, udvidet hjemmearbejde og indført møder via video eller telefon.

Porsche

Stuttgart. Fra den kommende uge stopper Porsche produktionen i første omgang i 2 uger. Sportsvognsproducenten reagerer dermed på det hastigt stigende antal smittede med coronavirus og de deraf følgende anbefalinger fra myndighederne. Ud over den primære beskyttelse af medarbejderne er flaskehalse i de globale leveringskæder medvirkende til, at man ikke længere kan opretholde en ordentlig produktion. Sideløbende hermed forbereder Porsche sig på en tilbagegang i efterspørgslen og sikrer sin økonomiske styrke med de beslutninger, der er blevet truffet. Hovedfabrikken i Zuffenhausen og fabrikken i Leipzig lukkes fra på lørdag (21.03.2020). Disse tiltag foretages i en koordineret proces og i tæt dialog med tillidsmandsapparatet.

”Med disse tiltag yder vores virksomhed sit bidrag til at beskytte medarbejderne og inddæmme spredningen af coronavirus. Der er endnu ikke noget overblik over de faktiske følger. Derfor er det for tidligt at komme med en prognose. Det står klart, at 2020 bliver et meget udfordrende år”, siger Oliver Blume, som er øverste chef hos Porsche AG. ”Vi kan kun håndtere denne pandemi i fællesskab og med konsekvente tiltag.” Derfor tager Porsche sit virksomhedsmæssige og samfundsmæssige ansvar alvorligt og stopper produktionen. Vi vil løbende holde øje med situationen og vurdere den på ny.

Ud over det midlertidige stop for produktionen har Porsche indført en række skærpede tiltag: Der er eksempelvis lukket ned for tjenesterejser, hjemmearbejde er taget i brug i langt større omfang, og møder må kun finde sted via videokonference eller som telefonmøde.

Porsche Center København og Porsche Center Aarhus holder åbent med normale åbningstider. Porsche Servicecenter Vejle holder åbent, men tager kun imod kunder efter telefonisk aftale. Alle efterlever de danske sundhedsmyndigheders krav.

Flere informationer samt film- og billedmateriale i Porsche Newsroom: newsroom.porsche.de

Billedmateriale i Porsche Newsroom (newsroom.porsche.de) samt for akkrediterede journalister i Porsche-pressedatabasen (presse.porsche.de).

PRESSEMEDDELELSE: Porsche stopper produktionen i 2 uger på grund af coronavirus

Kilde / Logo / Foto: Porsche

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Porsche.

Følg Porsche

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

26. oktober 2026
Man behøver hverken at være i god form eller have spillet fodbold før. En ny guide fra forskere på SDU og Færøernes Universitet viser, hvordan fodbold kan…
26. oktober 2026
De britiske heavy metal-legender indtager Amager Bio den 5. marts 2027, hvor publikum kan se frem til udødelige metalhymner, benhårde riffs og nyt materiale…
26. oktober 2026
Et stykke kulturhistorie genopstår efter otte år i Billund Kommune med Kulturskolens Gallashow. I 2027 kan publikum igen nyde det store show, som tidligere har…