Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELESE: Forlængelse er godt, men justeringer ønskes

27. maj 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

SMVdanmark støtter regeringens plan om at forlænge lønkompensationsordningen, men efterlyser samtidig ændringer, der gør den mere fleksibel.

Organisationen vil blandt andet lade medarbejdere afvikle tre ugers sommerferie i perioden og åbne for opsigelser af ansatte, som ikke kan fortsætte i beskæftigelse, når ordningen udløber.

Det er glædeligt, at regeringen vil forlænge ordningen for lønkompensation og justere andre ordninger, men lønkompensationsordningen har også brug for justeringer, siger SMVdanmarks vicedirektør Jakob Brandt.

Vicedirektør Jakob Brandt vil gerne have lønkompensationsordningen gjort mere fleksibel. Foto: Ulrik Jantzen / BuroJantzen.com

SMVdanmark synes, at det er positivt, at finansminister Nicolai Wammen melder sig klar til at forlænge lønkompensationsordningen, men vicedirektør Jakob Brandt håber, at arbejdsmarkedets parter i samme åndedrag vil udbedre de mangler, den nuværende ordning har.

Først og fremmest drejer det sig om fleksibiliteten i ordningen:
”Vi synes grundlæggende, at det er fair, at medarbejderne må arbejde for den lønandel virksomhederne betaler. Virksomhederne har gennemgående et behov for at holde en del af forretningen kørende – og det har afholdt dem fra at bruge ordningen,” siger Jakob Brandt.

”Det er en udfordring for virksomhederne, at det lige om lidt bliver sommerferie. Her bør man sige, at medarbejdere på lønkompensation skal afvikle deres tre ugers sommerferie i lønkompensationsperioden, så medarbejderne ikke pludselig skal afholde ferie, når ordningen udløber, og virksomhederne skal bruge deres arbejdskraft.”

”Lønkompensationsordningen har gjort, at mange medarbejdere ikke blev afskediget. Men det vil desværre stadig i nogle tilfælde være nødvendigt at afskedige medarbejdere, når ordningen udløber. Virksomhederne risikerer derved at skulle afholde løn for medarbejdere, som de ikke har råd til. Derfor bør man åbne op for, at man kan opsige de medarbejdere, der ikke vil kunne være i beskæftigelse efter ordningens udløb,” siger Jakob Brandt.

Kontakter

Jon Arskog, Kommunikationschef i SMVdanmark

61 96 39 99

arskog@SMVdanmark.dk

Jakob Brandt, Vicedirektør i SMVdanmark

24 25 27 27

brandt@smvdanmark.dk

PRESSEMEDDELELSE: SMVdanmark -treparten virker ikke

Kilde / Logo: SMVdanmark. Foto: Ulrik Jantzen / BuroJantzen.com

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til SMVdanmark.

Følg SMVdanmark

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

23. oktober 2026
Det behøver ikke være enden på lækker mad og hyggelige stunder omkring spisebordet, når man får cøliaki og ikke tåler gluten. Men det kan være forvirrende…
23. oktober 2026
Kommende nybyggere med drømme om en moderne bolig midt i den østjyske natur skal være hurtigt ude. HusCompagniet udbyder nu de sidste otte grunde i det stærkt…
23. oktober 2026
Regeringen har netop meldt ud, at den ikke vil søge om en særlig tilladelse til at fortsætte minkavl i Danmark, når et EU-forbud træder i kraft næste år.…