Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: Povl Anker får plads i Ystad Havn

31. oktober 2019
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Bornholmslinjen og Ystad Havn har aftalt at ombygge færgeleje 5, så erstatningsfærgen Povl Anker fra midten af januar 2020 kan anløbe hurtigfærgelejet i Ystad.

Ombygningen skal gøre trafikken med Povl Anker uafhængig af de øvrige færgelejer og giver mulighed for at indsætte færgen som første morgenafgang. Arbejdet begynder i slutningen af november.

Bornholmslinjen og Ystad Havn er blevet enige om en ombygning af færgeleje 5 i Ystad Havn. Dermed bliver det først i det nye år muligt for den bornholmske erstatningsfærge, Povl Anker at lægge til i hurtigfærgelejet.

PRESSEMEDDELELSE: Povl Anker får plads i Ystad Havn

En ombygning af hurtigfærgelejet i Ystad Havn vil fra midten af januar 2020 gøre det muligt for Bornholms erstatningsfærge, Povl Anker at lægge til i Ystad. Aftalen mellem Bornholmslinjen og Ystad Havn sikrer, at trafikken med Povl Anker ikke er afhængig af de andre færgelejer i Ystad Havn.

En afklaring af Povl Ankers muligheder i Ystad har stået højt på dagsordenen hos Bornholmslinjen og Ystad Havn siden overtagelsen af færgebetjeningen til Bornholm.

”Når vejret viser tænder, bliver det nu muligt for os at omlægge færgerne, så vi kan lave det bedst mulige trafikprogram. Det giver et væsentligt løft til færgebetjeningen af Bornholm”, siger Bornholmslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

De to polske rederier Polferries og Unity Line sejler dagligt på ruten Ystad-Swinoujscie. Deres færger lå i det eneste andet færgeleje, som Povl Anker i teorien kunne bruge, og det betød, at Povl Anker sjældent kunne anløbe Ystad før efter klokken 14.00, hvor de to færger havde forladt havnen. Derfor koncentrerede Ystad Havn og Bornholmslinjen sig om færgeleje 5 som bedste mulighed.

”Ombygningen af færgelejet giver os friheden til for eksempel at sætte Povl Anker ind som første morgenafgang, hvis det er sådan, vi hjælper flest bornholmere ”, siger Carsten Jensen.

Det praktiske arbejde med ombygningen af færgeleje 5 i Ystad begynder i slutningen af november og forventes afsluttet således, at Povl Anker kan anløbe Ystad Havn fra midten af januar 2020.

PRESSEMEDDELELSE: Povl Anker får plads i Ystad Havn

Kilde / Logo / Foto: Molslinjen A/S

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Molslinjen A/S.

Følg Molslinjen A/S

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

19. oktober 2026
Med dsy.dk-appen kan private og virksomheder gratis oprette en opgave og få tilbud fra lokale udbydere. Nyt: Privatpersoner kan nu tilbyde deres hjælp uden…
19. oktober 2026
Danske Vinimportører har netop afgivet høringssvar til Fødevarestyrelsen om nye grænseværdier for sulfitter i vin og andre drikkevarer, som indeholder alkohol.…
19. oktober 2026
PRESSEOPDATERING EFTER GÅRSDAGENS KONCERT i ROYAL ARENA Fans i alle aldre dansede til "Sir Duke" og "I Wish" og sang med Stevie Wonder på turnéens tredje…