Rimende børnebog om Polly Prut og de andre prutter i maven.
Denne rimende højtlæsningsbog for de helt små handler om noget, der optager aldersgruppen meget, nemlig hvad der sker i maven, og hvad det er, der kommer ud derfra.
Gennem sjove, hårde og også lidt klamme situationer bliver læseren og lytteren klogere på det.
Men “Polly Prut prøver alt” handler om meget mere end det fysiske emne. ”Polly Prut prøver alt” handler om finde ud af, hvem man er, også selvom man bare er en lille listeprut og om ønsket om at passe ind.
Igennem bogen afprøver Polly Prut sig selv omgivet af seje, stærke og støttende prutter. Det foregår i tarmene på en pige, der hedder Anna, som skrupelsker prutter.
Susanne Blond, f. 1988, er uddannet i Pædagogik og kulturmødestudier på RUC, og hun arbejder som mangfoldigheds- og frivillighedskoordinator på Peder Lykke Centret i København. Hun debuterer med børnebogen Polly Prut prøver alt.
Bogen udkommer den 10. december 2024 på Brændpunkt. For yderligere information, interesse i anmeldereksemplar kan Brændpunkt kontaktes på:
Forlaget Brændpunkt
Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com
Telefon: 61 31 98 54
Tak for jeres tid.
Med venlig hilsen
Forlaget Brændpunkt