Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE: Sådan passer du på din bil over vinteren

5. december 2019
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Toolworld giver råd til, hvordan bilejere kan beskytte bilen mod vinterens kulde, fugt og vejsalt. Fokus er på ruder, rust og batterier, der kan give problemer i den kolde tid.

Virksomheden anbefaler blandt andet isskraber eller isfjerner frem for varmt vand, rengøring og undervognsvask efter sne og sjap samt vedligeholdelseslader til batteriet. Våde gummilister kan få bildøre til at fryse fast.

Vinteren er hård ved bilen: is og dug, tomme batterier og vejsalt er med til at gøre livet besværligt for bilejeren. Sådan passer du bedst på dit køretøj i den kolde tid.

Vinter med kulde og sne kan gå hårdt udover bilen. Husk derfor at gøre den vinterklar, inden det er for sent. Foto: PR.

Vind, kulde og vådt vejr er synonymt med vinteren i Danmark. Med det kolde vejr følger en lang række problemer for bilejerne, som ofte kæmper med is og dug på ruderne, biler der ikke vil starte eller vejsalt, som beskadiger bilen:

– Det er ikke altid nemt at være bilejer i Danmark, og særligt vinteren er hård ved dit køretøj. Heldigvis kan du med enkelte tips og forskellige redskaber gøre din kørsel mere sikker og holde din bil i god stand til vejret bliver varmere og mere medgørligt igen, siger Johan Høgh Sørensen, ejer af webshoppen Toolworld.

Vil man gerne gå vinteren bedst i møde, har han følgende råd:

Forebyg og fjern is og dug på ruderne

– Brug aldrig varmt eller kogende vand på ruden, da du kan risikere, at den sprænger. Brug i stedet en isfjerner-spray og en god isskraber. Vil du fjerne isen nemt uden at få kolde fingre kan du bruge en elektrisk isskraber som er blevet utrolig populær her i den kolde tid.

– Har du ikke tid til at lade bilens ventilationsanlæg klare duggen, kan du bruge en ren og tør klud. Er kluden beskidt, tværer du bare skidtet ud på ruden. Vil du gerne forebygge dug, skal du holde bilen så tør som muligt, og det er derfor en god ide at tage måtterne med ind og tørre dem evt. hen over en weekend. Du kan også forebygge duggen ved at bruge en anti-dug spray.

Fugt og vejsalt får bilen til at ruste

– Kombinationen af fugt og salt er rigtigt skidt for bilen, så vær godt forberedt, og få en undervognsbehandling og giv bilen en god lakforsegler til beskyttelse af lakken. Har bilen fået lakforsegling har salt og snavs sværere ved at komme ned i lakkens overfalde og hæfte sig. Når der kommer sne og sjap på vejene, skal du tage den med i vaskehallen oftere, end du normalt ville gøre, og det er god idé at tage undervognsvasken med.

– For at være helt sikker på, at alt saltet er væk, skal du typisk gå de kritiske steder i hjørner og samlinger efter, og selv skrubbe efter, så du kommer helt ind i krinkelkrogene der hvor maskinen ikke kan nå ind. Brug en god autoshampoo, der beskytter bilens lak, og tør efter med et vaskeskind eller mikrofiberklud. Husk også at gøre dørkarmene, skærmkanterne og gummilisterne rene. Især kan gummilister i dørene drille, hvis de er våde og det fryser – så kan dørene sætte sig fast.

PRESSEMEDDELELSE: Sådan passer du på din bil over vinteren

Johan Høgh Sørensen er stifter og ejer af virksomheden Toolworld, der har specialiseret sig i artikler til bilen, huset, haven og værkstedet. Foto: PR.

Batteriet går død

– Det er et velkendt problem, at bilbatterier kan gå døde over vinteren. Her kan du gøre en stor forskel ved at bruge en lille vedligeholdelseslader, så du altid har fuld power på dit batteri, når frosten sætter ind. Det gælder særligt for ældre biler. Men hvad mange ikke tænker på er, at nyere biler med meget elektronisk udstyr også risikerer at dræne batterierne, fordi systemerne bruger strøm, når de står på stand-by.

– Skal du på vinterferie, og lader du bilen stå stille i længere tid i en kold parkeringskælder eller udenfor i sneen, kan du få en grim overraskelse, når du skal bruge bilen igen. Hav derfor altid en startbooster i bilen. Startboostere er ikke længere store og kluntede batterikasser, men findes også i små udgaver, som ikke optager unødvendig plads i bagagerummet. Samtidigt kan de ofte også bruges som Power Bank til opladning af mobiltelefoner, computere og andet småt elektronik.

PRESSEMEDDELELSE: Sådan passer du på din bil over vinteren

Kilde / Logo / Foto / Video: Toolworld ApS

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Toolworld ApS.

Følg Toolworld ApS

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

23. oktober 2026
Det behøver ikke være enden på lækker mad og hyggelige stunder omkring spisebordet, når man får cøliaki og ikke tåler gluten. Men det kan være forvirrende…
23. oktober 2026
Kommende nybyggere med drømme om en moderne bolig midt i den østjyske natur skal være hurtigt ude. HusCompagniet udbyder nu de sidste otte grunde i det stærkt…
23. oktober 2026
Regeringen har netop meldt ud, at den ikke vil søge om en særlig tilladelse til at fortsætte minkavl i Danmark, når et EU-forbud træder i kraft næste år.…