Haderslev Kommunes vandreruter og stier skal samles på den digitale platform Ride with GPS, så borgere og turister kan hente ruter til telefonen via en app.
Kortlægningen skal også omfatte motionsruter, historiske punkter og rekreative ophold. Ruterne ventes tilgængelige omkring september 2021 og markedsføres gennem Visit Haderslev.
Arbejdet koster omkring 165.000 kr.
Det skal være nemmere for borgere og turister at finde alle de gode vandreruter i Haderslev Kommune. Derfor bliver alle kommunale vandreruter og stier snart tilgængelige digitalt.
Blandt de populære vandreruter i Haderslev Kommune er Tunneldalstierne, der blandt andet kommer forbi Tørning Mølle.
At Haderslev Kommune flyder over med skøn natur og gode vandreruter, det ved mange af dem, der bor der. Men det kan være svært for besøgende at finde de gode vandreruter, og måske er der også ruter, der er ukendt for nogle borgere. Det bliver anderledes fremover, når alle ruter bliver tilgængelige digitalt.
”Det er vigtigt for både bosætning og turisme, at vi synliggør vores skønne natur. På den måde får vi borgere og turister rundt i hele kommunen og viser både vores kultur og historie og alle kommunens øvrige kvaliteter frem”, siger Bent Kloster, der er formand for Landdistriktsudvalget i Haderslev Kommune.
Den digitale kortlægning skal vise alle de muligheder, der er for at benytte naturen i hele Haderslev Kommune, og skal blandt andet omfatte motionsruter, historiske punkter og rekreative ophold i naturen.
Den tekniske løsning bliver platforme Ride with GPS. Hvor man gratis kan hente ruten ned til sin telefon via en app.
Udover selve platformen med ruterne, er det også en del at indsatsen, at de skal markedsføres yderligere gennem Visit Haderslev.
”Vi er i en tid, hvor det er endnu mere aktuelt og populært end tidligere at bruge naturen. Derfor glæder jeg mig også over det gode samarbejde, der er omkring arbejdet med at få gjort vores stier tilgængelige digitalt”, siger Bo Morthorst Rasmussen, næstformand i Landdistriktsudvalget.
Det er Haderslev Kommunes stigruppe, landdistriktskoordinatoren og Haderslev Erhvervsråd, der sammen sørger for, at alle stier og vandreruter er tilgængelige digitalt omkring september 2021. Det sker blandt andet i samarbejde med landdistrikterne.
”Det er vigtigt, vi får alle de gode fortællinger fra hele kommunen med, når vi skaber det digitale overblik. Derfor håber vi, at der kommer rigtig mange input fra landdistrikterne til lokale stier og de lokale historier, der findes langs ruterne”, siger Bent Kloster.
Digitaliseringen koster omkring 165.000 kr. som hovedsageligt finansieres af Landdistriktsudvalget bortset fra 50.000 fra Udvalget for Kultur og Fritid afsat til markedsføring af stier.

Kilde / Logo / Foto: Haderslev Kommune
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Haderslev Kommune.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.