Danske BOLIGadvokater kritiserer online virksomheder for at give boligkøbere indtryk af, at de får rådgivning fra advokater, selv om virksomhederne ikke har advokater ansat.
Foreningen peger også på pakkeløsninger med ekstraydelser og provisioner fra banker og forsikringsselskaber. Danske BOLIGadvokater vurderer, at boligkøbere kan betale flere tusinde kroner ekstra, mens nogle rådgivere desuden tager 10 procent af et prisnedslag.
Det er blevet for nemt at kalde sig boligrådgiver, mener Danske BOLIGadvokater. Flere og flere online virksomheder får forbrugeren til at tro, at de køber boligrådgivning af en advokat, selvom der ikke er en eneste advokat ansat i virksomheden.
’’Det er ikke imponerende’’, siger advokat og næstformand i Danske BOLIGadvokater, Peter Boe Christensen, mens han gennemgår en række tilfældigt udvalgte hjemmesider for bolig- og køberrådgivere. ’’En af dem skriver bl.a., at de er landets dygtigste boligrådgivere og kan spare 9 ud af 10 boligkøbere for uforudsete udgifter ved et boligkøb. Det er postulater, så det brager. Der foreligger intet sammenligningsgrundlag og det er så provokerende udokumenteret, at det tangerer ulovlig markedsføring’’, slår Peter Boe Christensen fast.
Flere hjemmesider har lange passager om bl.a. Danske BOLIGadvokater, uden at have nogen som helst forbindelse til Danske BOLIGadvokater eller egentlige advokater ansat i virksomheden. Det er alene til glæde for søgemaskinerne. Problemet er, at forbrugerne sidder tilbage med en fornemmelse af, at her bliver de rådgivet af en certificeret Dansk BOLIGadvokat og det bliver de overhovedet ikke.
’’Det er rent frihjul og vildledning af forbrugerne at lede dem til at tro, at der her er tale om rådgivning fra en Dansk BOLIGadvokat. Den samlede juridiske og skudsikre rådgivning samt håndtering af alle de informationer, der gemmer sig i de 150 siders dokumenter, som gennemsnitligt indgår i en bolighandel, tilbyder de ikke – men forbrugeren ledes til at tro det”.
Mange køberrådgivere modtager provision fra f.eks. forsikringsselskaber og banker for at få boligkøberne til at vælge netop dette forsikringsselskabs eller denne banks produkt. Danske BOLIGadvokater ser et stort problem i, at boligkøberne tror, at de modtager uafhængig rådgivning, og at rådgivningen pakkes ind som en totalløsning.
Hovedparten af de mange sites tilbyder boligrådgivning i forskellige pakkeløsninger. ’’Det er meget vigtigt at pointere, at de viste priser på den type hjemmesider sjældent er den endelige pris. Den besparelse, man tror at man opnår, forsvinder ofte i form af ekstraydelser, som boligkøberne er nødt til at have, men som ikke indgår i pakkeløsningen’’, fortæller Peter Boe Christensen.
Boligkøberne har ingen mulighed for at validere prisbesparelsen og kommer for det meste til at betale flere tusinde kroner ekstra for obligatoriske tillægsydelser. Flere køberrådgivere tager yderligere 10% af et eventuelt nedslag i købsprisen. Til sammenligning skal en Dansk BOLIGadvokat aftale en pris før rådgivningen igangsættes. Det sker typisk på et gratis formøde, som alle BOLIGadvokater er forpligtet til at tilbyde i henhold til foreningens etiske regler, som er godkendt af Forbrugerrådet og Advokatsamfundet.
FAKTABOX:
Tjekpunkter til en tryg og sikker bolighandel

Kilde / Logo / Foto: Danske BOLIGadvokater
Pressemeddelelsen er videreformidlet af Pressemeddelelse.dk. Pressemeddelelse.dk er ikke ansvarlig for indholdet. Spørgsmål til indholdet rettes til Danske BOLIGadvokater.
Skriv din e-mail. Du får et bekræftelseslink, og du kan framelde dig med et klik.
Vil du hellere følge med en konto? Opret en læserkonto - eller en journalistkonto, hvis du skriver for et medie. Begge dele er gratis.
Ingen andre pressemeddelelser lige nu.