Rubrik, underrubrik, mellemrubrik og brødtekst: Sådan skriver du hver del af din pressemeddelelse

En journalist ser først på rubrikken og bestemmer sig derefter for, om resten af pressemeddelelsen er værd at læse. Rubrikken, underrubrikken, mellemrubrikkerne og brødteksten har hver sin opgave. Får hver del lov til at løse sin egen opgave, er pressemeddelelsen let at læse, let at vurdere og let at bruge. Her er, hvad de fire begreber betyder, og hvordan du skriver hver af dem.

Pressemeddelelsens dele

En pressemeddelelse er bygget op som en nyhedsartikel. Oppefra og ned består den typisk af:

1. Rubrik. Overskriften. Den fortæller nyheden.
2. Underrubrik. En kort linje under rubrikken, der uddyber den.
3. Manchet. Første afsnit, ofte med fed skrift, som svarer på de vigtigste spørgsmål.
4. Brødtekst. Selve teksten med detaljer, baggrund og citater.
5. Mellemrubrikker. Små overskrifter, der deler en længere brødtekst op.
6. Boilerplate. Det faste afsnit om afsenderen. Læs mere i guiden til boilerplate.
7. Pressekontakt. Hvem journalisten kan ringe til. Se hvad der skal stå om pressekontakten.

Rækkefølgen følger nyhedstrekanten: det vigtigste først og detaljerne til sidst.

Hvad er en rubrik?

Rubrikken er overskriften. I en pressemeddelelse er det den vigtigste linje, fordi det er den, journalisten ser i indbakken og i listen over dagens pressemeddelelser. En god rubrik fortæller nyheden, så den kan forstås uden resten af teksten.

Sådan skriver du rubrikken:

• Skriv nyheden, ikke emnet. «Ny lagerhal i Vejle giver 40 nye job» siger mere end «Nyt om vores lager».
• Brug et udsagnsord. Noget sker: åbner, lukker, stiger, vinder, ansætter, lancerer.
• Vær konkret. Tal, steder og navne gør rubrikken troværdig. Skriv kun tal, du kan stå inde for.
• Hold den kort. Kan rubrikken ikke læses i ét blik, så flyt noget af den ned i underrubrikken.
• Drop ordspillet, hvis det skjuler nyheden. En sjov rubrik, som journalisten skal gætte sig til, bliver sjældent læst færdig.

Hvad er en underrubrik?

Underrubrikken er linjen lige under rubrikken. Den uddyber rubrikken med det næstvigtigste: hvorfor nyheden betyder noget, hvem den rammer, eller hvad der sker nu. Underrubrikken er typisk én sætning.

Rubrikken og underrubrikken skal arbejde sammen. Rubrikken fanger, og underrubrikken giver journalisten den næste grund til at læse videre. Gentag ikke rubrikken med andre ord.

Ordene bruges ikke helt ens fra redaktion til redaktion. Nogle kalder manchetten for underrubrik, og andre bruger ordet om en lille overskrift over rubrikken. For en pressemeddelelse betyder det ikke så meget, hvad du kalder den. Det vigtige er, at linjen under rubrikken bærer ny information.

Hvad er en mellemrubrik?

Mellemrubrikker er de små overskrifter inde i brødteksten. De deler en lang tekst op i afsnit, så læseren kan se, hvad der kommer, og springe direkte til det, der er relevant. For en journalist med travlt gør mellemrubrikker det let at finde citaterne, tallene eller baggrunden.

• Gør dem informative. «Byggeriet starter i marts» er bedre end «Tidsplan».
• Brug dem, når teksten skifter emne. En kort pressemeddelelse på få afsnit har ikke brug for nogen.
• Hold dem korte. En mellemrubrik er en overskrift, ikke en sætning med punktum.

På Pressemeddelelse.dk kan du skrive en mellemrubrik som en kort linje med fed skrift i sit eget afsnit, uden punktum til sidst. Så bliver den vist som en rigtig mellemrubrik på siden.

Hvad er brødtekst?

Brødteksten er selve teksten i pressemeddelelsen: alt det, der kommer efter rubrikken, underrubrikken og manchetten. Her uddyber du nyheden med detaljer, baggrund, tal og citater.

• Det vigtigste først. Skriv brødteksten, så den kan skæres nedefra. Det er sådan, mange redaktioner forkorter en tekst.
• Korte afsnit. Et afsnit, én pointe.
• Citater, der siger noget. Et citat skal give en holdning, en vurdering eller en forklaring, ikke gentage fakta fra afsnittet over.
• Fakta, der kan tjekkes. Skriv kilden, når du bruger tal fra andre.
• Ingen reklamesprog. Ord som «unik», «førende» og «banebrydende» får journalisten til at springe over.

Hvordan du finder vinklen, der gør brødteksten interessant, kan du læse om i guiden til de fem nyhedskriterier.

Eksempel

Her er et eksempel med pladsholdere, som du kan bruge som skabelon:

Rubrik: [Virksomhed] åbner ny afdeling i [by] og ansætter [antal]
Underrubrik: Afdelingen skal betjene kunder i hele [landsdel] og åbner [dato]
Manchet: [Virksomhed] åbner den [dato] en ny afdeling på [adresse] i [by]. Afdelingen får [antal] medarbejdere, som skal [hvad de skal lave].
Mellemrubrik: Kunderne får kortere til os
Brødtekst: Baggrund, tal, citat fra direktøren og hvad der sker nu.

Flere eksempler finder du i 6 rigtige eksempler på pressemeddelelser.

Typiske fejl

• Rubrikken er virksomhedens navn eller et produktnavn. Den siger, hvem der skriver, men ikke hvad der er sket.
• Underrubrikken gentager rubrikken. To linjer, ét budskab.
• Nyheden står i tredje afsnit. Journalisten når sjældent så langt.
• Mellemrubrikker, der kun pynter. «Mere info» og «Om projektet» hjælper ikke læseren.
• Brødteksten starter med historien om virksomheden. Den hører til i boilerplaten nederst.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en rubrik og en overskrift?

Der er ingen forskel. Rubrik er journalisternes ord for overskrift.

Hvad er forskellen på underrubrik og manchet?

Underrubrikken er en kort linje under rubrikken. Manchetten er første afsnit af teksten, som svarer på de vigtigste spørgsmål: hvem, hvad, hvornår og hvor. Nogle redaktioner bruger ordene om det samme.

Hvor mange mellemrubrikker skal der være?

Der er ikke et fast antal. Sæt en mellemrubrik, hvor teksten skifter emne. En kort pressemeddelelse klarer sig fint uden.

Hvad er en brødtekst?

Brødteksten er selve teksten under rubrik, underrubrik og manchet. Det er her, detaljerne, baggrunden og citaterne står.

Udsend din pressemeddelelse

Når rubrikken, underrubrikken og brødteksten er på plads, kan du udgive pressemeddelelsen på Pressemeddelelse.dk og sende den til de medier, du vælger. Læs sådan udsender du en pressemeddelelse til medierne eller sådan skriver du en god pressemeddelelse.