Pressemeddelelse om prisstigninger: Sådan fortæller du, at priserne stiger

Når priserne stiger, lægger kunderne mærke til det, uanset om I siger noget eller ej. Spørgsmålet er, om de hører det fra jer, med en forklaring, eller fra en kassebon, en faktura eller en avisartikel, I ikke selv har været med til at skrive. En pressemeddelelse om prisstigninger giver jer mulighed for at sige det selv: hvad der stiger, hvor meget, fra hvornår og hvorfor. Her er, hvordan du skriver den, hvad den skal indeholde, og hvilke fejl der koster tillid.

Hvornår skal en prisstigning have en pressemeddelelse?

Ikke alle prisstigninger er en nyhed. Hæver en lille virksomhed prisen på en enkelt vare, er et brev eller en mail til kunderne som regel nok. En pressemeddelelse giver mening, når mange bliver berørt, eller når prisen betyder noget for folks hverdag:

• Mange kunder eller medlemmer. Et forsyningsselskab, et abonnement, en forening eller en kæde med kunder i hele landet.
• Noget, folk ikke let kan undvære. Varme, vand, transport, pasning, fødevarer og andre faste udgifter.
• En pris, medierne allerede holder øje med. Er der skrevet om priserne i jeres branche, kommer der spørgsmål til jer. Så er det bedre, at I har svaret klar.
• En lokal hovedrolle. Er I den eneste udbyder i området, er jeres priser en lokal nyhed.

Det skal pressemeddelelsen indeholde

En pressemeddelelse om prisstigninger skal kunne læses på et minut og efterlade så få spørgsmål som muligt. Tag disse punkter med, i den rækkefølge kunderne og journalisten stiller dem:

1. Hvad stiger, og hvor meget? Skriv beløbet eller procenten. Er stigningen forskellig fra vare til vare, så giv et gennemsnit og et konkret eksempel.
2. Fra hvornår? Den præcise dato, den nye pris gælder fra.
3. Hvorfor? Den konkrete årsag: dyrere råvarer, højere lønninger, nye krav, større udgifter til energi eller transport. Skriv det, der faktisk er sket.
4. Hvem bliver berørt, og hvem gør ikke? Gælder stigningen alle, eller kun nye kunder? Følger eksisterende aftaler med, eller beholder de den gamle pris en periode?
5. Hvad kan kunderne gøre? Kan de skifte til et billigere produkt, binde prisen eller opsige? Skriv det tydeligt.
6. Et citat fra en ansvarlig person. Helst den øverste leder. Citatet skal forklare beslutningen, ikke gentage tallene.
7. En kontaktperson, der kan træffes. Navn, rolle, telefon og e-mail. Se Pressekontakt: Hvem skal stå på pressemeddelelsen?

Afslut med et kort afsnit om virksomheden, så journalisten har baggrunden. Se Hvad er en boilerplate?

Sådan skriver du den

• Overskriften siger det, som det er. «Vandprisen stiger 8 procent fra 1. januar» er bedre end «Vi justerer vores prisstruktur». Ordet «justering» får læseren til at lede efter det, I ikke siger.
• Første afsnit kan stå alene. Hvad, hvor meget, fra hvornår og hvorfor. Mange læser ikke længere.
• Brug tal, I kan stå inde for. Er jeres udgifter til fx energi steget med en bestemt procent, så skriv den. Kan I ikke dokumentere et tal, så lad det være.
• Forklar, uden at undskylde jer ud af det. En prisstigning er en beslutning, I har truffet. Sig det, og sig hvorfor. Anerkend, at det mærkes hos kunderne.
• Brug almindelige ord. «Omkostningsstigninger i værdikæden» siger ingenting. «Vi betaler 20 procent mere for mel end sidste år» siger alt.
• Lov kun det, I holder. Skriver I, at kvaliteten bliver den samme, eller at I ikke hæver igen foreløbig, så skal det også passe.

Den grundlæggende opbygning er den samme som i enhver pressemeddelelse. Se Sådan skriver du en god pressemeddelelse.

Timing: kunderne først

Den vigtigste regel er, at jeres egne kunder ikke skal læse om prisstigningen i avisen, før de har hørt det fra jer. Send brevet, mailen eller beskeden til kunderne samme dag som pressemeddelelsen, eller lidt før.

Varsl i god tid, før den nye pris gælder. Hvor lang tid der er nødvendig, afhænger af jeres aftaler og jeres branche. Mange abonnementer, lejeaftaler og forsyningsaftaler har regler for, hvor tidligt en prisstigning skal varsles. Tjek jeres egne vilkår, og tal med en rådgiver, hvis I er i tvivl.

Vil I give medierne tid til at forberede sig, så kundebrevene og omtalen lander på samme tidspunkt, kan I sende pressemeddelelsen under embargo. Se Embargo på en pressemeddelelse.

Eksempel på en pressemeddelelse om prisstigninger

Eksemplet er opdigtet og skal kun vise opbygningen. Udskift alt i firkantede parenteser.

[Virksomhed] hæver prisen på [produkt] med 6 procent fra [dato]

Højere priser på råvarer og transport er baggrunden. Kunder med fastprisaftale beholder deres pris, til aftalen udløber.

[Virksomhed] hæver fra [dato] prisen på [produkt] med gennemsnitligt 6 procent. For en almindelig husstand svarer det til [beløb] kr. mere om måneden. Stigningen skyldes, at [virksomhed]s udgifter til [råvare] og transport er steget med [procent] det seneste år.

Kunder med en fastprisaftale beholder deres nuværende pris, til aftalen udløber. Alle kunder får besked med post eller mail i denne uge, og nye priser kan ses på [webadresse] fra i dag.

– Vi ved, at en prisstigning mærkes, og vi har ventet så længe, vi kunne. Men vi kan ikke blive ved med at betale mere for råvarerne, uden at det kommer til at gå ud over kvaliteten, siger [navn], administrerende direktør i [virksomhed].

Spørgsmål om din egen aftale: kundeservice på [telefon].

Pressekontakt: [navn], [rolle], [telefon], [e-mail]

De fejl, der koster tillid

• At gemme tallet. «En mindre prisjustering» får journalisten til at regne selv. Og så er det journalistens tal, der står i artiklen.
• At kunderne hører det fra medierne først. Det bliver let til den egentlige historie.
• Vage forklaringer. «Markedsforholdene» er ikke en årsag. Sig, hvad der er blevet dyrere.
• Forskellige budskaber. Siger hjemmesiden, kundebrevet og pressemeddelelsen ikke det samme, bliver forskellen til en ny historie.
• Ingen at ringe til. En pressekontakt, der ikke kan træffes, sender journalisten videre til utilfredse kunder.

Efter udmeldingen

Sørg for, at kundeservice kender tallene og forklaringen, før pressemeddelelsen går ud. Læg en side med spørgsmål og svar på hjemmesiden, og link til den fra pressemeddelelsen. Kommer der spørgsmål fra medierne, så svar hurtigt og med de samme tal. Se også Sådan følger du op på en pressemeddelelse. Bliver sagen til en egentlig krise, kan du læse om krisekommunikation.

Prisstigninger på Pressemeddelelse.dk

På Pressemeddelelse.dk udgiver du pressemeddelelsen og sender den til redaktionerne i samme omgang. Du vælger selv mediegrupper og enkeltmedier, eller du bruger din egen medieliste. Har prisstigningen mest betydning lokalt, kan du sende til de lokale medier i én eller flere kommuner, landsdele eller regioner. Se Send din pressemeddelelse til lokale medier. Du kan lægge den under embargo, den samles i jeres presserum, og bagefter kan du se, hvilke medier der har åbnet og klikket.

Ofte stillede spørgsmål om pressemeddelelser om prisstigninger

Skal en prisstigning altid have en pressemeddelelse?

Nej. Den giver mening, når mange bliver berørt, når prisen har betydning for folks hverdag, eller når medierne allerede skriver om priserne i jeres branche. I andre tilfælde er et brev eller en mail til kunderne nok.

Hvor lang tid i forvejen skal vi varsle?

Så tidligt, at kunderne kan nå at forholde sig til det, og mindst så tidligt, som jeres aftaler og branchens regler kræver. Tjek jeres egne vilkår, før I fastlægger datoen.

Skal vi nævne den præcise stigning?

Ja. Et konkret tal i procent eller kroner er lettere at forstå og sværere at misforstå. Skriver I det ikke selv, regner andre det ud for jer.

Skal vi sige undskyld?

En prisstigning er ikke en fejl, og den skal ikke undskyldes. Men anerkend, at den mærkes, og forklar, hvorfor den er nødvendig. Det er forklaringen, der bevarer tilliden.

Kan vi bruge teksten på hjemmesiden og sociale medier?

Ja. Brug de samme tal og den samme forklaring alle steder. På sociale medier kan du nøjes med de vigtigste punkter og et link til pressemeddelelsen.