Academic Work har vundet Jobindexs pris for bedste jobannonce 2019 blandt rekrutteringsbureauer. 200 bureauer var inviteret til konkurrencen.
Marlene Hansen fra Academic Work siger, at de første syv sekunder skal fange læserens opmærksomhed. Hun anbefaler målrettede, tydelige og personlige annoncer uden klicheer og floskler.
Du bør altid målrette dine jobannoncer til målgruppen. Så er der størst chance for at få den rigtige kandidat til samtale. Foto: PR.
– Er du den, som altid ender med at overbevise dine venner, hvor I skal hen på ferie? Eller er du den, der altid kan charmere svigerforældrene når I mødes? Kan det mærkes på dig, når du er ved at tabe i Ludo, eller når du klarer parallelparkeringen i første forsøg? Så er vi interesserede i at høre fra dig!
Sådan lyder indledningen på jobannoncen, der af Jobindex er tildelt prisen som årets bedste jobannonce fra et rekrutteringsbureau. 200 bureauer var inviteret til at deltage i konkurrencen, og af disse var det altså rekrutterings- og vikarbureauet Academic Works bud, som vandt.
– I en jobannonce skal min opmærksomhed fanges i de allerførste linjer. Ellers er jeg videre – og det gælder ikke kun for mig, men for langt de fleste kandidater. Det formår jobannoncen fra Academic Work. Den bruger eksempler, man kan identificere sig med – i stedet for at bruge kedelige floskler, og det giver mig lyst til at læse videre og i sidste ende søge jobbet, forklarer chef for Tekst & kommunikation hos Jobindex, Anne Sevel.
– Starten afgør alt. Efter syv sekunder har jeg enten tabt eller vundet læserens opmærksomhed, og efter de første tredive sekunder ved de, om de vil søge jobbet. Det kræver grundig forberedelse, siger Marlene Hansen, Talent Acquisition Manager hos Academic Work, der har skrevet det prisvindende jobopslag.
Marlene Hansen giver her sine bedste råd til, hvad virksomhederne bør være opmærksomme på, når de skal skrive deres næste jobannonce:
– Og så er noget af det vigtigste, at man dropper klicheerne og flosklerne. Alt for mange jobannoncer er standardiserede, kedelige eller upræcise i deres sprog og beskrivelser og ryger derfor hurtigt i glemmebogen. Så glem de generiske buzzwords. – Medmindre din målgruppe tænder på netop dét, naturligvis, siger Marlene Hansen.

Marlene Hansen Talent, Acquisition Manager fra Academic Work, står bag årets bedste jobannonce. Foto: PR.
Academic Work udgiver hvert år den såkaldte YPAI-rapport, der kortlægger de vigtigste faktorer i valget af arbejdsgivere for målgruppen young professionals.

Kilde / Logo / Foto: Academic Work
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Academic Work.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.