Early Bird: din pris er låst, så længe du er kunde. Tilbuddet slutter 31. december. Se planerne

PRESSEMEDDELELSE - Farlige kemikalier, der forbindes med fødevareemballage, fundet i mennesker

3. december 2020
·
Kort fortalt · resumé fra Pressemeddelelse.dk

Et studie fra Zero Waste Europe har fundet kemikalier, der forbindes med fødevareemballage, i urinprøver fra 52 testpersoner, herunder Margrethe Vestager.

Der blev analyseret 28 kemikalier, og prøverne indeholdt i gennemsnit 20,5 kemikalier. Studiet blev gennemført med fem medlemsorganisationer og omfattede testpersoner fra seks lande. Det efterlyser øget politisk handling for sundhed og miljø.

Store mængder af farlige kemikalier, der forbindes med fødevareemballage, er blevet fundet i menneskekroppen. Det viser et nyt studie offentliggjort af Zero Waste Europe i dag, som bl.a. den danske konkurrencekommissær i EU, Margrethe Vestager, har deltaget i. I alt blev 28 forskellige kemikalier analyseret, og man fandt i gennemsnit 20,5 kemikalier i hver urinprøve (Den urinprøve med færrest kemikalier indeholdt 18 forskellige typer af kemikalier, mens den med flest indeholdt hele 23). Studiet tilskynder øget politisk handling for at beskytte både sundhed og miljø.

Formålet med studiet er at se, om der er kemikalier som f.eks. ftalater og fenoler i testpersonernes urin. Ftalater og fenoler bruges ofte i engangsemballage af plastik godkendt til fødevarebrug, selvom mange forskere forbinder dem med kræft, hjerte-kar-sygdomme, reproduktionsproblemer og nedsat immunforsvar.

Studiet blev gennemført af Zero Waste Europe sammen med fem medlemsorganisationer og havde i alt 52 testpersoner fra seks forskellige lande. Testpersonerne inkluderer bl.a. politikkere, kunstnere, kokke, journalister og andre offentlige figurer – Og herunder altså også EU’s konkurrencekommissær og tidligere dansk minister Margrethe Vestager.  

I forbindelse med Vestagers deltagelse i studiet udtalte hun:

”Vi skal alle sammen kunne stole på, hvad, vi spiser, er sikkert. Det handler om alt fra at have gode og sikre fødevarer, der er til at betale, og som vi kan spore, hvor kommer fra – til at sikre, at fødevareemballagen er fri for farlige kemikalier, som kan være skadelige for vores helbred. Adgang til sund og sikker mad bør ikke være et privilegie for de få. Det er en nødvendighed for alle”.

I marts 2020 udgav en gruppe af anerkendte forskere en konsensuserklæring om, at den fortsatte brug af visse kemikalier i fødevareemballage udgør en sundhedsrisiko, hvilket fik mere end 230 NGO’er over hele verden til at skrive under på, at de var bekymrede for udviklingen, heriblandt Plastic Change.

PRESSEMEDDELELSE: Mission – ny kampagne skal informere om det usynlige plastikproblem med mikroplastik

Kilde / Logo / Foto: Plastic Change

Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Plastic Change.

Følg Plastic Change

Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.

Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.

Seneste pressemeddelelser

6. november 2026
Populære tv-programmer som Politijagt og Anna Pihl udgør en stor del af de politistuderendes medieforbrug. De studerende ser dem for at få mere viden om deres…
6. november 2026
Efter god eksekvering i 3. kvartal og aflevering af udskudte projekter efter den kolde vinterperiode øgede HusCompagniet omsætningen på tværs af segmenterne…
6. november 2026
Et nyt EU-projekt udvikles intelligent landbrugsfolie med printede sensorer, der nedbrydes naturligt og giver bærproducenter data om jordens sundhed. Formålet…