23. september 2025 udkommer romanen NÅR MAN ELSKER af Anne Zenon

I sin fjerde roman tager Anne Zenon os igen med på en sanselig og stærk rejse gennem kvindeliv, klasse, kærlighed og krise.

Når man elsker er en roman om store drømme, skamfulde hemmeligheder og det at turde tilgive – både sig selv og andre.

“Jeg ville undersøge, hvad vi gør, når det, vi længes efter, viser sig at have en pris. Når vi tror, vi slipper fri af fortiden, men opdager, at den lever videre i os – i vores relationer, vores kærlighed og vores skyld. Romanen blev en rejse ind i det, vi forsøger at glemme, og det vi alligevel bliver ved med at elske,” siger Anne Zenon.

Molly vokser op i 1950’erne i støvet fra en cementfabrik, hvor både horisonten og drømmene er slørede. Som ung flygter hun mod friheden i København – men efterlader en barndomshemmelighed, der aldrig helt slipper sit greb.

Romanen kredser om arven fra barndommen, om hvordan vi bærer på fortiden, og hvad det kræver at rejse sig, når det hele brænder sammen.

Med Når man elsker tegner Zenon et nuanceret og varmt kvindeportræt.

Romanen er en fiktiv fortælling, som er opstået med inspiration fra samtaler og historier fra Inge Werners liv.

Bogen har modtaget støtte fra Statens Kunstfond.

OM FORFATTEREN
Bogen er skrevet af Anne Zenon. Hun debuterede i 2019 med digtromanen Ikke noget at tale om, og i 2021 udkom hun med endnu en digtroman Der er nogen der siger. Senest er hun udkommet med tween-romanen Balalas fest, som udkom i 2024. Hun sidder i Dansk Forfatterforenings skønlitterære styrelse.

For anmeldereksemplar, interview eller mere information:

Forlaget Brændpunkt

Tlf: 61 31 98 54

Mail: forlaget.braendpunkt@gmail.com

www.brændpunkt.dk

Anne Zenon

Tlf: 30 14 01 69

Mail: zenonanne@gmail.com

www.annezenon.dk

Med venlig hilsen

Forlaget Brændpunkt

www.brændpunkt.dk

Brændpunkts forårsprogram 2025

Skriv en kommentar til pressemeddelelsen