Billedet er genereret med kunstig intelligens Når noget går galt, er pressemeddelelsen ofte det første, medierne, kunderne og medarbejderne læser fra jer. Den kan ikke fjerne krisen, men den bestemmer, hvordan I bliver husket bagefter: som dem, der gemte sig, eller som dem, der tog ansvar og fortalte, hvad de gjorde ved det. Her er, hvordan du skriver en pressemeddelelse i en krise, hvad den skal indeholde, og hvilke fejl der gør det hele værre.
Krisekommunikation er den måde, en virksomhed, forening eller myndighed kommunikerer på, når der er sket noget, der skader eller kan skade tilliden til den. Det kan være en ulykke, en fejl i et produkt, et datalæk, en tilbagekaldelse, en fyringsrunde eller en sag i medierne. Pressemeddelelsen er ét af redskaberne. Den sikrer, at alle redaktioner får de samme fakta på samme tid og fra den samme kilde: jer.
En god krisemeddelelse er kortere og mere direkte end en almindelig pressemeddelelse. Den besvarer de spørgsmål, journalisten og de berørte stiller, i den rækkefølge de stiller dem:
I en krise er tiden ikke på jeres side. Jo længere der går, før I melder ud, desto mere fylder andres version. Men en hurtig pressemeddelelse med forkerte oplysninger er værre end en, der kommer en time senere og holder. Send den første udmelding, så snart I har styr på de grundlæggende fakta, og følg op, efterhånden som I ved mere. Det er bedre at sende tre korte opdateringer end én lang, der kommer for sent.
En krisemeddelelse skal ud med det samme. Den skal ikke under embargo. Embargo er til nyheder, hvor medierne har brug for tid til at forberede sig, se Embargo på en pressemeddelelse.
Den bedste krisemeddelelse er skrevet, før der er brug for den. Det betyder ikke færdige tekster, men et beredskab:
Er virksomheden børsnoteret, kan der gælde særlige regler for, hvornår og hvordan oplysninger skal offentliggøres. Tal med jeres juridiske rådgiver om det, før krisen kommer.
Når det værste er overstået, så fortæl det. En afsluttende pressemeddelelse om, hvad I har ændret, og hvad I har lært, lukker sagen og giver medierne en slutning på historien. Mange virksomheder glemmer den, og så er det krisen, der står sidst i søgeresultaterne.
På Pressemeddelelse.dk kan du udgive en pressemeddelelse og sende den til redaktionerne med det samme. Du vælger selv mediegrupper og enkeltmedier, eller du bruger din egen medieliste. Alle jeres udgivelser samles i jeres presserum, og journalister kan følge jeres presserum og få besked, når I udgiver noget nyt. Bagefter kan du se, hvilke medier der har åbnet og klikket. Sådan foregår udsendelsen: Sådan udsender du en pressemeddelelse til medierne.
Så hurtigt, I har styr på de grundlæggende fakta. Den første udmelding behøver ikke rumme alt. Den skal fortælle, hvad der er sket, hvad I gør, og hvornår I melder ud igen.
Har I begået en fejl, der har ramt andre, så ja. En klar beklagelse til de berørte er en del af at tage ansvar. Er der juridiske spørgsmål i sagen, så tal med jeres rådgiver om formuleringen, men undgå at gemme beklagelsen væk.
Den person, der har ansvaret. I en alvorlig sag er det den øverste leder. Citatet skal være til at forstå og til at bruge, og det skal sige noget, de øvrige afsnit ikke siger.
Sig det. Fortæl, hvad I ved, hvad I undersøger, og hvornår I melder ud igen. Det er langt bedre end at gætte og senere skulle rette.
Nej. En krisemeddelelse skal ud med det samme. Embargo giver kun mening ved nyheder, hvor medierne skal have tid til at forberede sig.