Prisen for personbiler under seks meter med automatisk betaling over Storebælt forbliver 194 kr. fra 1. januar. Betaling med kort eller kontanter koster fortsat 245 kr.
Automatisk betaling med bizz eller nummerplade giver dermed mindst 50 kr. i besparelse og skal bidrage til trafikafviklingen i betalingsanlægget. Over 500.000 har tilmeldt sig betaling med nummerplade.
Prisen for at passere Storebælt i personbil vil fra den 1. januar fortsat være 194 kr. med automatisk betaling. Det giver en besparelse på minimum 50 kr. på turen over broen i forhold til personbiler, der betaler med kort eller kontanter. Her er prisen næste år fortsat 245 kr.
Den lavere pris til trafikanter, der betaler med bizz eller nummerplade, sikrer en fortsat effektiv trafikafvikling i betalingsanlægget. Muligheden for at benytte de nye og hurtige ekspresbaner til betaling med nummerplade i Storebælts betalingsanlæg har været en succes, og mere end 500.000 har tilmeldt sig betaling med nummerplade.
Storebælts pris- og rabatstruktur er fastsat af Transport- og Boligministeriet og justeres årligt på baggrund af den almindelige prisudvikling.
Da Storebæltsbroen åbnede i 1998, kostede en enkelttur i personbil 210 kr. Det svarer i dagens priser til 315 kr.
Priser for passage for privatkunder i 2021
| Køretøjstype | Pris med automatisk betaling | Pris med kort og kontant |
| MC / personbil under 3 m | 101 | 130 |
| Personbil under 6 m | 194 | 245 |
| Personbil med anhænger | 295 | 375 |
| Storebælt Pendler | 2.560 | – |
Gælden for Storebæltsforbindelsen er ved udgangen af 3. kvartal 2020 på 19 mia. kr.
Flere oplysninger om priser og rabatordninger findes på Storebælts hjemmeside.: https://storebaelt.dk/priser/priserprivat/

Kilde / Logo / Foto: Sund & Bælt
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Sund & Bælt.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.