Protektor for Stop Spild Af Mad H.K.H. Prinsesse Marie besøgte Bispebjerg Hospitals patientkøkken og foreningen Stop Spild Af Mad. Fokus var på innovative løsninger mod madspild i offentlige storkøkkener og på foreningens mangeårige indsats. Prinsessens engagement understreger vigtigheden af samarbejde for at reducere madspild i Danmark.
I starten af måneden var der en god og travl tid hos foreningen Stop Spild Af Mad. Den 10. december besøgte Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, som protektor for organisationen Stop Spild Af Mad, Bispebjerg Hospitals patientkøkken. Offentlige køkkener spiller en vigtig rolle i kampen mod madspild, og besøget gav Prinsessen mulighed for at opleve, hvordan Bispebjerg Hospital arbejder innovativt og målrettet med at minimere madspild. Efter besøget på hospitalet besøgte Prinsessen en lokal hjemløsecafé, som nyder godt af gratis overskudsmad fra hospitalet.
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie blev modtaget af vicedirektør på Bispebjerg Hospital Marie-Helene Olsen, stifter og bestyrelsesformand for Stop Spild Af Mad Selina Juul, medlem af Regionsrådet Thomas Rohden, chef for Facility Bispebjerg Hospitals Management Lars Falk Jensen samt enhedschef for hospitalskøkkenet Advisory Board medlem af foreningen Stop Spild Af Mad, Michael Allerup Nielsen. Medierne og TV mødte talstærkt op.
Bispebjerg Hospital har opnået imponerende resultater i kampen mod madspild: hospitalet har reduceret sit madspild med 53 % fra årene 2019 til 2024 – det er en reduktion på 84 tons svarende til 2,4 mio. kroner og en CO2 reduktion med 262 tons CO2.
Senere på dagen aflagde Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie et besøg hos foreningen Stop Spild Af Mad i egenskab af protektor på foreningens adresse på Amaliegade 6 i Indre By. Der fik Prinsessen mulighed for at hilse på hele foreningens bestyrelse – næstformand i foreningen og områdedirektør hos Landbrug & Fødevarer Klaus Jørgensen, medlem af bestyrelsen i foreningen og indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000 Anders René Jensen, medlem af bestyrelsen i foreningen og direktør hos Danmarks Restauranter & Caféer (DRC) Torben E. Hoffmann Rosenstock og formanden Selina Juul – samt høre om foreningens mange projekter, aktiviteter og resultater i kampen mod madspild.
“Det var en rigtig god og inspirerende dag – og der var en stor fornøjelse at være sammen med vores protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie,” siger Selina Juul. “Bispebjerg Hospital gør et imponerende godt stykke arbejde i kampen mod madspild. Det var også en stor glæde at fortælle Prisessen om foreningens Stop Spild Af Mad’s mangeårige arbejde. Vi er meget taknemmelige for Prinsessens store og mangeårige fokus og engagement i kampen mod madspild – Danmarks kan bestemt være meget stolt af Hendes Kongelige Højheds prisværdige indsats.”
Selvom der er opnået meget, er kampen mod madspild langt fra vundet. Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri smides der stadig 873.014 tons spiselig mad ud hvert år i Danmark. Foreningen Stop Spild Af Mad fortsætter derfor urokkeligt sin mission om at skabe en varig forskel i kampen mod madspild.
__________________________________
Yderligere information:
Foto – akkreditering Keld Navntoft:
https://stopspildafmad.dk/artikler/2024KeldNavntoft1.jpg
https://stopspildafmad.dk/artikler/2024KeldNavntoft2.jpg
Foto – akkreditering Thorleif Ravnbak:
https://stopspildafmad.dk/artikler/ThorleifRavnbak1.jpg
https://stopspildafmad.dk/artikler/ThorleifRavnbak2.jpeg
https://stopspildafmad.dk/artikler/ThorleifRavnbak3.jpeg
Pressekontakt Stop Spild Af Mad:
Tlf.: +45 40 72 06 01
e-mail: info@stopspildafmad.org
www.stopspildafmad.org
Om Stop Spild Af Mad:
Stop Spild Af Mad bevægelsen har eksisteret siden 2008. Stop Spild Af Mad er Danmarks største og ældste bevægelse mod madspild målt på antal af gennemførte aktiviteter og projekter i hele værdikæden fra jord til bord, antal af danske og internationale medieomtaler, samt antal af følgere på de sociale medier. Stop Spild Af Mad bevægelsen blev stiftet i juli 2008 og har igangsat kampen mod madspild i Danmark og bragte Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet. Stop Spild Af Mad’s formål er at arbejde bredt i hele værdikæden fra jord til bord nationalt og internationalt for at frembringe, finde og udbrede konkrete løsninger, som kan forebygge og minimere madspild. Stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad Selina Juul har skrevet adskillige nationale og internationale bøger, publikationer og kronikker om madspild og er bl.a. medlem af den globale koalition mod madspild Champions 12.3, medlem af Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild EU Platform on Food Losses and Food Waste og partner i FN’s globale SAVE FOOD initiativ. Derudover er Selina Juul ambassadør for Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) og Fødevareministeriets nye Klub 12.3. Selina Juul har modtaget flere priser for sit arbejde med Stop Spild Af Mad. I 2014 blev Selina Juul kåret til Årets Dansker af Berlingske. I 2020 blev Selina Juul kåret til Årets Europæer 2020 af et af verdens største magasiner Reader’s Digest. Se mere på www.stopspildafmad.org
KILDE / LOGO: Stop Spild Af Mad