Mord, hævn og et skjult regnskab

Et ritualiseret mord i Padborg sætter efterforskerne Stine Jørgensen og Marco Mortensen på sporet af en gerningsmand, der selv vil afgøre, hvem der fortjener retfærdighed – og hvem der skal betale.

Den 20. oktober 2026 udkommer LIGEVÆGT, andet uafhængige bind i Claus Lohmans serie om Stine Jørgensen og Marco Mortensen.

Ved et brutalt mord finder efterforskerne en gammeldags vægt med ofrets ring og en terning i hver sin skål – et makabert symbol på et regnskab, der skal gøres op.

Men hvem fører regnskabet, og hvem har besluttet, hvad der vejer tungest?

Samtidig bliver arbejdsroen på stationen forstyrret, da juristen Aksel Gram ansættes. Hans stramme greb om efterforskningen vækker mistanke hos Stine og Marco. Har han personlige bagtanker med sin indblanding, eller forsøger han at holde sammen på en efterforskning, der er ved at miste retningen?

Da endnu et offer findes under de samme rituelle omstændigheder, står det klart, at Stine og Marco befinder sig i et psykologisk minefelt, hvor intet er, som det ser ud.

På kanten af afgrunden er faldet dybt, og ét enkelt fejltrin kan vælte alt.

LIGEVÆGT er en intens krimi om menneskelige omkostninger, moralske dilemmaer og den skrøbelige grænse mellem retfærdighed og hævn – og mellem kaos og orden.

Om Claus Lohman

Claus Lohman, født 1971, debuterede i 2013 med Genstart. Claus har haft flere titler på danske og udenlandske bestsellerlister, og Ukendt land (2020) er på dr.dk udnævnt som essentiel dansk krimi.

Første bind i serien om Stine Jørgensen og Marco Mortensen, Over grænsen, udkom på Brændpunkt i 2026.

Med LIGEVÆGT fortsætter Claus Lohman serien med en ny, selvstændig sag, hvor det sønderjyske grænseland danner ramme om en fortælling om skyld, hævn og de valg, der får konsekvenser.

For yderligere information eller interesse i anmeldereksemplar kan Brændpunkt kontaktes på:

Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com                

Telefon: 61 31 98 54

Med venlig hilsen

Forlaget Brændpunkt

www.brændpunkt.dk

PRESSEMEDDELELSE - Ny krimi af Claus Lohman

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen