PRESSEMEDDELELSE - EU-Domstolen hamrer en pæl gennem danske gebyrstigninger

Statslige gebyrstigninger står til at ramme fødevarebranchen. Taksten for statslige dyrlægegodkendelser ved slagtning på mark tre-firdobles. EU-domme underkender imidlertid statens tolkning af EU-reglerne. En aktuel, dansk retssag om gebyrer trækkes i langdrag af staten.

Men statens praksis kan meget vel vise sig retsstridig, vurderer Danske Slagtermestre.

Adm. direktør, Torsten Buhl forklarer, at de allerede i 2016 vandt en sag ved EU-Domstolen mod Fødevareministeriet om opkrævning af statsligt opkrævet gebyr. Slagterierne fik nogle millioner kroner tilbage.

Ifølge branchefolk, som rammes af en stadig strammere gebyrskrue, så finansierer Fødevarestyrelsen praktisk taget alle sine aktiviteter med gebyrer, herunder kontrolgebyrer.

Det må de ikke ifølge EU-Domstolen, og det handler den aktuelle sag i Østre Landsret om. Men ifølge branchefolk forsøger staten at trække sagen ud i det uendelige. Senest med henvisning til IT-udfordringer, og det irriterer de organisationer, som fører sagen mod Fødevarestyrelsen. Det er Danske Slagtermestre, Danske Svineproducenter, Landsforeningen af danske Mælkeproducenter, Bæredygtigt Landbrug og transportsammenslutningen Sammark.

– Det er i virkeligheden såre simpelt: EU-Domstolen fastslog i 2016, at kontrolgebyrer kun må finansiere selve kontrollen som direkte udgift. I 2019 uddybede EU-Domstolen dette i en lignende sag med, at kontrolgebyrerne kun må finansiere det, der står i bilag VI til EU’s kontrolforordning som indirekte udgifter, nemlig »lokaler, redskaber, udstyr, efteruddannelse, rejser og andre udgifter i forbindelse hermed«, fastslår Torsten Buhl, direktør i brancheorganisationen Danske Slagtermestre. 

Direktøren pointerer, at tilbage står spørgsmålet om, hvad der ligger i »rejser og andre udgifter i forbindelse hermed«. Og her fastslog EU-Domstolen i 2019, at dette skal »fortolkes snævert«, og at listen er »udtømmende«, så opkrævningen kun må dække udgifter i forbindelse med lokaler, redskaber, udstyr, efteruddannelse og rejser. De danske overheadkategorier er ikke nævnt. Hverken HR, jurister, IT, generel administration eller lignende. Så når Domstolen siger, at listen er udtømmende, og den skal fortolkes snævert, så må sagen siges at ligge til det juridiske højreben. Den danske fortolkning er skudt ned ad to omgange. 

Alligevel fastholder den danske stat i den verserende sag sine synspunkter fra de to tabte sager, hvorefter EU-reglerne skal fortolkes bredt, og at listen ikke er udtømmende, og at Fødevarestyrelsen derfor også – populært sagt – kan vande blomster for pengene i hovedkontoret i Glostrup, lyder det fra Torsten Buhl.

Han er dybt forundret over, at stat og styrelse mener, man med et skuldertræk kan ignorere to klare EU-domme om netop gebyropkrævninger.

 – Så nu er det simple spørgsmål: Er Østre Landsret enig med EU-Domstolen i dennes præmis i dommen fra 2019? Afklaringen af dette enkle spørgsmål formår staten øjensynligt at udsætte i det uendelige ved hele tiden at få sagen udsat på spørgsmål om processuelle spidsfindigheder. Min opfordring til fødevareministeren som part i sagen er derfor: Lad os nu få denne sag afgjort, så vi kan komme videre i den diskussion om gebyrer, som er så aktuel for tiden – senest i forbindelse med en ny betalingsbekendtgørelse, slutter adm. direktør Torsten Buhl, Danske Slagtermestre.

 * Dele af ovenstående er tidligere udgivet på https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/

Kilde1 / Logo: Danske Slagtermestre. Kilde2 / Foto: Effektivtlandbrug